Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 159 Paa en Jyllandsrejse 98 fandt jeg 20/5 H. g. i Madumsø ved Skørping Station Syd for Aalborg; Arten var øjensynlig lige kommen frem; talrige unge Dyr saas; ingen Hun bar over 2—3 Sommeræg; Hanner manglede. Nærmest i Haab om at kunne paavise Seksualperioden besøgles Søen alter 98 2%5 men Tidspunktet var aabenbart for sent; det lykkedes mig ikke at finde et eneste Individ. Ved sin mægtige Geleklokke, et indenfor Cruslaceerne ganske enestaaende Bygningsforhold, synes H. g. mere end nogen anden Daphnie at være tilpasset til Livet i Søernes pelagiske Region; den angives ogsaa som Midtvandsform eller som Planktonorganisme af P. E. Müller (68a. p. 103), G. O. Sars (65 p. 66) og Lillj eb or g (00 p. 63), men nævnes ikke i Planktonarbejderne; dette skyldes dog snarest en Tilfældighed, idet den som ret sporadisk Form ikke er paavist i de hidtil undersøgte Søer; nærmere Angivelser om Periodicitet, Farvepragt, Opholdssted og om dens Betydning som Fiskeføde findes, saa vidt vides, kun hos Frie og Våvra (94 p. 104—106 og 97 p. 39 og 53—55). Lilljeborg (00 p. 63) anser den for særlig at være en højnordisk og alpin Form; de allerfleste Finde- steder angives ogsaa fra Norge, Sverrige og Finland; i øvrigt kendes den fra Island og Grønland, se Lillje- borg (00 p. 63); Sten roo s (97 p. 42) finder den i de fleste Søer og Damme i Russisk Karelien; paa Grund af sin Størrelse danner den Hovedbestanddelen af Planktonet og skal kunne forekomme i uhyre Masser; den er størst længst imod Nord (Lilljeborg 00 p. 59); Stenroos angiver endog 7 mm. (Klokken med- regnet). Zschokke (00 p. 294) anfører den som aim. i Fjældsøer. Sididæ. Planktonorganismer optræder kun indenfor tre af Familiens 7 Slægter, nemlig: Sida, Limnosida og Dia- phanosoma. Af disse er Sida crystallina O. F. M. ikke sjældent truffen pelagisk i vore større Søer, men altid kun i enkelte Eks. og i ganske faa Prøver. Det er som bekendt en typisk Bredform, der ved Hjælp af sit Hæfteapparat ofte i Tusindvis sidder fast f. Eks. paa Nymphæaceernes og Potamogetoneernes Flydeblade; alle den pelagiske Regions Individer kan sikkert betragtes som forslaaede. Burckhardt (99 p. 423) med- deler, at han i Lago Maggiore’s og i Lago di Lugano’s pelagiske Region har taget en ny SzWa-Form, S. limnetica, særlig karakteriseret ved, at Hæfteapparatet mangler, og desuden afvigende fra S. crystallina ved en forskellig Haleform og ved sin meget ringe Frugtbarhed (2—1 Æg i Rugehulen). Burckhardt gør endvidere opmærksom paa, at S. crystallina ofte angives som Planktonorganisme, og formoder sikkert med Rette, at en stor Del af disse Angivelser bør henføres til denne nye Form. Alle de af mig fundne Eks. har haft tydeligt Hæfteapparat; S. limnetica er ikke paavist hos os. Jeg havde haabet, at Undersøgelsen skulde have beriget vor Fauna med Limnocida frontosa, en pelagisk Sidide, først funden af G. O. Sars (65 p. 37) i norske Søer, senere i svenske af Lilljeborg (00 p. 34); den er hidtil ikke kendt udenfor norske, svenske og finske (Stenroos 98 p. 178 og 97 p. 41) Søer, hvor den som udpræget Planktonorganisme i Sværme holder til i disses, navnlig de større Søers pelagiske Region. Det er dog ikke lykkedes her til Lands at bringe denne Form for Dagen. Diaphanosoma. Der er af Slægten Diaphanosoma i Følge Lilljeborg (00 p. 36) beskrevet 5 Arter, af hvilke dog kun de to, D. brachyurum (Liévin) og D. leuchtenbergianum Fischer vedkommer os her. De afviger væsentlig fra hinanden deri, at 2det Par Antenner, naar de bøjes tilbage, hos førstnævnte ikke naar Valvernes Bagrand, medens de hos D. leuchtenbergianum naar ud over denne. Mindre Forskelligheder lader sig ogsaa paavise i Henseende til Øjnenes Størrelse, Hovedets Form etc. Allerede P. E. Müller (68 a. p. 101) formoder, at disse to Arter ikke kan holdes ude fra hinanden, men bibeholder dem dog, da han ikke har kunnet finde egentlige Overgangsformer imellem dem. De holdes ogsaa adskilte af Sars (65 p. 44), af Richard (95 p. 361) og af Lilljeborg (00 p. 37); i nyeste Tid har Burckhardt (99 p. 432) anført en Del Grunde for, at de Lo Arter burde forenes til een.