Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 143 for ringe til et nærmere Studium; rimeligvis har man dog her med en Temporalvariation at gøre; sikkert er det. at de Eks., som kom ud af Hvileæg, der klækkedes i Jan. 95, alle var tornløse, og at tornbærende Individer absolut var hyppigst om Sommeren. Hvileægget er pelagisk; det fandtes i 94 sammen med Statoblaster og Ephippier i stor Mængde som Opskyl i Frederiksborg Slotssøs Vige. Selve Ægget er kuglerundt, men omsluttes af en brun, tornfri Ægskal, der er trekantet med alle tre Sider ulige store og med afrundede Hjørner; Skallen staar langt ud fra Ægget saaledes, at der er rigelig Plads mellem denne og Ægget; der er al Grund til at tro, at der mellem Æg og Ægskal er Luft, der betinger dets Svæveevne. Æggene frøs i Vinteren 94—95 inde i Isen sammen med Ephippier og Statoblaster, der i Vigene havde samlet sig i saa store Masser, at Isen fik en brunsort Farve; Isen blev bragt til Laboratoriet og optøet, hvorpaa Hvileæggene klækkedes efter 2—3 Dages Forløb. Arten er overmaade aim. og angives fra talrige Findesteder; Zimmer meddeler (99 p. 11), at den er Hovedform i Oderens Plankton; Zacharias (99 b. p. 66), Lauterborn (98 p. 174 og 94 a. p. 392) angiver, at Arten er perennerende, Damform og hyppig om Vinteren. Lauterborn anser Arten for polycyklisk, idet han finder Hanner og Hvileæg i Marts—Maj, i Juli og i Sep.—Okt. Slægten tæller kun een Art. Schizocerca. S. diversicornis (Daday.). Denne interessante Form er ikke paavist i nogen af de undersøgte Søer, men medtages her, fordi dens Forekomst kan ventes endog i ret store Søer. Den blev ved Damundersøgelsen 98 paavist i uhyre Mængde i Store Carlsbergdam, hvor dens Maks. og Seksualper. indtraf i Juli—Aug. sammen med Vandets højeste Tp. Den er for øvrigt i de forløbne Aar funden i en Del Smaasøer, alle med vegetationsfri Overflader, med rigelig Cyanophyceeudvikling og Maksimaldybder paa 6—7 M. Den er i saadanne Søer en udpræget Plankton- organisme. S. d. er af Zacharias (98 b. p. 116) paavist i Smaasøer og Damme i Holsten o. a. St.; i Oder i Tiden fra Juli til Sep. af Zimmer (99 p. 11); i Stuhmersøerne af Seligo 23/7—3/10 (00 p, 62); i Altrhein bei Roxheim Ira Maj til Okt. af Lauterborn (93 p. 8) og nævnes af samme (98 p. 175) som Sommerform. Notholca. Der er af Slægten Notholca beskrevet c. 20 Arter, som af Weber (99 p. 716) er trukken sammen til fire, nemlig N. foliacea Ehr., N. striata Ehr., N. spinifera Gosse og N. longispina Kellicot. Sidstnævnte Art, der i Mod- sætning til de øvrige er udpræget Søform, er meget distinkt; N. spinifera er lidet kendt; til de to førstnævnte Arter har Weber henført alle de øvrige tidligere beskrevne Arter. Jeg kan her ikke ganske samstemme med Weber. Undersøgelserne ude i Naturen viser, at man i Smaadamme kan paapege to Typer: en kortere, bagtil afrundet Form, N. striata, og en længere med bagtil udtrukket Skjold uden særlig afsat Spids, N. foliacea- mellem disse to gives talrige Overgange, og det er muligt, at de rettest burde opfattes som Lokalformer af en og samme meget stærkt varierende Art; Beviser herfor kan dog i Øjeblikket ikke leveres. Desforuden finder man i større Søer endnu en tredie, meget smal Form, der i Planktonundersøgelserne i Aim. betegnes som acuminata Ehr., i Bagenden udstyret med en skarpt afsat Spids; denne Form har i alle større Søer ganske samme Udseende, men er forbunden med foliacea gennem talrige Overgangsformer, som alle hører hjemme i Damme. Den opfattes rimeligvis rettest som en fra N. foliacea afspaltet og fikseret Søform. Foreløbig anser jeg det dog for rigtigst at beholde de tre Arter, N. striata, foliacea og acuminata. Medens N. longispina har sit Maks. og sin Seksualper. i Sommerhalvaaret, har N. striata og acuminata i Modsætning til alle andre Rotiferer deres Maks. ved meget lav Tp.; for N. acuminata’s Vedkommende ved vi i alt Fald, at Seksualper. kan ligge ved Tp. c. 2—4.