Studier Over De Danske Søers Plankton

146 VERMES. 1901 1902 Furesø 7/s Tp. 16 2/lo-21/io Tp. 16-11 intet tydeligt Maks. Esromsø 6/b-25/6 Tp. 8—13 ls/6 Tp. 13 Sorøsø 6/6-26/6 Tp. 10—13 17/10 Tp. 12 7/e Tp. 15 Tjustrupsø 5/b-24/5 Tp. 7—13 16/6-7/6 Tp. 8-12 Viborgsø 18/5 Tp. 14 30/5 Tp. 8 Haldsø 22/6 Tp. 13 intet tydeligt Maks. Skanderborgsø 19/5 Tp. 13 28/6 Tp. 18? Mossø 2o/6 Tp. 12 28/6 Tp. 16 Julsø 2o/6 Tp. 13 8/B-2/8 Tp. 6-13 Det vil heraf ses, at der i alle Søerne har været et tydeligt Foraarsmaks. beliggende ved c. 13° C. og i Tiden fra c. 15/5 til Vg- I vore dybeste Søer, Furesø og Haldsø, indtræffer Maks. sidst og i 02 gennemgaaende senere end i 01. Et Efteraarsmaks. har jeg kun kunnet paavise i Furesø og Sorøsø, hvor det falder i Tiden fra 2/10 til 21/i0 (Tp. 16—11) □: ogsaa omkring Tp. 13. Mærkelig nok blev i 01 i vore større Søer ingen Seksualper. paavist, rimeligvis fordi denne er falden mellem Prøven c. 20/5 og næste Prøve. Efteraarets Maks. er i de større Søer ikke nær saa udpræget. Da jeg i Tiden fra 15/5 til l/G og fra 15/9 til 1/l0 i Aaret 98 besøgte de samme Søer som senere i 01 og 02, faldt Rejsen netop i det Tidsrum, da A. cochlearis havde sin Seksualper.; Hunner med Kæder paa 3—4 Hanæg blev da set om Foraaret i Viborgsø, Skanderborgsø og flere mindre jydske Søer (Vedsø ved Hald, Silkeborg-Langsø og Madumsø) samt atter om Efteraaret i Viborgsø. Af Damundersøgelsen 98 fremgik det, at A. c. optraadte i alle 12 Damme og til ganske forskellige Aars- tider kunde opnaa meget betydelige Maks. Der indtraadte en meget tydelig Seksualperiode i Dammene 1-3-4-5-6-7-8-10-11 i April—Maj og en anden mindre udpræget i Dammene 1-2-3-5-7 i Okt.—Nov. I Nr. 6, Teglgaardssø, paabegyndtes den anden Seksualper. allerede 1. Sep. og kunde paavises endnu 1. Nov. I Nr. 5 fandtes Seksualper. i April, i Aug. og i Okt.; Hanner blev endog paaviste 1. Jan. Ogsaa i de Heste andre Damme har jeg iagttaget Seksualper. udenfor For- og Efteraar. Vi kan altsaa slutte, at Arten i større Søer rimeligvis er dicyklisk, om end Efteraarets Seksualper. er meget lidt fremtrædende; i Damme er den derimod vistnok som Regel polycyklisk. I større Søer er der set meget lidt til Hvileæggene; de optræder derimod efter en Seksualper. konstant i alle Smaadammene og er i øvrigt her fundne til alle Aarstider, men talrigst om Vinteren; det synes, at de i Modsætning til de fleste andre Hvileæg bæres meget længe. A. c. findes her i Landet i Vand næsten af enhver Beskaffenhed, kun synes den al sky Møddingevand. Den findes i Smaadamme paa faa hundrede Kvadratmeter saa vel med vegetationsfri som med vegetations- dækket Overflade. I Damme, der tørlagdes i Juli —Aug., optraadte Arten allerede i Dec. (Tp. 2), efter at Regnvand og smeltet Sne havde samlet sig i Pytter paa den udtørrede Bund. Den er aim. i de vestjydske Klitsøer, i Søerne ved Raabjerg Mile, i Hedesøer og i Hedens Vandpytter, der tørrer ind i Juni—Juli; det er en af de faa Arter, der træffes i de af vore større Aaer, der ikke danner Afløb for Søer (f. Eks. Karupaa ved Karup, Gudenaa før Mossø, Skjernaa, Vejleaa). Den er ogsaa aim. i Brakvand: Ringkøbing!jord (som Formen tecta: Mortensen 00 p. 52), Stadilfjord, Limfjorden. Arten er overmande stærkt varierende. Temporalvariationen er særlig bleven studeret af Lauterborn I det af L. undersøgte Terrain (Altrhein bei Neuhofen) udgaar der (00 p. 420) fra Stamformen i Foraars- tiden tre forskellige Variationsrækker: 1. macracantha-typica Rækken, 2. hispida Rækken, 3. irrigularis Rækken. Hos den første bliver i Sommerens Løb Bagtornen stadig kortere og kortere, og Resultatet bliver