Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 165 D. longispina, de to andre til een, D. hyalina; Burckhardt er tilbøjelig til at gaa endnu et Skridt videre og mener (99 p. 457). at endog disse to Arter rettest burde sammendrages til een; af forskellige Grunde foretager B. dog ikke denne sidste Reduktion, men bibeholder stadig de to Arter, D. longispina og D. hyalina. Slægten Daphnia kommer saaledes, bortset fra de i den nyeste Tid opstillede og lidet kendte Former, til at bestaa af 4 Arter, D. longispina, D. hyalina, D. (—Hyalodaphnia) Jardinei og D. (= Hyalodaphnia) cristata. De talrige i ældre Tid opstillede Arter er altsaa nu reducerede til 4. Lilljeborg er i flere Henseender kommen til samme Resultat som Burckhardt. Ligesom denne op- hæver han Slægten Hyalodaphnia, men den derved opstaaede Slægt Daphnia deles af ham i 3 Underslægter: Daphnia s. str., Hyalodaphnia og Cephaloxus; disse adskilles væsentlig paa Udseendet og Retningen af Abdo- minalprocesserne og paa 1ste Par Antenners nærmere eller fjærnere Indføjning ved Rostrums Spids. Underslægten Daphnia har ogsaa Lilljeborg i Overenstemmelse med Richard delt i de samme to Grupper som denne og underafdelt Gruppen uden Tænder paa Kloerne i de to Arter /). longispina O. F. M. og D. hyalina Leydig, væsentlig svarende til de samme to Arter som hos Burckhardt. Lilljeborg fremhæver imidlertid yderligere, at D. longispina1) er Dam- og Bredform, D. hyalina Planktonorganisme i større Søer. Underslægten Hyalodaphnia indbefatter kun een Art, H. cucullataG. O. Sars, identisk med II. Jardinei hos Richard og D. cucullata hos Burckhardt. Til Underslægten Cephaloxus, som Sars (61 p. 8) oprindelig opstillede, men senere (90 p. 35) atter inddrog, har Lilljeborg henført den hos Richard nærmere behand- lede Hyalodaphnia cristata, som ikke, omtales hos Burckhardt. Medens de til Underslægterne Hyalodaphnia og Cephaloxus hørende Arter ikke nærmere deles, inddeler Lilljeborg det overordentlig store Antal Lokal- og Temporalformer, der henføres til D. hyalina, yderligere i 4 Underarter, nemlig: hyalina Leyd. s. str., pellucida P. E. M., lacustris G. O. S. og galeata G. O. S.; til Adskil- lelse af disse Underarter hentes Karaktererne væsentlig fra Hovedskjoldels Form. Min egen Opfattelse af Planklondaphniernes indbyrdes Slægtskabsforhold er nærmest i Overensstemmelse med Lilljeborgs, hvis System i det hele taget forekommer mig at være det mest afklarede; paa et enkelt Punkt er jeg dog kommen til et afvigende Resultat. Jeg anvender i det følgende Lilljeborgs System. I vore større Søers pelagiske Region optræder kun to Arter af Daphnier; i Sommertiden støder man overalt paa uhyre Mængder af Daphnier uden Øjeplet og med Antennerne siddende ude paa Rostrums Spids; de repræsenterer den typiske Daphnia Subgen. Hyalodaphnia cucullata G. O. S., der i det følgende for Kortheds Skyld ofte simpelthen betegnes som Hyalodaphnierne. Bortset fra Forskellighederne i Størrelse ligner alle vore større Søers Hyalodaphnier hverandre særdeles meget; det er, som vi i den følgende Del af dette Arbejde skal se, Former, der er underkastede en stærk Temporal variation, men hvis Lokalvariation er ringe. Former med Øjeplet og 1ste Par Antenner siddende et Stykke bag Rostrums Spids synes her i Landet at være langt sjældnere, i alt Fald i alle vore større Søer. De henføres alle til Arten Daphnia hyalina og er paaviste i Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsøerne og Haldsø, men mangler i alle de af Gudenaaens Søer, der har været underkastede regelmæssige Planktonundersøgelser, samt i Furesø; i en enkelt Indsamling fra Almindsø 01 2/s har jeS dog fundet en herhen hørende Form, og andre er fundne i Planktonprøver fra adskillige jydske Søer omkring Viborg og i sydfynske Søer, men er ikke bleven nærmere undersøgte. Saavel i Sorøsø som i Tjustrupsø har disse Former i 01—02 kun været til Stede i ganske ringe Antal og i en forholdsvis kort Tid af Aaret; derimod har de i de tre andre ovennævnte Søer, navnlig i Esromsø, haft meget store Maks. I ingen af Søerne har de været underkastede en saa betydelig Temporalvariation som Hyalodaphnierne; i Sorøsø og Tjustrupsø lod en saadan sig aldeles ikke paavise; derimod har de i de for- skellige Søer afveget meget stærkt fra hverandre, og det synes, som om der i hver Sø har udviklet sig en ’) Mangel paa Materiale fra Smaasøer bevirker, at jeg i det Hg. maa se bort fra denne Art; den er i øvrigt meget aim. i Smaasøer med i’ent, klart Vand; i større Søer har jeg aldrig fundet den (cfr. P. E. Müllers fortræffelige Fremstilling 68a. p. 112; G. O. Sars 90 p. 32; Lilljeborg 00 p. 94).