Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
ARTHROPODA. 167 til forskellige Tider af Aaret, kan man tilmed ikke værge sig mod den Tanke, at de ogsaa varierer betydeligt til de forskellige Aarstider. De er vel neppe underkastede nogen direkte Temporalvariation, men deres Stilling og Form afhænger af det Antal Æg, der findes i Rugehulen; de er saavel hos Daphnia hyalina som hos D. (Hyalodaphnia) svagt fremtrædende paa den sidste golde, døende Efteraarsgeneration i Dec.—Jan. Maaned samt paa den første spæde Sommergeneration i Maj, men kan derimod udvikle sig til en betydelig Størrelse hos senere Sommergenerationer. Jo mere Rugehulen enten .er opfyldt af Æg, Unger eller en enkelt meget stor Unge, des mere presses Bagkroppens Rygside i det Parti, der danner Rugehulens Bund, nedad; samtidig hvælver Rygsidens bageste Parti, der danner Rugehulens Bagrand, sig opad og fremad. Herved skyder 1ste Abdominalproces sig i Vejret, krummer sig opad og trækker under denne Krumning 2den Abdominalproces med sig. Den stærkere eller svagere Grad, hvori dette foregaar, er afhængig af den større eller mindre Udfyldning i Rugehulen. Jeg kan vel være enig med Lilljeborg og tidligere Forf. i, at Abdominalprocessens Stilling og Form ikke er den samme hos D. hyalina og Hyalodaphnia; dog tror jeg ikke, at de, paa Grund af deres meget uregelmæssige Form og skiftende Stillinger, egner sig til at anvende systematisk; i hvert Fald mener jeg, at Lilljeborg ved at stille dem i første Række og anvende dem som Hovedkarakter til at holde de tre Under- slægter ude fra hinanden har givet dem en altfor fremskudt Plads. I Virkeligheden adskiller Cephaloxus sig blot fra Hyalodaphnia ved kun at have een vel udviklet Abdominalproces, de øvrige er oblittererede; men Planktondaphnier med een eller ingen Abdominalprocesser er i Vinterhalvaaret intet sjældent Fænomen; jeg er derfor paa dette Punkt tilbøjelig til at følge Sars og betragter de to til Underslægten Cephaloxus hørende Arter C. cristata og longiremis som henhørende til Unclerslægten Hyalodaphnia. Det har mærkelig nok ikke været mig muligt at paavise disse Former her i Landet; heller ikke P. E. Müller har kunnet finde dem; af de Findesteder, som Lilljeborg angiver, synes det at fremgaa, at vi her væsentlig har med arktiske Former at gøre. Alt hvad der fra Planktonundersøgernes Side hidtil er fremkommet angaaende Planktondaphniernes Udbredningsforhold, Levevis, Forplantningsforhold etc. maa ganske omarbejdes; thi Hyalodaphnierne og Daphnia hyalina er vistnok overalt sammenblandede, og da der sjældent i Planktonarbejderne forefindes gode Tegninger af disse Former, ved man ikke, om hvilken af de to Arter der tales; det vilde derfor være, ørkesløst af Litteraturen nærmere at søge Oplysninger om deres Udbredningsforhold etc. Det eneste Planktonarbejde, som kan benyttes, er selvfølgelig Burckhardts fra Vierwaldstådtersøen men han har kun nærmere undersøgt D. hyalina. Selv har jeg i alle Søerne nøje fulgt Forplantningsforholdene for begge de to Arter og studeret deres Periodi- citet, baade med Hensyn til Temporal- og Lokalvariationen, og mener at have udredet Seksualperiodernes Forhold til Temporalformerne, Generationernes Antal og det Antal Kuld, der hører til hver Generation. Det er dog kun en mindre Del af disse Undersøgelser, der medtages i dette Arbejde, den langt overvejende Del henlægges til det følgende, i hvilket samtidig de talrige Tegninger, uden hvilke disse Forhold ikke kan anskueliggøres, vil blive publicerede. Daphnia hyalina Leydig subsp. galeata G. O. Sars. Lilljeborg 00. Tab. 17 og 18. Esromsø. D. h. subsp. g. er paavist i faa Eks. 00 17/12 Tp. 5; den er sjælden i alle Foraarsprøverne 01 indtil 29/6 Tp. 15, da den ret pludselig viser sig i store Mængder og danner Hovedmassen af Søens Zooplankton. Arten tager noget af 20/7 Tp. 17 og er ret sjælden hele Sommeren i Prøverne 12/8 Tp. 21, 5/9 Tp. 16 og 3% Tp. 17; derimod synes den atter at have et mindre Maks. 15/10 Tp. 12 og 10/u Tp. 7; senere tager Arten gradvis af og er i hele 02 lige til 10/7 Tp. 14 sjælden; den har da et meget stort Maks., men er noget mindre hyppig 31/7 Tp. 15. I Slutn. af Juni og Begyndelsen af Juli indtræffer en meget tydelig Seksualper. med Hanner og en Del Ephippie- bærende Hunner; den er paavist baade 01 og 02; i 01 saas her ogsaa i Okt.—Nov. Epliippie-bærende Hunner, men kun i ringe Mængde.