Studier Over De Danske Søers Plankton

166 ARTHROPODA. særlig Race; for Daphnia hyalina's Vedkommende har vi altsaa at gøre med en meget udpræget Lokal- variation; TemporalvariaLionen er derimod kun ringe. De to Arter Daphnia hyalina og /). (Hyalodaphnia) cucullata er meget distinkte Arter, der alt efter Manglen eller Tilstedeværelsen af Øjeplet og 1ste Antenners Plads til de allerfleste Tider af Aaret med Lethed vil kunne skelnes fra hinanden. Fra Juni og indtil Nov. vil man som Regel ikke behøve at ty til disse linere Kendetegn; alene den ganske forskellige Hjælmdannelse hos de to Arter vil være tilstrækkelig til ved første Øjekast at adskille dem fra hinanden. I hele det ovenfor angivne Tidsrum er Hyalodaphniernes Hjælm i de af mig undersøgte Søer fra 1/3 til 1/gj af Totallængden; en særlig Spids er ikke afsat, men alt efter den større eller mindre Højde danner Hjælmen en ligesidet eller høj ligebenet Trekant. Hos D. hyalina forekommer derimod ofte aldeles ingen Hjælmdannelse (Sorøsø, Tjustrupsø), men naar den forefindes, fremkommer den enten ved, at Hovedskjoldet fortil bærer en ofte meget skarpt afsat Spids (Esromsø), eller ved at hele Hovedskjoldel vel er vokset ud i Højde til en veritabel Crista, men dog i Spidsen er jævnt afrundet (Haldsø, Viborgsø). Naar Vinterhalvaaret kommer, reduceres Hjælmdannelsen hos alle Planktondaphnierne, og de to Arter nærmer sig da i ydre Form hinanden; endnu indtil Dec. kan de dog ved de to ovennævnte Kendetegn skelnes fra hinanden. Den Generation derimod, der fødes af den sidste Efteraarsgeneration, og som unge Dyr overvintrer under Isen, bliver kønsmoden i April—Maj og dør ud i Juni, er i høj Grad ens udseende hos begge Arter. Rostrum, der hos Hyalodaphnierne ellers allid er mer eller mindre nedadbøjet og tiltrykt Valverne, er her hos denne Generation i alt Fald i Marts—April frit fremstaaende; Hovedskjoldets Bugrand er indadbuet, og Antennernes Plads kan hos disse Hyalodaphnier undertiden være noget fjærnet fra Rostrums Spids. Omvendt er Pigmentpletterne ikke allid kendelige hos D. hyalina-Formerne, og det kan saaledes paa det Materiale, der indsamles i Jan.—April, ofte være ret vanskeligt, undertiden umuligt, at holde de to Arter ude fra hinanden. Af de 4 Underarter, hvori D. hyalina deles hos Lilljeborg, har jeg genfundet de tre, nemlig pellucida, lacustris og galeata. Pellucida optræder i sin typiske Form i Sorøsø, ligesom ogsaa de faa Eks. fra Tjustrupsø, om end mindre sikkert, henføres til denne Form. Esromsøens D. hyalina-Form er subsp. galeata, der her findes i uhyre Mængde. Den i Viborgsø og Haldsø optrædende Daphnia hyalina-Form, der, skønt den i de to Søer opviser visse smaa Forskelligheder, dog er af samme Type, henføres til D. hyalina subsp. lacustris. Hvad Lilljeborgs 4de Underart, D. hyalina s. str., angaar, har jeg vel haft Individer for mig, der maatte henføres til denne Form; de optræder i alle de Søer, hvor Slægten Daphnia s. str. findes, men kun i Forsommeren og er efter c. 15/6 kun paavist i enkelte overlevede Individer (Esromsø 01 29/6 og %); jeg opfatter dem dog kun som Saisonformer af de øvrige Underarter, navnlig D. hyalina subsp. galeata og lacustris, men ikke som særlige Racer, der kunde berettige til Opstillingen af en Underart. D. hyalina subsp. pellucida blev oprindelig af P. E. Müller (68a. p. 116) opstillet som en egen Art, D. pellucida, men inddroges senere (70 p. 6) og henførtes til Arten D. hyalina-, Sars følger ham heri. Müllers Findested, Sorøsø, er ogsaa et af mine; i over 30 Aar har denne Form holdt sig ganske uforandret paa samme Lokalitet; i de to Søer, hvori jeg har fundet den, optræder ingen andre D. hyalina-Former, og den er ikke paavist i de øvrige Søer, hvori disse forekommer. Lilljeborgs tredie UnderslægL Cephaloxus er hidtil ikke paavist her i Landet; den indbefatter alle Planktondaphnier med 1ste Par Antenner fjærnede fra Rostrums Spids, og som mangler Øjeplet; Richard fører dem ind under hans Slægt, Hyalodaphnia, som H. cristata; Sars skabte for dem Slægten Cephaloxus, men har senere atter inddraget denne. Lilljeborg opstillede den igen og henførte til samme de to Arter C. longiremis G. O. S. og C. cristata G. O. S. Hvad der i Modsætning til de øvrige Planktondaphnier særlig skal karakterisere denne Underslægt er i Følge Lilljeborg de svagt udviklede Abdominalprocesser, af hvilke der kun findes een forreste vel udviklet og to bageste rudimentære (00 p. 136). Abdominalprocessernes Udseende og Stilling er tidligere bleven anvendt i Systematikkens Tjeneste; det er bløde, handskefingerformede Organer, hvis Udseende er ret varierende fra Individ til Individ. Studeres de