Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
VERMES. 145 Ved Damundersøgelsen 98 blev N. I. kun undtagelsesvis paavist; den forekom hyppigst i den største af Dammene, Frederiksborg Slotssø; derimod har jeg et Par Gange fundet Arten i Mosehuller nær Gelskov ved Holte; den optraadte her i Maj Maaned og var paa detle Tidspunkt midt i sin Seksualper. I samme Maaned, men i forskellige Aar, fandtes Maks. og Seksualper. i Vejlesø ved Holte og i Madumsø. Hovedbestanden af denne Søs Plankton bestod 20/5 af N. L; den var paa dette Tidspunkt i Aftagende, og Plankton indeholdt talløse døde Dyr og Kitinhude. 2% fandt jeg samme Sted Arten igen med et meget stort Maks. og i Be- gyndelsen af en Seksualper. Det fremgaar da heraf, at N. longispina af alle de til Ordnen Brachionida hørende Arter fortrinsvis er hjemmehørende i større Søers pelagiske Region; den er mindre hyppig i Smaasøer og lave Damme; hvor den træffes i saadanne, har disse altid et vegetationsfrit Midtfelt; mellem Plantevækst træffes den ikke. Arten er vistnok perennerende; i større Søer har den næppe mere end eet Maks. med een Seksualper., der indtræffer i Juni—Juli; i mindre Søer kan den i alt Fald være dicyklisk (Madumsø). N. 1., der i høj Grad afviger fra sine Slægtninge og vistnok med god Grund kunde opstilles som en egen Slægt, er overordentlig lidt varierende. Artens Udbredning er uhyre; den er ikke kendt fra Grønland, men Zschokke angiver den (00 p. 295) som Hovedform for højalpine Søer endnu 2,436 M. o. H.; Fuhrmann (97 p. 531) fra Tessin 2,500 M. o. H. Den er af Levander (94c. p. 1) angivet under Isen i finske Søer; Lauterborn (98 p. 174) har lundet den perennerende mærkelig nok med Maks. om Vinteren. Denne sidste Angivelse er ikke synderlig overensstemmende med de Resultater, jeg er kommen til; fra føl- gende Søer forlyder Meddelelserne i Overensstemmelse med mine Iagttagelser: Pionersøerne (Zacharias 96a. p. 52) Juni—Sep., Maks. Juli; (Ap s tein 96 p. 163) Maks. Juli—Aug.; Neuchatelersøen Juni—Juli (Fuhrmann 00 p. 96); lago Benaco Juli (Garbini 95 p. 4); Vierwaldstädlersøen Juni—Sep. (Burckhardt 00 p. 130); B., der har undersøgt denne Form meget nøje, er kommen til et ganske lignende Resultat som jeg selv; der angives Min. Jan.—Juni, Stigning med Maks. i Aug.—Sep. og Nedgang i Okt.—Nov.; Seligo (00 p. 63) angiver Maks. i Juni. Det fremgaar heraf, at Lauterborn slaar ganske ene med sin Angivelse om, at Arten skulde have sit Maks. om Vinteren. Anuræa. Der er af Slægten Anuræa beskrevet c. 30 Arter, som alle tilsammen lader sig henføre til 3 højst 4 Arter (se herom Weber 98 p. 696). Der kan dog for Øjeblikket næppe antages mer end 3 sikre Arter, hvoraf de to, A. aculeata og cochlearis, er underkastede en overordentlig stærk Lokal- og Temporalvariation. Førstnævnte er bleven nærmere studeret af Weber, sidstnævnte for A. cochlearis Vedkommende af Lautei'born (00 p. 412)1). Den tredie Art, A. hypelasma, der afviger stærkt fra de to andre og vistnok burde henføres til en egen Slægt, synes ikke at være underkastet nogen Variation; sidstnævnte er overvejende Dam- og Moseform, de to andre Arter er derimod dels Dam- dels Planktonorganismer i større Søer; i størst Mængde findes de dog først- nævnte Steder. Det er navnlig Dammenes Individer, der er underkastede den stærke Variation; hos Søernes er saa vel Lokal- som Temporalvariationen langt ringere. Arterne er i større Søer rimeligvis dicykliske, i Smaasøer polycykliske. A. cochlearis Gosse. Tab. V, Fig. 58. Weber 98. Tab. 25, Fig. 8. Arten forekommer i alle de undersøgte Søer og hører til det perennerende Plankton; i de fleste af Prøverne er den dog kun til Stede i ringe Mængde, navnlig i den varmeste Sommertid; om Vinteren er den vel en af de hyppigst forekommende Rotiferer, men staar selv paa denne Aarstid i Hyppighed tilbage for Crustaceerne og bliver aldrig dominerende; Maks. har i de forskellige Søer ligget saaledes: x) og 03 p. 529. De danske Søers Plankton. 19