Studier Over De Danske Søers Plankton

PROTOZOA. 123 Planktonform. Vi ved absolut intet om, hvor og under hvilke Former /?. p. tilbringer de 10 af Aarets Maa- neder, hvorledes de bliver Planktonorganismer, og hvilke Midler der sætter dem i Stand til at optræde som saadanne; Luftvacuoler er ikke paaviste. INFUSORIA. Ciliata. Infusionsdyrene spiller i de større Søers pelagiske Region kun en meget underordnet Rolle. De hypotriche, peritriche og med Undtagelse af en enkelt Slægt (Staurophrya) tillige alle de acinete Infusionsdyr mangler ganske. Kun af de to Ordner Hololricha og Heterotricha findes en Del Slægter og Arter, men Hovedmassen al disse er aldeles overvejende Dam- og Bredformer, der kun undtagelsesvis for en kort Tid kan optræde som Planktonorganisnier i større Søer. Den mest udprægede Planktonorganisme og det eneste ejendommelige Infusionsdyr, Ferskvandsplanktonet ejer, er Staurophrya elegans-, størst Betydning som Plankton-dannende har Tintinnidernes Familie, den eneste, der ogsaa er af nogen Betydning i Havets pelagiske Region, og som her optræder med et stort Antal Slægter og Arter. En hel Del, særlig hørende til Ordnen Peritricha, er fastsiddende paa andre i større Søer forekommende Planktonorganismer og kan som passiv limnetiske Arter regnes med til Beboerne af disses pelagiske Region; enkelte synes at have løsrevet sig fra deres Bærere og optræder overvejende eller udelukkende fritsvømmende (Carchesium, Epistylis); om disse se Afsnittet passiv-pelagiske Organismer. I Dammenes og Smaasøernes vegetationsfri centrale Partier findes et lille Samfund af fritsvømmende Infusionsdyr, som endnu ikke er synderlig studerede; en af Hovedformerne er her Bursaria truncatella-, cfr. Laut erb örn (94 a. p. 396). Særlige Tilpasninger til Planktonlivet »Planktonkarakterer« lader sig i Aim. ikke paavise og er heller næppe synderlig fremtrædende; Opmærksomheden kan kun henledes paa de meget lange Tentakler hos Staurophrya, som vel næppe er uden Betydning for Artens Svæveevne. Varieringsevnen er stor hos Slægten Codenella, men ikke synderlig fremtrædende hos de øvrige Former. Holotrichidæ. En Del Slægter, særlig Coleps, Didinium, Amphileptus, Trachelius, Dileptus og Askenasia er ofte med et ret betydeligt Antal Arter knyttet til Dammenes og Smaasøernes vegetationsfri centrale Partier. Kun en enkelt Alt Dileptus ti achelioides synes i højere Grad end de øvrige at være hjemmehørende i større Søers pelagiske Region. Coleps. Under Navnet C. viridis Perty forekommer en Coleps-Avl ret aim. i Planktonlisterne; denne Art, der næppe afviger fra C. hirtus i andre Henseender end ved at være grøn al Farve, er rimeligvis identisk med denne (M a upas 85 p. 362). C. hirtus O. F. M. Blochmann 95. Tab. V, Fig. 164. C. h. er paavist i enkelte Prøver i de Heste af de undersøgte Søer, men altid kun i ringe Mængde; nogen Periodicitet har ikke ladet sig paavise. Arten var langt hyppigere i de i 98 undersøgte Damme, navnlig i Frederiksborg Slotssø. Gentagne Gange har jeg haft Lejlighed til at iagttage, at Coleps udviklede sig i større og større Mængde i Planktonprøver, der fik Lov til at henstaa i nogle Dage; alt efter som det øvrige Plankton døde ud, blev Coleps talrigere og var ofte efter c. 8 Dages Forløb til Stede i uhyre Mængde. Det er til Dels Rovdyr, der i Akvarierne overfalder Infusionsdyr og Flagellater, men som i størst Mængde samler sig om Aadslerne af Daphnier etc. paa Karrenes Bund; meget hyppig fandt man Individer, hvis bageste Halvdel var mørk med tykt Panser, den forreste lys, vandklar med ganske tyndt Panser, Stadier som er fremkomne efter en fore- gaaende Deling (Bütschli 80, Tab. 58, Fig. 1Maupas 85, PI. 17, Fig. 5—6). 16*