Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARTHROPODA.
167
til forskellige Tider af Aaret, kan man tilmed ikke værge sig mod den Tanke, at de ogsaa varierer betydeligt
til de forskellige Aarstider. De er vel neppe underkastede nogen direkte Temporalvariation, men deres Stilling
og Form afhænger af det Antal Æg, der findes i Rugehulen; de er saavel hos Daphnia hyalina som hos
D. (Hyalodaphnia) svagt fremtrædende paa den sidste golde, døende Efteraarsgeneration i Dec.—Jan. Maaned
samt paa den første spæde Sommergeneration i Maj, men kan derimod udvikle sig til en betydelig Størrelse
hos senere Sommergenerationer. Jo mere Rugehulen enten .er opfyldt af Æg, Unger eller en enkelt meget
stor Unge, des mere presses Bagkroppens Rygside i det Parti, der danner Rugehulens Bund, nedad; samtidig
hvælver Rygsidens bageste Parti, der danner Rugehulens Bagrand, sig opad og fremad. Herved skyder 1ste
Abdominalproces sig i Vejret, krummer sig opad og trækker under denne Krumning 2den Abdominalproces
med sig. Den stærkere eller svagere Grad, hvori dette foregaar, er afhængig af den større eller mindre
Udfyldning i Rugehulen.
Jeg kan vel være enig med Lilljeborg og tidligere Forf. i, at Abdominalprocessens Stilling og Form
ikke er den samme hos D. hyalina og Hyalodaphnia; dog tror jeg ikke, at de, paa Grund af deres meget
uregelmæssige Form og skiftende Stillinger, egner sig til at anvende systematisk; i hvert Fald mener jeg, at
Lilljeborg ved at stille dem i første Række og anvende dem som Hovedkarakter til at holde de tre Under-
slægter ude fra hinanden har givet dem en altfor fremskudt Plads. I Virkeligheden adskiller Cephaloxus sig
blot fra Hyalodaphnia ved kun at have een vel udviklet Abdominalproces, de øvrige er oblittererede; men
Planktondaphnier med een eller ingen Abdominalprocesser er i Vinterhalvaaret intet sjældent Fænomen; jeg
er derfor paa dette Punkt tilbøjelig til at følge Sars og betragter de to til Underslægten Cephaloxus hørende
Arter C. cristata og longiremis som henhørende til Unclerslægten Hyalodaphnia.
Det har mærkelig nok ikke været mig muligt at paavise disse Former her i Landet; heller ikke
P. E. Müller har kunnet finde dem; af de Findesteder, som Lilljeborg angiver, synes det at fremgaa,
at vi her væsentlig har med arktiske Former at gøre.
Alt hvad der fra Planktonundersøgernes Side hidtil er fremkommet angaaende Planktondaphniernes
Udbredningsforhold, Levevis, Forplantningsforhold etc. maa ganske omarbejdes; thi Hyalodaphnierne og
Daphnia hyalina er vistnok overalt sammenblandede, og da der sjældent i Planktonarbejderne forefindes
gode Tegninger af disse Former, ved man ikke, om hvilken af de to Arter der tales; det vilde derfor være,
ørkesløst af Litteraturen nærmere at søge Oplysninger om deres Udbredningsforhold etc.
Det eneste Planktonarbejde, som kan benyttes, er selvfølgelig Burckhardts fra Vierwaldstådtersøen
men han har kun nærmere undersøgt D. hyalina.
Selv har jeg i alle Søerne nøje fulgt Forplantningsforholdene for begge de to Arter og studeret deres Periodi-
citet, baade med Hensyn til Temporal- og Lokalvariationen, og mener at have udredet Seksualperiodernes
Forhold til Temporalformerne, Generationernes Antal og det Antal Kuld, der hører til hver Generation.
Det er dog kun en mindre Del af disse Undersøgelser, der medtages i dette Arbejde, den langt overvejende
Del henlægges til det følgende, i hvilket samtidig de talrige Tegninger, uden hvilke disse Forhold ikke kan
anskueliggøres, vil blive publicerede.
Daphnia hyalina Leydig subsp. galeata G. O. Sars.
Lilljeborg 00. Tab. 17 og 18.
Esromsø. D. h. subsp. g. er paavist i faa Eks. 00 17/12 Tp. 5; den er sjælden i alle Foraarsprøverne 01 indtil
29/6 Tp. 15, da den ret pludselig viser sig i store Mængder og danner Hovedmassen af Søens Zooplankton. Arten
tager noget af 20/7 Tp. 17 og er ret sjælden hele Sommeren i Prøverne 12/8 Tp. 21, 5/9 Tp. 16 og 3% Tp. 17; derimod
synes den atter at have et mindre Maks. 15/10 Tp. 12 og 10/u Tp. 7; senere tager Arten gradvis af og er i hele 02
lige til 10/7 Tp. 14 sjælden; den har da et meget stort Maks., men er noget mindre hyppig 31/7 Tp. 15.
I Slutn. af Juni og Begyndelsen af Juli indtræffer en meget tydelig Seksualper. med Hanner og en Del Ephippie-
bærende Hunner; den er paavist baade 01 og 02; i 01 saas her ogsaa i Okt.—Nov. Epliippie-bærende Hunner, men
kun i ringe Mængde.