Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 139 culare Herrick., P. triacanthum Bergend, og P. Hudsoni Imh. Af disse kan muligvis førstnævnte optræde som Planktonorganisme i Søer; den er taget i Neuenburgersee (Fuhrmann 00 p. 95), selv har jeg paavist den i stor Mængde i Maj 98 i Raabjærg Miles i Foraarstiden vidtstrakte Klitsøer; største Delen af disse udtørres senere paa Aaret. P. triacanthum, der er yderst alm. her i Landet, bebor lave, vegetationsfri Damme. Planktonbeboer af større Søers pelagiske Region er hos os kun een Art. P. Hudsoni I m h. Weber 98. Tab. 24, Fig. 11—12. P. H. er paavist i alle de undersøgte Søer, hvor den tidligst viser sig i Slutningen af Maj Tp. c. 14 og sjældent før Juni Tp. c. 16—18; den forsvinder i Okt.—Nov. Tp. c. 11—7; Maks. indtræffer rimeligvis ved Vandets højeste Tp. Den var overalt sjælden og lod sig ikke paavisé i hver Sommerprøve; Seksualper. er stadig ukendt. Hyppigst synes Arten at have været i Mossø, men paa Grund af de faa Prøver fra denne Sø kan intet nærmere angives. I størst Mængde er den set i Maj 98 i Madumsø. Ved Damundersøgelsen 98 blev den paavist i Dammene Nr. 6 og 7 (Virummose og Teglgaardssø), der begge har større vegetationsfri Partier. Q. H. er et graadigt Rovdyr, der lever af Planktonorganismer, særlig Ceratium, som den bider Hul paa og udsuger. Sommerægget er mærkelig nok undgaaet min Opmærksomhed; det angives af Apstein (96 p. 160) og Zacharias (93 p. 35, Tab. I, Fig. 16) at være pelagisk; det er udstyret med Svæveapparat »eine geräumige ellipsoidische Hütte von glasartigen Durchsichtigkeit welche prall mit Wasser angefüllt ist« (Zacharias). Efter Apstein skal det særlig staa paa dybere Vand og findes i Aug.—Sep. Hvileægget er ikke kendt; paa Melosirer i Mossø 01 15/io fandtes meget ofte et Æg med lysegult Hylster og fasthæftet i en tyk Sokkel af gullig, stivnet Gele; dette Æg, der sikkert kan henføres til et Hjuldyr, for- moder jeg maa tilskrives P. H., der fandtes i en Del Eks. i denne Prøve. Arten har rimeligvis en meget stor geografisk Udbredelse; den er kendt fra Finland (Levander 94 6. p. 25), fra talrige Lokaliteter i Tyskland, fra Schweiz (Weber 99 p. 745); fra højtliggende Alpesøer angiver Zschokke P. lynceum og lenticulare (00 p. 294). Alle Forf. er enige om, at P. H. er Sommerform, der viser sig i Maj—Juni, har Maks. i Juli--Aug. og forsvinder i Okt.—Nov.: Pionersøerne (Zacharias 94 b. Tab. p. 100; Apstein 96 p. 160); Rhinen (Lauter- born 98 p. 175); Neuenburgersee (Fuhrmann 00 p. 95). Maks. kan øjensynlig være meget betydeligt (Zacharias). Ascomorpha. Til denne Slægt henføres kun de to Arter: A. saltans Bartsch og A. agilis Zacharias. Begge Former er meget lidet kendte og den førstnævnte næppe kendelig efter Afbildninger og Beskrivelse. A. agilis Zach. Zacharias 93. Tab. I, Fig. 3. Denne lille Form har jeg et Par Gange set i Furesø, Tjustrupsø og Haldsø; den fandtes altid kun i Sommer- prøver nær Vandets højeste Tp. og altid sammen med Ceratium's Maks.; den var i Prøverne altid sjælden. I 98 paavistes A. a. i Forsøgsdammene 7-9-10. I sidstnævnte meget lille Dam, der om Foraaret er vege- tationsfri, men hvis Overflade senere paa Aaret skjules af Potamogeton natans og Lemna trisulca, optraadte Arten allerede i Feb., blev aim. i Marts og viste sig i April i uhyre Mængde. Seksualper. indtraf samtidig, og utrolige Masser af de hidtil ukendte Hanner indfandt sig i Flokkene. Artens Maks. faldt sammen med Notops hyptopus’, der dog ikke var helt saa hyppig. Begges Føde var Peridinium tabulatum og Synura uvella. I Juni—Juli forsvandt A. a. samtidig med, at Overfladen dækkedes med Vegetation. I Dammene 7 og 9, der 18*