Studier Over De Danske Søers Plankton

136 VERMES. M. capuzina Zach. & Wierz. Tab. VII, Fig. 84. Zacharias 93. Tab. I, Fig. 14. M. c. er paavist i alle de undersøgte Søer; den viser sig tidligst 15/3 Tp. 13 Furesø og er overalt talrigst ved Vandets højeste Tp., tager derpaa af og forsvinder i Okt—Nov. (Tp. 10). Undtagelsesvis er den endnu paavist 02 31/r Tp. 1 (Furesø). Den er om Sommeren en konstant Beboer af vore større Søers pelagiske Region; i Tju- strupsø, hvor jeg har fundet den i stort Antal, blev Hannerne 01 8/s Tp. 22 paaviste i Mængde og Tidspunktet for Seksualperioden saaledes fundet. Ved Damundersøgelsen 98 paavistes den i de største Damme med vegetationsfri Partier, nemlig 1—6 og 9. I Nr. 6 (Teglgaardssø) var den 1. Sep. overmande talrig, men en Seksualperiode blev ikke paavist. I Følge Lau ter born (98 p. 180) skal Arten afsætte Æggene paa andre Planktonorganismer, navnlig Asplanchna. Længden synes i de forskellige Søer at variere en Del; de fleste Eks., jeg har set, har været betydelig længere end det hos Ap stein (96 p. 160) afbildede; se ogsaa herom Sten ro os (98 p. 142), der formoder, at Af. c. i Finland har større Længde end i Tyskland. Arten er vidt udbredt; samtlige Forf. er enige om, at den er en Sommerform, der viser sig om Foraaret og forsvinder om Efteraaret. Pionersøerne: Maks. Sep. (Zacharias 94 b. Tab. p. 100); Katzensee: Maj, Nov. (Amberg 00 p. 51); Neuchatelersø: Aug. (Fuhrmann 00 p. 95); ogsaa Lauterborn (98 p. 175) angiver den som Sommerform. N. c. skal i Følge Zacharias (98 b. p. 113) særlig være karakteristisk for Søer i Modsætning til hamata Zach., hudsoni Lauterb., bicornis Ehr., der er Damformer. Rattulus. Slægten Rattulus tæller et stort Antal lidet kendte Arter, der rimeligvis vil kunne reduceres til ganske faa; kun en enkelt er Planktonorganisme. R. bicornis Western. Hood. 95. Tab. 22, Fig. 4. Denne lille Form er paavist i alle Søerne, men kun i meget ringe Mængde; den optræder især i den varmeste Sommertid enkeltvis i en Del af Prøverne. I de større Søer har jeg ikke kunnet paavise nogen Seksualperiode. I 98 fandtes den i Dammene 1-2-3-4-6-7-8-9-11. Den viste sig her i Aim. allerede i Begyndelsen af Maj og kunde paavises endnu i Nov., men var allid hyppigst i Aug.—Sep. I en enkelt vegetationsfri 1—2 Meter dyb Dam (Karussedam) havde den et meget betydeligt Maks., der varede fra 15/7—1Iq- Midt under dette Maks. faldt Seksualperioden. Samme Dam vrimlede af Brachionus angularis, der paa dette Tidspunkt var fuldstændig dækkede af Æg; Hunnerne kunde bære 18 22 Æg liggende ud over hele Rygskjoldet og ovenpaa hverandre. Ved at holde disse Brachioner i hængende Diaaber viste det sig, at de af dem klækkede Æg tilhørte R. bicornis, og at der af Æggene fremkom baade Hanner og Hunner. Fænomenet varede hele Sommeren, men var mest fremtrædende i Juli—Aug.; hvor Hvileægget lægges, vides ikke. R. bicornis er vistnok væsentlig Damform og er, saa vidt vides, hidtil ikke paavist i større Søer; muligvis hører en Del af de under Diurella tigris beskrevne Individer herhen. Coelopus. Der er af denne Slægt beskrevet c. 10 Arter, der alle, med Undtagelse af en enkelt, udelukkende hører hjemme i Smaadamme.