Studier Over De Danske Søers Plankton

148 _________ VERMES. _____ 1901 1902 Furesø.............. Esromsø............ Sorøsø .............. Tjustrupsø.......... Viborgsø ............ Haldsø.............. Skanderborgsø....... Mossø .............. Julsø............... 28/4-1B/6 Tp. 6-13 6/5 Tp. 8 6/S-26/6 Tp. 10-13 6/e—24/e Tp. 7—13 intet tydeligt Maks. 22/ß Tp. 13 intet tydeligt Maks. 20/b Tp. 12 201 s Tp. 13 21/10-16/u Tp. 11-4 intet tydeligt Maks. do. 19/4~16/b Tp. 4—7 16/5-7/8 Tp. 8-12 30/5 Tp. 8 intet tydeligt Maks. 28/e Tp. 18? s/6—28/6 Tp. 12—1(5 intet tydeligt Maks. ___________________________ Ved Damundersøgelsen paavistes den i alle 12 Damme; den var her perennerende med Maks. i April__Maj og med en samtidig Seksualperiode. Maks. blev ogsaa i Okt. paavist i Dammene 1-3-10. Her kan altsaa Arten nled Sikkerhed betegnes som dicyklisk; der foreligger ingen sikre Beviser for Polycykli, om end enkelte af Kurvernes Forløb kunde berettige til en Formodning desangaaende. Hvileæg er ikke iagttagne i større Søer; i Smaasøer og Damme optræder de derimod konstant efter Foraarets og Efteraarets Seksualper.; ligesom hos A. cochlearis synes de at bæres meget længe. Angaaende Artens Udbredning her i Landet gælder det samme som om A. cochlearis-, den er paavist paa de samme Lokaliteter som denne, men er dog næppe helt saa aim.; i hvert Fald søger man den forgæves i adskillige smaa Vandhuller, hvor A. cochlearis aldrig synes at mangle; ligesom denne hører den i de større Søer mere hjemme i Littoralregionen end i den pelagiske Region; den er af Mortensen (00 p. 52) paavist i Ringkøbingfjord. Arten varierer overordentlig stærkt saa vel lokalt som temporalt; men ligesom for A. cochlearis Vedkom- mende er begge Slags Variationer langt mere fremtrædende i Smaasøer og Damme end i store Søer. Weber henførte 14 Former, tidligere beskrevne som særskilte Arter, til den enkelte Art A. aculeata; alle disse Former, særlig valga Ehr., brevispina Gosse, curvicornis Ehr., serrulata Ehr., falculata Ehr., testudo Ehr. o. a., har ogsaa jeg fundet, men kun i Damme. A. serrulata er nøje knyttet til Sphagnum-Moser med meget brunt Vand, hvor den findes hele Aaret, uden at der i øvrigt i disse nogen Sinde forekommer andre zi. «.-Former end netop denne ene; af denne Form har jeg set Hunner baade med Hunæg, med Hanæg og med Hvileæg; da den synes karakteristisk for Sphagnum-Moser og aldrig synes at gaa over i den typiske A. aculeata, er jeg nærmest tilbøjelig til at betragte den som en egen Art. Andre Arter, særlig A. brevispina, optræder kun om Sommeren, og i samme Dam kan man fra Foraar til Sommer paavise denne Forms Udvikling fra A. aculeata-, af A.br. kender jeg kun Hunner med partheno- genetiske Hunæg og Hanæg. A. valga, hvis Bagtorne er ulige lange, optræder særlig, samtidig med at Hvileæggene dannes, og Hoved- massen al de Hvileæg-bærende Individer tilhører som oftest denne Form. De alleifleste al disse Former lorsvinder hen imod Vinteren, og man træffer da kun den typiske A. acu- leata ; deres Blomstringstid er Sommeren. Fælles lor alle de større Søers A. aculeata er det hyaline Panser og de lange, ofte meget veludviklede Bagtorne; i Anledning al disse var det, al Imhof opstillede sin særlige var. regalis (85 p. 325). A. a. er Kosmopolit i lige saa høj Grad som A. cochlearis og angives fra et Utal af Findesteder. De for- skellige Forf. stemmer overens i, at Arten er perennerende; Maks. angives i de forskellige Søer til noget forskellig Tid, dog altid indenfor April—Okt. Lauterborn (98 p. 180) fandt Hvileæg i Feb.—April, men desuden i Juni, og fandt ligesom jeg, at de Hvileæg-bærende Hunner væsentlig tilhørte A. valga. L. formoder for A. a.’s Vedkommende Polycykli eller Dicykli. ________ _____