Studier Over De Danske Søers Plankton

VERMES. 151 Dette smukke, store Dyr var som oftest meget sjældent, og den eneste Prøve 02 23/5 Tp. 9, hvori den var talrig, var desværre konserveret og alle Dyrene stærkt kontraherede; nogen nærmere Undersøgelse var umulig. Allerede ved Damundersøgelsen 98 var Dyret blevet paavist i stort Antal i en enkelt Dam, Ødammen, men den blev den Gang ikke nærmere undersøgt; senere hen søgte jeg den forgæves. Samtidig med C. n. optraadte i Plankton et stort, noget aflangt Hvileæg med meget smukke Spiral- fortykninger paa Æggeskallen ganske lignende dem, Weber (Tab. 12, Fig. 14) afbilder paa Ægget af Megalotrocha spinoscr, en enkelt Gang saa jeg det fæstet til Dyrets Bagende. Pedalionidæ. Fam. indbefatter i den (99 p. 142) givne Begrænsning de lo Slægter Triarthra og Pedalion, af hvilke sidst- nævnte aldrig er funden i større Søers pelagiske Region; den hører hjemme i Smaasøers og Dammes centrale Partier og blev ved Damundersøgelsen 98 paavist i to Damme; den er særlig aim. i Langedam, Præstevang ved Hillerød og i Kirsten Pils Kildedam, Dyrehaven; Maks.: Juli—Aug. (cfr. i øvrigt Le vander 94 d. p. 1 og Claus 95 p. 13). Triarthra. Af Slægten Triarthra er der beskrevet c. 9 Arter og Varieteter, hvoraf dog næppe mere end tre, højst fire Arter anerkendes, nemlig: T. longiseta Ehr., T. mystacina Ehr., T. breviseta Gosse og T. brachiata Rousselet; de øvrige er sikkert enten Former af disse eller utilstrækkelig beskrevne. Ligesom Weber (98 p. 408) er jeg i Tvivl om T. mystacina er artsforskellig fra T. longiseta, men opfører den foreløbig som egen Art, særlig paa Grund af den mærkelige Mundbygning. Kun T. longiseta er Planktonorganisme i vore største Søer; de øvrige er alle Damformer. T. brachiata (Rousselet 01 p. 143) er Damform og paavistes i 98 i tre af de undersøgte Damme. Hanæg og parthenog. Hunæg bæres fasthæftede til Legemets Bagende; om Hvileægget se under T. longiseta. T. longiseta E h r. Tab. I, Fig. 4. Weber 98. Tab. 17, Fig. 3. T. 1. er funden i alle de undersøgte Søer og i næsten hver eneste Prøve; den er perennerende. I Furesø, Esromsø, Sorøsø, Skanderborgsø og Mossø er der 01 i Tiden fra 5/5 til 20/5 Tp. 10—14 paavist Maks. med tilhørende Seksualper.; i Juni—Juli tager Arten af, men bliver hen paa Efteraaret noget hyppigere; et egentligt Maks. lader sig dog ikke paavise saa lidt som nogen Efteraars-Seksualper.; i 02 blev et stort Maks. og Seksualper. iagttaget i Esromsø 23/5—13/c Tp. 9—-13 og Tjustrupsø 7/eTp. 12; om Vinteren hører den til de hyppigst forekommende Rotiferer, men saas dog ikke saa tit som Polyarthra og Anuræa cochlearis. Den paavistes i 98 i alle de undersøgte Damme; ogsaa her var den perennerende med Min. midt om Vinteren og Midtsommer. I alle Dammene optraadte et tydeligt Foraarsmaks., der varede fra 15/4 til 15/5, og som overalt faldt sammen med en meget markeret Seksualper., hvor Hunnerne bar talrige Hanæg, og Han- nerne var overmaade hyppige; ligeledes lod et tydeligt Efteraarsmaks. sig paavise i alle Dammene, men Seksualper. blev kun iagttaget i 1-4-6-7. Den er af Mortensen (00 p. 52) paavist i Ringkøbingfjord. Man kan af de foreliggende Fakta med ret stor Sandsynlighed slutte, at Arten her i Landet overvejende er monocyklisk i større Søer, men dicyklisk i Smaasøer og Damme; Beviser for Polycykli er hidtil intetsteds givne. Hunæggene bæres i et Antal af 1—3, Hanæggene i en Klynge paa 10—12; disse er overmaade smaa, ligesom Hannerne vistnok er de mest reducerede af alle Hjuldyrhanner. Hvileægget synes derimod ikke at bæres; det findes altid, ligesom Asplanchnernes Hvileæg, inde i Moderdyret; det er sort og omgivet af et Lag store, hyaline »luftfyldte« (?) Kamre. Det er aldrig paavist i Plankton, men man maa efter dels Bygning formode, at det er pelagisk; det findes til meget forskellige Aarstider, men er hyppigst om Vinteren og i Juni.