Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
142 VERMES. Fam. Brachionidæ. Fam. indbefatter Slægterne Notens, Brachionus, Schizocerca, Notholca og Anurcea. De til Slægterne Bra- chionus, Anuræa og Notholca hørende Arter er underkastede en overordentlig stærk Lokal- og Temporal- variation. Ukendskab til dette Forhold har bevirket Opstillingen af en uhyre Mængde Arter, der atter er bleven inddragne af Weber (98), som her i det væsentlige er fulgt. Hovedmassen opholder sig i Smaasøers og Dammes vegetationsfri centrale Partier; som Planktonorga- nismer i større Søer optræder kun Arter af Slægterne Notholca og Anurcea; udpræget Planktonorganisme er kun N. longispina. De fleste Arter er vistnok polycykliske eller dicykliske med Seksualper. For- og Efteraar; Arter, der fore- kommer saa vel i Søer som i Damme, er ofte i Damme polycykliske, men i Søer kun mono- eller dicykliske. Monocykliske er Schizocerca og de fleste Notholca-Arter; hos førstnævnte falder Seksualper. sammen med Vandets højeste Tp., hos sidstnævnte (AT. acuminata og striata) ligger den ved meget lav Tp. (2—6). Brachionus. Der er af Slægten Brachionus beskrevet et meget stort Antal, c. 70 Arter, som dog alle lader sig henføre til meget faa, c. 5—6 Arter (se herom Weber 98 p. 665 og Rousselet 97 p. 328). Ingen Brachionns-Art forekommer som Planktonorganisme i større Søer; enkelte Arter, B. Bakeri O. F. M., militaris Ehr., hører nærmest hjemme i lave, tilgroede Damme. De to Arter B. angularis Gosse og pala er derimod karakteristiske for Smaasøernes vegelationsfri centrale Partier, hvad ogsaa Zacharias (98 b. p. 114) angiver; de spiller en vigtig Rolle i de i 98 undersøgte Damme og optræder her med to skarpt begrænsede Seksualper. De fleste, og muligvis alle Brachionus-Arter, har to Maks. med Seksualper., der falder i April—Maj og Sep.—Okt. ved Tp. 10—12. De parthenogenetiske Æg bæres, de hunlige i et Antal af 2—6, de hanlige i Klynger paa 12—20. Al Hvileæg bærer Hunnen aldrig mere end et, og kun for en kort Tid; hos nogle Arter, hvor Ægget er udstyret med Torne, aflægges det paa Bunden, hos andre, hvor Torne mangler, er det (B-pala) pelagisk. Lemmermann har (98 a. p. 183) udtalt den Opfattelse, at Brachionus-Arterne ligesom Chy dorns sphcericus i Chroococcacesøer (A pst ein) skal optræde limnetisk, hvorimod de i Dinobryumsøer er littorale. Dette vil ikke sige andet eller mere, end at B. kan forekomme som Planktonorganisme i mindre Søer, men at de ikke hører hjemme i større Søers pelagiske Region; de optræder i Smaasøer ofte med meget store Maks., men saa vel i saadanne, der har høje Cyanophyceemaks., som hvor disse mangler. Visse Arter, særlig B. Bakeri og urceolaris Ehr., rimeligvis ogsaa B. pala, er underkastede en overordentlig stæik Lokak ariation. Temporalvariationen er endnu ikke nærmere studeret, men den er rimeligvis meget ud- præget hos Gruppen B. pala-amphiceros. 8. pala Ehr. og amphiceros Ehr. Tab. IX, Fig 98. Weber 98. T. 23, p. 14—17. B .p. og B. a. optræder konstant i Viborgsøs Plankton; den er sjælden 01 29/3 Tp. 1, danner store Dele af Planktonet 18/5 Tp. 14 og er meget stærkt aftaget 10/7 Tp. 21; i de øvrige Prøver optræder den enkeltvis eller i ringe Mængde; et lidt større Antal findes u/io Tp. 12; 18/5 var Arten midt i sin Seksualper. Den var svagt fremtrædende 02. I de øvrige Søer er den især om Foraaret nu og da paavist i en Del Eks., navnlig i Skanderborgsø og Mossø; inde ved Bredden, men særlig i de mer eller mindre afsnørede Vige (Julsø, Vejlesø ved Furesø) er den i Foraarstiden meget aim. Den er af Mortensen (00 p. 52) paavist i Ringkøbing Fjord. B . p. optræder som bekendt under to Former: B. pala, hos hvilken Bagenden er tornfri, og B. amphiceros, forsynet med Torne, hvoraf de to sidder tæt op til Foden og to noget højere oppe paa Legemet. Lige- som Zacharias (98 b. p. 114) og Weber (98 p. 673) har jeg set alle Overgange mellem disse to Former. I 98 havde jeg endnu ikke ret Blik for dette Forhold, og det fra Søerne indsamlede Materiale har været