Studier Over De Danske Søers Plankton

158 ARTHROPODA. oculata Fahr. var. reliata G. O. S.; det er en Dybvandsform, der væsentlig træffes paa 20—25 M., og som synes at holde sig nær ved Bunden; enkelte Iagttagelser tyder dog paa, at den, navnlig i Vintertiden, naar Vandet i Overfladen er koldt, ogsaa findes højere oppe. Her i Landet er den hidtil kun funden i Furesøen og ikke i synderlig stor Mængde1), men meget tyder paa, at den i talrige større og dybere Søer i Nord- og Mellemeuropa optræder i stort Antal; som Følge af sin for en Planktonorganisme i Ferskvand betydelige Størrelse vil den i saa Fald have en ikke ringe Be- tydning for vedkommende Sø dels som Fortærer af Planktonet, dels som Føde for Fiskebestanden. Entomostraca. Cladocera. Cladocererne spiller en meget betydelig Rolle i vore Søers pelagiske Region; sammen med Copepoderne danner de, navnlig i Sommerhalvaaret den langt overvejende Del af Søernes Zooplankton; om Vinteren staar de dog i Mængde betydelig tilbage for disse. Planktoncladocerernes Antal er ikke stort, i alt 14, af hvilke de to næppe er hjemmehørende i den pelagiske Region. Skønt Planktoncladocererne ikke tilhører nogen bestemt Underafdeling eller Familie, fortjener det dog at fremhæves, at Lyncodaphniderne hos os som overalt mangler i Planktonet, og at Lynceiderne kun optræder med en eneste Art, Chgdorus sphæricus, der endda ikke tør henregnes lil de typiske Planktoncladocerer; de i vore Søer hyppigst forekommende Arter tilhører Fam. Daphnidæ og Bosminidæ. Fælles for Plankton- cladocererne er deres overordentlig store Hyalinitet; Torndannelser forekommer hyppigt (Bythotrephes, alle Medlemmer af Slægten Daphnia) og synes ofte at udvikles hos Planktonvarieteter af Arter, som i øvrigt er Dam- og Bredformer (Scapholeberis mucronata var. longicornis, Ceriodaphnia quadrangula var. hamata). Ægantallet hos de fleste af de herhen hørende Former kan i Foraarstiden være meget betydeligt, men er den største Del af Aaret, og navnlig om Sommeren kun ringe, 1—4. Dyrene er ofte underkastede en meget betydelig Temporalvariation (Bosmina coregoni, Hyalodaphnia og til Dels Daphnia hyalina). Alle disse hyppig forekommende Træk kan rettest tydes som Tilpasningsforhold til Livet i større Søers pelagiske Region. Da Arbejdets anden Del væsentlig behandler Temporalvariationen, omtales den ikke her. I Havets pelagiske Region optræder kun faa Slægter, særlig Podon og Evadne, hvis Slægtskabsforhold til .Ferskvandets Dafnier er vanskeligt at udrede; som Kystform findes tillige Bosmina maritima P. E. M., der efter de nyeste Undersøgelser synes at være en marin Race af B. obtusirostris, som med Floderne er ført ud i den botniske Bugt (Lilljeborg 00 p. 245). Calyptomera. Ctenopoda. Ctenopoda indbefatter de to Fam. Sididæ og Holopedidæ-, sidstnævnte tæller kun een Slægt med een Art, Holopedium gibber um. Holopedium gibberum Zaddach er ikke paavist i nogen af de lier omtalte Søer; den fandtes af P. E. Müller (68a. p. 103) i Bøgholmsø ved Hellebæk og i Gribsø; begge Steder har jeg i Aarene 00—02 forgæves søgt Arten; paa førstnævnte Sø kunde jeg dog ikke faa Baad; fra Gribsø, hvortil jeg alene med denne Form for Øje har foretaget 5 Ekskursioner, foreligger i Tiden fra Maj til Sep. 5 Planktonprøver tagne i forskellige Vandlag midt ude paa Søen; i ingen af disse Prøver har jeg fundet Arten; i Fald det var lykkedes, havde det været min Hensigt at sætte en 14 Dags Undersøgelse i Gang paa Gribsø. Om faa Daphnier er vi nemlig saa daarligt underrettede som om denne Form, navnlig ni. H. t., hvorledes Geleklokken dannes (se Sars 65 p. 59), og om den fornyes; ogsaa mange biologiske Forhold trænger Lil nærmere at udredes. 2) cfr. W.-L. (02 p. 257).