Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VERMES.
137
C. teniiior Gosse.
Tab. V, Fig. 60.
Weber 98. T. 20, p. 5.
Denne lille Art er lunden i Furesø og Silkeborgsøerne, hvor den optraadte i en Del Eks.; den viste sig i Juni
og forsvandt igen i Sep.—Okt.
Arten aflægger sine Æg (Sommer- og Hvileæg?) paa Melosira-Traade; disse bærer i Sommertiden mørke-
brune, aflange, noget skæve Æg; Arten lindes rimeligvis i alle vore Søer, da jeg ogsaa har fundet Æggene
i Søer, hvor den hidtil ikke er iagttaget.
C. L er tidligere beskreven som Planktonorganisme af Apstein (96 p. 160), men under Navnet Diurella
tigris-, Ægget hængende ved en Melosiratraad er afbildet sammesteds. Den er som alle dens Slægtninge en
Damform, men findes særlig i de centrale vegetatonsfri Partier; alle de øvrige til samme Slægt hørende Arter
er Bundformer bundne til Vegetationen.
Notopsinæ.
Underordnen indbefatter de tre Fam. Notopsidæ, Asplanchnadæ og Apsilidce, hvoraf sidstnævnte Fam. som
fuldvoksen tæller fastsiddende Organismer; de to andre indeholder kun fritsvømmende Former, men de fleste
er Damformer; enkelte er udprægede Planktonorganismer i større Søer.
Notopsidæ.
Af Grunde, som er angivne i Danmarks Rotifera (99), henføres med den der givne Begrænsning ti]
denne Fam. Slægterne Notops, Triphylus, Hudsonella, Gastroschiza samt som en noget fjærnere slaaende Gruppe
Chromogaster, Ascomorpha og Sacculus. Jeg kan ikke ganske slutte mig til Webers Fremstilling al Slægt-
skabsforholdet mellem disse Former, men da Begrundelsen af min Oplattelse hviler paa Undersøgelsen over
disse Formers anatomiske Bygningsforhold, der ikke hører hjemme i dette Arbejde, vil den fremkomme
andetsteds. I Webers og mit Arbejde, der udkom omtrent samtidig, er vi med Hensyn til Begrænsningen af
Slægterne delvis kommen til samme Resultat, men med Hensyn til Valget af Slægtsnavnene til et forskelligt.
Jeg skal, for ikke at øge den Forvirring, der hersker med Hensyn til Benævnelsen af de til denne Familie
hørende Slægter og Arter, saa vidt mulig opgive den af mig i 99 valgte Nomenklatur og iølge Webers.
Slægten Hudsonella med de to Arter H. picta Zach. og Ritenbenki Bergend, bør da kaldes Gastropus, og de
to Arter G. stglifer Imh. og G. minor Rousselet.
Gastroschiza bør betegnes Ploesoma, og Webers Begrænsning af Arterne følges (se dog p. 138).
Chromogaster forandres til Anapus; angaaende de to hertil henførte Arter se det følgende.
Paa to Punkter er det mig dog umuligt at følge Weber. Jeg anser det for urigtigt, at føre Notops hgptopus
Ehr. ind under Slægten Gastropus sideordnet med G. stglifer (= Hudsonella picta), ligesom jeg heller ikke kan
gaa med til at føre Sacculus viridis Gosse ind under Slægten Ascomorpha-, de er i enhver Henseende fuld-
stændig forskellige. Jeg holder altsaa Notops med den enkelte’Art N. hgptopus og Sacculus med den enkelte
Art S. viridis ude fra Gastropus og Ascomorpha. Notops brachionus Ehr. henføres til Fam. Hydatinidæ.
I den Begrænsning, hvori Fam. Notopsidæ tages her, indeholder den væsentlig Damformer, der hører
hjemme i Damme med rigelig Vegetation (Triphglus lacustris Ehr., Gastropus minor Rousselet, Ploesoma tria-
canthum Bergend., Anapus ovalis Bergend., Sacculus viridis)-, en Del hører hjemme i Smaasøernes centrale
vegetationsfri Partier (Notops hgptopus, Gastropus stglifer til Dels, Ascomorpha agilis Zach.), og ganske enkelte,
som Ploesoma Hudsoni, Gastropus stglifer til Dels og Anapus testudo, er Planktonorganismer i de større Søers
pelagiske Region.
Fælles for næsten hele Familien er, at den saa godt som udelukkende bestaar af Rovdyr, der jager
Peridineer, Sgnura, Uroglena og undertiden Rotiferer. Byttet siuges ikke, men bliver udsuget; de tomme
Skaller kastes derpaa bort, og de brune Kromatoforer gaar under Dekompositionen i Maven over til at blive
grønne, hvad der forøger disse Formers ofte iøjnefaldende Farver.
1 s
De danske Søers Plankton.