Studier Over De Danske Søers Plankton

152 VERMES. T. I. er vidt udbredt over hele Landet; den er lige saa vel Søform som Darnform, men fordrer vegetationsfri Vandarealer; mellem Plantevækst forekommer den ikke. Arten varierer meget lidt; Zacharias (93 p. 23) har opstillet en egen Varietet, T. limnetica, karakteriseret ved mægtig lange Børster, 4 Gange saa lange som Kroppen; senere (98 b. p. 112) gør Zacharias opmærksom paa, at Børsternes Længde ikke afhænger af Søens Størrelse, og at man kan finde Eks. med meget lange Børster i Smaasøer. Dette er rimeligvis rigligt, men for at danne sig en begrundet Mening herom, maa man raade over Materiale indsamlet samtidig fra de forskellige Lokaliteter; saafremt Materialet er ind- samlet til forskellige Aarstider, kan man ikke tage Hensyn til en mulig Temporalvariation; Iagttagelser fra Furesøen tyder bestemt paa, at der m. H. t. Tornenes Længde lader sig paavise en saadan. U. 1. har en overordentlig vid geografisk Udbredning; den er paavist i Grønland af De Guerne & Ri- chard (89 p. 630) og er Hovedform i højtliggende alpine Søer (Zschokke 00 p. 294). Den angives ofte som perennerende, men af adskillige Forf. som manglende i Sommermaanederne, en Angivelse, som fremkommer ved, at man ved Undersøgelserne kun har anvendt Vertikalprøver. Om Periodiciteten har man haft meget forskellige Opfattelser, hvad der er saa meget des mærkeligere, som den i vore Søer synes at forløbe mærkværdig ens. For Pionersøernes Vedkommende finder Zacharias (96a. p. 52) Maks. i Midten al Okt., medens Ap- stein (96 p. 159) har meget forskellige Angivelser fra de forskellige Aar. I Stuhmersøerne (Seligo 00 p. 60) skal Min. ligge om Vinteren, men Maks, i den ene Sø i Maj og i den anden i Juli. I Neuchatelersøen finder Fuhrmann (00 p. 95) Maks. i Juli; i Oder (Zimmer 99 p. 11) optræder T. 1. April—Nov. I Rhinen falder Maks. (Lauterborn 98 p. 179) i Marts—April og i Slutn. af Juli—Okt.; L. meddeler, at han endog fandt Efteraarsinaks. med Seksualper. i eri Koloni, der levede i en mørk Brønd. I Katzensee falder Maks. (Amberg 00 a. p. 50) i Feb., hvorpaa Arten forsvinder hele Sommeren. I Vierwaldstådtersøen kan Burck- hardt (00 p. 124) paavise Min. Okt. og Maks. Jan.—Feb., hvorpaa iølger et Min. i Marts Maj og cl svageie Maks. i Juni—Okt. De yderst forskellige Resultater skyldes rimeligvis ufuldkomne Undersøgelsesmethoder. Pterodinidæ. Til denne Fam. henføres de to Slægter Pomphohjx og Pterodina; sidstnævnte Slægt er hjemmehørende i vegetationsrige Damme, sjældnere i Smaasøernes vegetationsfri centrale Partier; i Plankton fra større Søer er den aldrig paavist. Pompholyx. Denne mærkelige Slægt indbefatter to Arter, P. complanata Gosse og P. sulcata, af hvilke førstnævnte er aim. i Smaasøer, hvor den ofte findes sammen med P. sulcata ; den er her altid Midtvandsform. Begge Ai te i bærer Æggene, der hver for sig er stilkede paa en lang Fællesstilk, som gennem et Hul i Bagenden sænker sig ind i Legemet. Stilken kan skydes ud og ind. Hunnen bærer 2—3 Hunæg eller 4—6 Hanæg. Hvile- ægget er ukendt. Maks. og Seksualper. falder sammen med Vandets højeste Tp.; Lokal- og 1 emporalvaiiation ei ukendte. P. sulcata Hudson. Tab. VIII, Fig. 96. Hudson & Gosse. Tab. 27, Fig. 2. V. s. er paavist i alle de undersøgte Søer; det er en ægte Sommerform, der først viser sig i Slutningen al Maj. Maks., der sjældent er synderlig stort, paavistes i Furesø 01 7/9 Tp. 16, Esromsø -°/7 lp. 17, Sorøsø 9/8 Tp. 21, Skanderborgs«, hvor Maks. var ualmindelig stort, og hvor Sekualperioden blev paavist, '/s ^p. 23. I Okt. forsvandt Arten fra alle Søerne. I 02 fandtes et stort Maks. i Sorøsø 28/6 Tp. 18 og i Skanderborgsø 30/7 Tp. 14.