Studier Over De Danske Søers Plankton

124 PROTOZOA. C. viridis er paavist som Planktonorganisme i Pionersøerne (Zacharias 93 p. 32 og p. 48), Katzensee (Amberg 00a. p. 49), Lautikerried (Waldvogel 00 p. 50). Den angives af Zacharias at være Sommerform, der forsvinder i Sep., af Amberg og Waldvogel at være perennerende, men med Maks. i Sep.—Okt. I Følge Waldvogel skal den grønne Farve særlig være fremtrædende om Vinteren. Didinium. D. nasutum O. F. M. Blochmann 95. Tab. V, Fig. 165. D. n. er enkelte Gange paavist i Furesøs og Esromsøs Plankton; det er i øvrigt en Damform, hjemmehørende i Smaasøer og Dammes pelagiske Region. D. n. blev ofte paavist ved Damundersøgelsen 98. Den medtages lier, fordi Zacharias (93 p. 32) angiver, at den om Sommeren forekommer som ægte Plahktonorganisme i Pionersøen, og at den (93 p. 46) i Maj 92 ganske pludselig viste sig i stor Mængde. I Følge senere Angivelser (94 b. p. 105 og 95 d. p. 136) skal den i Maj—Juni Maaned hvert Aar regelmæssig optræde i Planktonet, men Maks. er ikke hvert Aar lige stort. Dileptus. D. trachelioides Zacharias. Zacharias 94a. Tab. II, Fig. 1—2. E. t. er paavist i alle de undersøgte Søer; den viser sig i Furesø kort efter Isløsningen 01 8/4 Tp. 1 og har sit Maks. 15/5—27/5 Tp. 13—14; den forsvinder i Juni Tp. 16. Udenfor April—Juni er den i Aim. ikke paavist i en eneste Sø. Maks. var ringe i 01; i 98, da jeg i Tiden fra 17/5—Ve berejste Landet fra Skagen gennem hele Jylland, Fyen og Sjælland, faldt Tiden for min Rejse sammen med Dileptus Maks. Del var da højst mærkelig at se, hvorledes denne ellers yderst lidet fremtrædende Form optraadte i Mængde i talrige større og mindre Søer saa vel som Damme. Den havde et stort Maks. i de smaa, lave Klitsøer ved Raabjærgmile og i Raabjærg Kirkesø, endvidere i Viborgsøerne og i Madumsø; den var hyppig i Silkeborgsøerne og havde et stort Maks. i Sorøsø. I skarp Modsætning til dens Optræden i Søerne viste den sig ved Damundersøgelsen 98 at være peren- nerende med et tydeligt Maks. i April—Maj og et mindre ikke overalt paaviseligt i Sep.—Okt. Zacharias er, saa vidt jeg ved, den eneste, der har iagttaget denne Form. Den er aim. i Pionersøerne og optræder her ligesom hos os med et Maks. i April—Maj; delle naas i Følge Zacharias (94 b. p. 107) over- ordentlig hurtigt; den øvrige Del af Aaret har han ofte kunnet paavise den i faa Eks. Zacharias omtaler (94 a. p. 78), at Arten som oftest i Bagenden er forsynet med et større eller mindre Antal grønne, encellede Alger, der farver den bageste Trediedel af Dyret grøn eller blaagrøn; endvidere har Z. paavist, at Mundspalten ofte mangler, og at den saakaldte Snabel ikke som hos nærstaaende Former udfører Følebevægelser1). Z. formoder, at Dileptus for en stor Del ernærer sig af Zoochlorellerne, der fra Ektoplasmaet, hvor deres oprindelige Plads er, kommer ind i Entoplasmaet og her fordøjes. Faste Bestand- dele af anden Beskaffenhed findes i Følge Z. i Aim. hos de frilbevægelige Dyr ikke i dette, derimod hyppigt i encysterede Stadier. Zoochlorellerne findes i alle de af mig undersøgte Individer, men i meget skiftende Mængde; Mundspalte har jeg i de Heste Tilfælde ikke kunnet paavise. Hvad den saakaldte Snabel angaar, er den ligesom hele Dyret overordentlig formskiftende; den anvendes ofte til at udføre følende Bevægelser med; den udvider sig, forkorler sig, bevæger sig fra højre til venstre etc. Undertiden løber Forenden ikke ud i eet Føler-formel Vedhæng, men i tre—fire, der danner lange, tynde Traade, ofte længere end den øvrige Del af Legemet, og alle udførende langsomme, spiralformede Bevægelser. J) cfr. Lauterborn (03 p. 608), til hvis Opfattelse af Zacharias’ Hypothese (94 a. p, 80) jeg ganske slutter mig.