Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
164 ARTHROPODA. raadet over regelmæssigt indsamlet Materiale Ira Vierwaldstådtersøen samt Enkeltindsamlinger fra talrige Schweizersøer. Lilljeboig hai, saa vidt jeg kan se, ikke haft regelmæssigt indsamlet Planktonmateriale, men idet han har aibejdet paa. sin stoie Monografi i næsten 50 Aar, givet de talrige, instruktive Afbildninger 0££ for hver Beskrivelse og Tegning nøje angivet Lokalitet og Fangstdato, er der, om end ikke for samme Aar, saa dog fra samme Lokaliteter gennem en Aarrække indsamlet Materiale til mange forskellige Aarstider. I sit Værk har Lilljeborg for Slægten DaphniaS Vedkommende lige saa meget haft et aabent Øje for Temporal- som for Lokalvariationen. Idet den foreliggende Undersøgelse raader over et 2aarigt, c. hver 3. Uge indsamlet Materiale fra Furesøen, maanedlige Indsamlingei i 1 IV2 Aar fra 8 andre Søer, liar Forf. haft et langt større og bedre Materiale at arbejde med end tidligere Undersøgere. Hvad der øger Materialets Brugbarhed er, dels at Datoen for Indsamlingerne for dlle .) Lokdlitetei omtrent er den samme, dels til der foruden Vertikalprøver er taget Horisontalprøver saavel paa Søens dybeste Partier som i Overfladen. Det maa dog bemærkes, at alle Indsamlinger stammer fra større Søers pelagiske Region. Det havde vel været ønskeligt, om der tillige regelmæssigt var blevet indsamlet Materiale fra forskellige Smaasøers centrale Partier, idet visse Damracers Forhold til pelagiske Racer derved kunde være bleven fastslaaede; dog viste denne Gren af Undersøgelsen sig, saafremt de øvrige blot nogenlunde skulde gennemføres, uoverkommelig. Inden der gøres Rede for mine egne Undersøgelser over Plankton-Daphnierne, skal de Resultater, hvortil de tre ovennævnte Forf. er komne, kort omtales. Richard deler Daphnia-Gruppen i to Slægter, Daphnia og Hyalodaphnia; sidstnævnte, der opstilledes af Schödler, afviger fra Daphnia ved en forskellig Hovedform og ved at mangle Øjeplet; det har altid været en omstridt Slægt, og mange Forf. (f. Eks. P. E. Müller 68«. p. 107) anerkender den ikke; samtidig med, at Richard (95 p. 326) betoner, at den ikke har samme Værdi som de øvrige Slægter indenfor Familien Daphnidæ, mener han dog, væsentlig af praktiske Grunde, at den bør opretholdes. Slægten Daphnia er derpaa heldigt delt i to store Grupper, alt efter som Bagkropskløerne bærer Tænder eller ikke; den første Gruppe indbefattede endnu, da Richard skrev sil Arbejde, indenfor Europa kun Dam- og Bredformer, men Aar 00 beskrev Burckhardt (99 p. 448) en enkelt Form, D. pulex De Geer var. pulicarioides, som Planktonorganisme fra Luganersøen; den er, saa vidt vides, ikke funden andre Steder. Til den Gruppe, der ikke bærer Tænder paa Bagkropskløerne, og som alene vedkommer os her, hører alle de øvrige Planktondaphnier; bortset fra tre i den nyeste Tid opstillede og lidet kendte Arter indbefatter denne særlig 4 Arter: D. longispina (O. F. M.) Sars, D. lacustris G. O. Sars, D. hyalina Leydig og D. galeata G. O. Sars. Slægten Hyalodaphnia bestaar, foruden af den lidet kendte, for nylig opstillede H. retrocurva Forbes, af to Arter, H. Jardinei Baird og cristata G. O. Sars. Alle de ældre Tiders talrige Plankton-Daphnier sammendrages saaledes til 6 Arter. Artsmærkerne hentes særlig Ira Rostrums Form, Isle Par Antenners Plads, Spinas Stilling, Hovedskjoldels Form samt Forholdet mellem Bredde og Længde af Valverne; de tre sidstnævnte Karakterer er særlig anvendte til Begrænsning af Arterne indenfor de lo Slægter; det er dog netop disse Karakterer, som er under- kastede den store 1 emporalvariation, hvoraf atter følger, at vedkommende Arter ikke lader sig opretholde. Richard har vistnok selv (ølt dette; thi 96 p. 192 siger han, at Artsdiagnosen aldrig hviler paa en enkelt af disse Karakterer, men paa »det Ensemble, der tilvejebringes ved deres Samvirken«. Ud Ira sine Undersøgelser saavel over Temporal- som Lokalvariationen foretager Burckhardt en langt mere omfattende Reduktion. Slægten Hyalodaphnia inddrages, og dens Arter, af hvilke Burckhardt kun behandler den ene, D. cucullata Sars (= Hyalodaphnia Jardinei), henføres til Slægten Daphnia. Ved sine regelmæssige Planktonundersøgelser viser nu Burckhardt, at af de 4 ovennævnte Plankton- daphnier, /). longispina, D. lacustris, D. hyalina og D. galeata, hører de lo førstnævnte sammen til een Art,