Studier Over De Danske Søers Plankton

154 VERMES. De øvrige er de samme Arter, der overalt i de europæiske Søer danner det pelagiske Rotifersamfund; de allerfleste er paaviste i næsten alle de Søer, hvori Planktonundersøgelser er bleven anstillede, og der er i Udlandets Søer ikke paavist andre Arier end dem, der er fundne herhjemme. Det pelagiske Rotifersamfund synes overalt i Europa at omfatte de samme Arter, der atter hver for sig har en overordentlig stor geografisk Udbredelse. Skønt Rotifererne næst Crustaceerne er den vigtigste Plankton-dannende Dyregruppe herhjemme saa vel som i Udlandet, er deres Betydning som saadan, i alt Fald i vore Søer, kun ringe, og Crustaceernes langt underlegen. Dette gælder særlig alle de periodisk forekommende, monocykliske Rotiferer, hvoraf de allerfleste er Sommerformer, der viser sig i Maj—Juni og forsvinder i Okt.; deres Maks. og Seksualper. falder sammen med Vandets højeste Tp. (herhen hører Masligocerca capuzina, Rattulus hicornis, Gastropus -stylifer, Ploesoma Hudsoni, Anapus testudo, Floscularia libera og Pompholyx sulcata)-, kun to er Vinterformer eller meget tidlige Foraarsformer: Notholca acuminata og striata. Alle disse Rotiferer, maaske dog med Undtagelse af Pompholyx sulcata, optræder, saa vidt vi foreløbig ved, overalt i vore større Søer kun i ringe Mængde. De mangler totalt i en betydelig Del af Aaret, men selv i Tiden for deres Maks. bliver de aldrig dominerende og staar i Antal langt tilbage for Crustaceerne. Noget anderledes forholder det sig med de perennerende Rotiferer; man maa formode, at en Del af disse ogsaa i større Søer er dicykliske, men hos mange af dem er Efteraarets Maks. og Seksualper. enten kun svagt fremtrædende eller har slet ikke ladet sig paavise; til disse Former maa henregnes Polyarthra platyptera, Asplanchna priodonta, Notholca longispina, Anuræa cochlearis og aculeata, Conochilus volvox, Triarthra longiseta og muligvis Synchceta pectinata. Men ogsaa disse Former er i større Søer i den langt overvejende Del af Aaret fra Juni til c. 3 Uger efter Isløsningen (c. April) gennemgaaende sjældne og bliver indenfor dette Tidsrum kun undtagelsesvis dominerende (Asplanchnerne 01 5/9 Esromsø). Dette er derimod i de fleste af vore Søer Tilfældet i April—Maj—Juni, det Tidsrum, da deres Foraarsmaks. indtræffer; naar disse Rotiferer i Foraarsmaanederne virkelig kan opnaa en Førstestilling i vore større Søers pelagiske Region, skyldes dette næppe saa meget de enkelte Maks. Størrelse, men snarere, at alle disse Rotiferers Maks. indtræffer omtrent samtidig. Men yderligere skyldes dette Resultat, at Maks. indtræffer paa det Tidspunkt, da Planktonmængden i det hele er ringe; Diatoméerne er ved at forsvinde, og Cyanophyceer og Ceratium er endnu ikke komne til Udvikling. I Slutn. af Maj og Beg. af Juni danner Rotatorierne da sammen med Crustaceerne det ofte mærkelig rene Zooplankton, der i Maj—Juni er karakteristisk for saa mange af vore større Søer. Naar Efteraarsmaks, saa sjælden lader sig paavise, er det muligvis, fordi det falder sammen med de kolossale M elosir a-Maks. og maskeres af disse. Sammenholder man Iagttagelserne fra Damundersøgelsen 98 med Søundersøgelsen 00—02, kan en Del ikke uinteressante Slutninger drages. Vi træffer i Dammenes vegetationsfri Partier til Dels de samme pelagiske Former, som i Søerne, navnlig alle disses perennerende Arter, som i Dammene opnaar langt betydeligere Maks., altid er dicykliske og undertiden polycykliske, særlig Asplanchna priodonta, Polyarthra platyptera, Triarthra longiseta og Synchceta pectinata; Søernes periodiske Rotiferer, fornemmelig alle Sommerformerne, mangler derimod i Dammene eller opnaar i alt Fald sjældent større Maks. her end i Søerne; de er ogsaa i Damme monocykliske. Endvidere træffes i Smaasøers og Dammes centrale vegetationsfri Partier en hel Del Rotiferer, som enten aldrig er paaviste i større Søers pelagiske Region, eller i hvert Fald lier kun optræder sporadisk; herhen hører Brachionus pala og angularis, Anuræa hypelasma, Synchceta tremula, Notops hyptopus, Ascomorpha agilis, Pompholyx complanata, Schizocerca diversicornis o. a. Jeg havde ofte Lejlighed til at iagttage, at flere af disse Former, særlig B. pala, Synchceta tremula og Ascomorpha agilis, navnlig i Foraarstiden optraadte med en Del Individer selv i vore største Søers pelagiske Region; jeg fik det Indtryk, at vi her havde med Arter at gøre, som ikke havde deres Hjem i Søernes pelagiske Region, men som paa en eller anden Maade var