Studier Over De Danske Søers Plankton

140 VERMES. hele Aaret havde et vegetationsfrit centralt Parti, holdt Arten sig Aaret rundt, men var udenfor Maanederne April—Maj ikke synderlig hyppig. Ogsaa her paavistes Seksualper. i April. A. a. er en Dambeboer, hjemmehørende i de vegetationsfri centrale Partier; kun undtagelsesvis kommer den ud i de større Søers pelagiske Region. Hidtil er den herfra kun angivet i Pionersøerne (Zacharias 93 p. 22); i Følge Periodicitetstabellen (94b. p. 100) skal den her være talrigst i April og Sep.—Okt. Lauterborn (98 p. 174) angiver, at Saccuhis saltans Bartsch, der muligvis er identisk med denne Form, er perennerende, men hyppigst om Sommeren. Anapus. Angaaende denne Slægts meget vanskelige Synonymi se Weber (98 p. 756—59). Denne angiver to Arter: A. ovalis Bergendal og A. tesludo Lauterborn. A. testndo Lauterhorn. Tab. I, Fig. 9, den mørke Plet midt i Billedet. Weber 98. PI. 24, Fig. 18—19. A. t. er taget i Furesø, Esromsø, Tjustrupsø og Haldsø; den optraadte altid sammen med Ceratium hirundinella’s Maks. ved Vandets højeste Tp. og levede af Ceratierne; den forekom overalt kun i ringe Mængde; det lykkedes mig ikke at se Seksualperioden saa lidt som Hanner eller Æg. Ved Damundersøgelsen 98 blev denne Art ikke funden, derimod fandtes i Dammene 2 og 11, hvis Over- flade begge var vegetationsdækkede fra Juni til Nov., en mere langstrakt og højere Form, som ganske svarede til A. ovalis Bergendal (Weber 98. PI. 24, Fig. 15—17). Denne Form har jeg aldrig set i Søerne; jeg er i dette Øjeblik i Tvivl om, hvor vidt A. testndo og A. ovalis er to Arter eller Dam- og Søform af samme Art. Fam. Asplanchnadæ. Familien indbefatter kun de to Slægter Asplanchnopus og Asplanchna. Førstnævnte, der er en meget sjælden Form og endnu ikke funden her i Landet, er Damform og aldrig paavist i større Søers Plankton. Asplanchna. Der er af Slægten Asplanchna opstillet c. 20 Arter, af hvilke næppe mere end 4 kan siges at være distinkte: A. priodonta Gosse, A. Brightwelli Gosse, A. Sieboldii Leydig, samt den mig ukendte A. Herrichii De Guerne. Mangel paa Kendskab til de individuelle Formforandringer, som Dyrene kan foretage under Brugen af deres forskellige Muskelgrupper, har bevirket Opstillingen af flere Arter, og Ukendskab til Typens aim. Bygning af endnu liere. A. Brightivelli og den her i Landet sjældne A. Sieboldii er begge Damformer; sidstnævnte har jeg kun paavist i et lille ubetydeligt Vandhul tæt op til Skolelærerboligen i Harløse, c. 1/2 Mil nord for Fre- deriksborg. A. priodonta er tillige Planktonorganisme i større Søer. Slægten er med Hensyn til de parthenogenetiske Generationer levendefødende; til ret bestemte Aarstider dannes efter Befrugtningen (Erlanger & Lauterborn 97 p. 452) Hvileæggene, som er af meget forskellig Bygning hos de forskellige Arter; adskilligt kunde tyde paa, at de er pelagiske. Der er rimeligvis, i alt Fald hos Damformerne, to Seksualperioder, en om Foraaret og en om Efteraaret; under disse er cf meget aim. Hos A. priodonta har jeg paavist en meget gennemgribende Temporalvariation (00 p. 611), som vil blive nærmere omtalt og illustreret i dette Arbejdes anden Del. A. priodonta G o s s e. Tab. IV, Fig. 37 og Tab. IX, Fig. 108 t. v. f. n. Weber T. 16, Fig, 7. A. p. er paavist i alle de undersøgte Søer og i Hovedmassen af Prøverne; den er perennerende. I 01 er Seksual- per. og Maks. ikke paavist i Furesø, Mossø og Julsø; Maks. blev derimod i Tiden fra 01 18/5 til 22/G Tp. 13—15