Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 135 P. pl. varierer kun lidt fra Sted til Sted; Lokalvariationen viser sig særlig med Hensyn til Farven (brungul i Tørvemoser, hyalin i større Søer); derimod er Arten muligvis underkastet en betydelig Temporalvariation, men da jeg ikke er sikker paa, at Forholdene hos P. pi. i saa Henseende maa opfattes som saadan, omtales de allerede her. Paa talrige Lokaliteter, dels større Søer, men navnlig Smaasøer med vegetationsfri Partier, finder man fra Juni til Sep. en Form, var. euryptera Wierz., hvis Torne er omdannede til brede Blade, sav- takkede paa begge Sider. Var. er dobbelt saa stor som den normale Form og har parallele Sider; den typiske P. pl. er i Aim. noget smallere bagtil. Var. euryptera viser sig ganske pludselig i Flokkene og synes, hvad jeg først formodede, ikke gennem gradvise Overgange at udvikle sig af P. pi.; den forsvinder i Okt.—Nov.; den bærer, saa vidt det er mig bekendt, aldrig Hanæg eller Hvileæg; Hanæggene synes altid at blive baarne af ganske smaa Individer med glatte Torne og stærkt tilspidset Bagende. Arten er her i Landet overordentlig vidt udbredt og for øvrigt Kosmopolit i videste Forstand; den er paavist af Bergendal (92 p. 168) i Grønland; i højtliggende Alpesøer af Zschokke (00 p. 294) og Fuhr- mann (97 p. 531). Maks. angives til meget forskellig Tid: i Neuenburgersee Juni (Fuhrmann 00 p. 95); i Plönersee April til Aug. (Apstein 96 p. 159), i Maj—Juni (Zacharias 94 b. Tabel, p. 100), i Okt. (Zacharias 96 a. p. 52); i Dobersdorffersee Juli—Aug. (Apstein 96a. p. 158); i Vierwaldstädtersee Juli—Aug. (Burckhardt 00 p. 121); i Stuhmersøerne Juli (Seligo 00 p. 61); i Oder Marts (Zimmer 99 p. 10). Enkelte Undersøgere har fundet Here Maks.: Katzensee (Amberg 00a. p. 50). Seksualperiode er paavist af Lauterborn i Altrhein (98 p. 179); L. fandt lier Seksualperiode dels i Marts, dels i Okt., men undertiden tillige i Juli. I Pionersøerne paaviste Apstein Seksualperiode i Maj— Juni (96 p. 159). Ogsaa af Litteraturen synes det altsaa at fremgaa, at Arten, ligesom her i Landet, optræder med flere Maks. og rimeligvis snart er dicyklisk, snart polycyklisk. Rattulinæ. Rattulinæ indbefatter to Fam., Rattulidæ og Dinocharidæ; den sidste tæller kun Damformer. Rattulidæ. Den nærmere Udredning af de til Fam. Rattulidæ hørende Slægter og Arter frembyder store Vanskeligheder, navnlig fordi deres Bygningsforhold er bleven misforstaaede og tydede ganske forskelligt af de forskellige Forf., hvorved Systematikken er kommen i fuldstændigt Virvar. At løse disse Vanskeligheder vilde ligge ganske uden- for Opgavens Plan; her følges derfor Hud son-Gosses Inddeling i de tre Slægter: Mastigocerca, Rattulus og Coelopus; jeg kan ikke ganske slutte mig til de af Weber (98 p. 501—503) fremsatte Bemærkninger om Slægternes Begrænsning. Fam. bestaar overvejende af Damformer og tæller kun tre til forskellige Slægter hørende Arter, som kan optræde i større Søers pelagiske Region. Medens Damformerne i Aim. afsætter deres Æg paa Bunden og paa Vandplanter, afsætter de tre Planktonarter deres Æg paa andre Planktonorganismer. Alle Søformerne har deres Maks. liggende ved højeste Tp. Mastigocerca. Der er beskrevet c. 25 Arter, hvoraf mange enten er ukendelige eller sikkert beskrevne to eller flere Gange; dog bliver der altid et mærkelig stort Antal distinkte og fra hverandre meget afvigende Arter tilbage. Hovedmassen er hjemmehørende i smaa, lave Damme med rigelig Vegetation og fører her en langsomt svømmende, halvt fastsiddende Levevis; enkelte Arter, ganske særlig M. setifera, er hjemmehørende i Smaa- søernes centrale Partier, hvor den nu og da kan optræde i uhyre Mængder. Den bærer sine Æg, Hunæggene, i et Antal af 1—2, Hanæggene i et Antal af 3—4. De fleste er Former med Maks. i Forsommeren (M. carinata Ehr., bicornis Ehr. o. a.). M. setiferas Maks. og Seksualperiode falder i Juli—Aug. Tp. 24—28; jeg har kun lundet den i Hjortekærdammen, Eremitagesletten. Udpræget Planktonorganisme i større Søer er kun een Art: