Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
ARTHROPODA. 161 1017 fandtes en Del Eks. med 1—2 Æg; 1/8 bar de fleste 2—4 Æg; 15/9 findes talrige Hunner med Hvileæg samt Hanner; begge genfindes 15/10; 20/n ses kun golde Hunner. Arten er i øvrigt ved Damundersøgelsen 98 paavist i talrige mindre Søer samt i enkelte af Dammene. Det fremgaar da af ovenstaaende, at D. b. overalt viser sig omtrent i Midten af Maj Tp. 13—15; de først iagttagne Individer er smaa Hunner — Unger uden Æg; i Juni Manned bærer de Æg, men sjældent mere end eet; senere stiger Ægantallet og er størst i Begyndelsen af Juli, som oftest ikke over 3—4; Maks. naas ved Vandets højeste Tp. og er størst fra Midten af Juli til Midten af Aug.; allerede i Slutningen af Juli tager Ægantallet af og overstiger da sjældent 1—2; umiddelbart før og i Begyndelsen af Maks. findes en Vrimmel af Unger; i Sep. tager Arten stærkt og pludseligt af, samtidig (Tp. 15—13) viser Hannerne sig ofte i stor Mængde; en Del Hunner bærer tillige Hvileæg, men det synes dog kun at være en forsvindende Del, der frembringer disse. Hannerne holder sig endnu ind i Okt., undtagelsesvis endog i Nov.; Hunner med Hvileæg er i Reglen forsvundne i Okt.; de sidste Eks., man iagttager i Nov., er golde Hunner. Fra Slutningen af Nov. og indtil Midten af Maj er der aldrig iagttaget nogen Diaphanosoma i vore Søer. D. brachyumm er altsaa her i Landet periodisk med kun een Seksualperiode, der falder i Sep.—Okt. Maks. er vel kortvarigt, men kan være meget stort; det var større i den varme Sommer 01 end i den kolde 02. Foraarets første Eks. tages altid i Overfladen, og det synes, som om den langt overvejende Del af Diaphanosomerne lige til Efteraaret opholder sig her; fra Okt. søger Dyrene derimod ned i Dybet, og alle de i Nov. iagttagne Eks. stammer fra dybt Vand, 20—40 M.; paa dette Tidspunkt indeholder Overfladen ingen Diaphanosomer. Lige saa lidt hos denne Art som hos nogen anden Sidide finder nogen egentlig Ephippialdannelse Sted; Hvileæggene omgives, saa vidt vides, ikke af den afskudte Hud, saaledes som det er Tilfældet hos Lynceiderne; de synes simpelt hen at synke til Bunds. Ogsaa for denne Arts Vedkommende maa det antages, at Foraarets Individer væsentlig fremgaar af de Hvileæg, der er sunkne til Bunds i Littoralregionen, og at de Æg, der er bundfældede ude paa Dybet, gaar til Grunde; det er dog næppe udelukket, at en Form med saa gode Svømmeredskaber som Diaphanosoma, i alt Fald i vore lave Søer, ogsaa kan hæve sig op endog fra disses dybeste Partier. D.b. angives fra Norge (Sars 65 p. 45), fra talrige Findesteder i Sverrige (Lilljeborg 00 p. 42), fra Finland (Stenroos 97 p. 41, 98 p. 178), fra talrige Findesteder over det mellemeuropæiske Sletteland, ligeledes fra en Mængde Schweizersøer; den mangler dog i en Del af disse (Genfersøen, Thunersøen o. a., Burckhardt 99 p. 447), men findes i de norditalienske Søer (Garbini 95 p. 4), se i øvrigt Richard (95 p. 362); D. synes at mangle i højtliggende alpine Søer og er ikke paavist i Grønland. De Efterretninger, Planktonundersøgelserne hidtil har bragt om Artens Maks. og Seksualperiode, har kun været sparsomme. Den synes dog overalt at høre til det periodiske Plankton; kun paa det sydligst liggende Punkt, Gardasøen, menes den at være perennerende (Garbini 95 p. 4). En Del Forf.: Apstein (96 p. 166), Fuhrmann (00 p. 96), Sei i go (00 p. 64), Birge (97 p. 347), Frie & Våvra (94 p. 103), angiver ligesom jeg, at Arten viser sig i April—Maj, har Maks. i Aug. og forsvinder i Okt.—Nov.; for Alpnachersee kommer Burckhardt (00 p. 132) til samme Resultat; i Vierwaldstådtersøen viste den sig først de sidste Dage i Aug. (p. 131), men ogsaa her forsvinder den om Vinteren; Burckhardt finder ligeledes Hannerne i anden Halvdel af Okt. i et Antal af 5—10 °/0. D. leuchtenbergianum Fischer. Lilljeborg. Tab. IV, Fig. 5—11. Esrom sø. D. . viser sig i enkelte Eks. 01 j3/5 Tp. 13; endnu 29/6 Tp. 15 og 20/7 Tp. 17 spiller Arten en under- ordnet Rolle, men tiltager dog stadig i Antal; 12/8 Tp. 21 er dette steget meget betydeligt, og D. I. er nu en af Plank- tonets Hovedformer; Mængden er uforandret 5/9 Tp. 16, men aftager 30/9 Tp. 17; de sidste Eks. saas 15/10 lp. 12. I 02 paavistes Arten første Gang 10/7 Tp. 14; den var endnu 31/7 Tp. 15 kun fremme i ringe Mængde. De danske Søers Plankton. 21