Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 141 fundet i Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsø, Haldsø og Skanderborgsø, og Seksualper. i Sorøsø, Viborgsø og Skanderborgsø; Maks. i Viborgsø var meget stort. I Esromsø indtraf endvidere 01 5/9Tp.l6 et ganske kolossalt Maks. og en samtidig Seksualper.; i ingen anden af de undersøgte Søer er noget Hjuldyr optraadt i saa uhyre Mængder. Et mindre Maks. paavistes i Skanderborgsø 01 18/10Tp. 12. I 02 paavistes Maks. i Tiden fra c. 1/5 til 15/e Tp. 8—15 i Furesø, Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsø, Haldsø og Skanderborgsø; i Viborgsø fandtes samtidig en Seksualper. Ved Damundersøgelsen 98 paavistes A. p. i alle Forsøgsdammene undtagen i 8-10 og 11, men var særlig talrig i Frederiksborg Slotssø samt i Dammene Nr. 2-B-4-5-6-7. Arten var overalt perennerende og dicyklisk med Seksualper. i Maj—Juni og Sep.—Okt, dog mest udpræget om Foraaret A. p. var i Aim. kun til Stede i ringe Mængde om Sommeren, men derimod et af de hyppigst forekommende Hjuldyr om Vinteren. Hanner kan paavises hele Sommeren, og i Dam Nr. 4 har jeg ogsaa set enkelte Eks. i Dec.—Jan.; Han- nernes Antal paa disse Aarstider er dog kun ringe og for intet at regne mod den uhyre Mængde, hvori de optræder i For- og Efteraar. I Maj er den parthenogenetiske Formering overordentlig livlig; Hannerne indfinder sig, hvorpaa Hvile- æggene dannes; disse findes endnu i Slutn. af Juni; Sommerens Individer formerer sig overvejende parthenogenetisk, men Formeringen tager først Fart hen paa Efteraaret, hvorpaa Hvileæg atter dannes i Okt.—Nov. Under Vinterminimummet finder man kun parthenogenetiske Æg, men disses Antal er yderst ringe, og de fleste Hunner synes at være golde. Det er ikke lykkedes mig at blive klar over, hvor Asplanchnernes Hvileæg bliver af; meget i deres Byg- ning (Skiveformen, Gelehinden og Oljedraaberne hos Ægget af A. priodonta, Skalstrukturen hos A. Brightwelli s Hvileæg) tyder paa, at Ægget er pelagisk. A.priodonta’s Hvileæg er ogsaa taget pelagisk i Mossø og Tjustrupsø (se Tab. IV, Fig. 37 t. h. f. o.), men kun i ringe Mængde; efter det store Maks. i Esromsø kunde jeg ikke paavise Hvileægget pelagisk; muligvis gaar det gennem Nettet. A. p. er væsentlig Beboer af Damme og Smaasøer; i større Søers pelagiske Region staar den, navnlig paa klare Solskinsdage, ligesom Leptodora hyalina ofte paa dybere Vand (10—15 M.); (Silkeborgsøerne Maj 98). B. p. er vidt udbredt her i Landet, men optræder, saa vidt vides, kun sjældent eller i ringe Grad i Damme, der tørres ud; den er derfor sjælden eller mangler i Klit- og Hedesøer. C. p. har en meget stor geografisk Udbredning; den angives, men som sjælden fra Grønland (De Guerne & Richard 89 p. 13) og paavistes af Fuhrmann (97 p. 531), 2400 M. o. H. i Tessin, og af Zschokke (00 p. 294) i højtliggende Schweizersøer. Maks. Beliggenhed og Antal angives yderst forskelligt. Et enkelt Maks. beliggende Juni—Juli—Aug. angives for Pionersøerne (Apstein 96 p. 157 og Zacharias 96 a. p. 52); i Okt.—Nov.—Dec. for Hintersee (Seligo 00 p. 61) og for Iago Benaco (Garbini 95 p. 4). I Vierwaldstådtersøen finder Burckhardt (00 p. 118) Maks, i Jan.—Feb., Min. i April og et svagere sekundært Maks, i Maj—Juni. Et dobbelt Maks, finder Seligo (00 p. 61) i Barlewitzersøen 7/4 °g 19/9 samt Lauterborn (93 a. p. 10 og 98 p. 178), der med Hensyn til Asplanchnernes Seksualper. har meget udførlige Oplysninger. Brachionida indbefatter de to Underordner Brachioninæ og Microcodinæ, der begge omfatter Planktonorganismer i større Søer. Brachioninæ indbefatter de to Fam. Hydatinidæ og Brachionidæ. Hydatinidæ. Herhen regnes Hydatina med H. senta Ehr. og H. brachionus (= Notops brachionus Ehr.) samt Rhinops. Fam. tæller udelukkende Former, der hører hjemme i mer eller mindre tilgroede Damme eller Møddinge- pytter; jeg har dog set Hgdatina senta, navnlig Hannen, optræde som halv pelagisk Organisme i Tuelsø ved Sorø, Maj 99. Jennings har (00 p. 82) beskrevet en pelagisk Form N. pelagicus fra Eriesøen.