Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 163 Af ovennævnte Træk kan, da de i større eller mindre Grad genfindes hos alle Planktonorganismer, flere sættes i Forbindelse med Levevisen og tydes som Tilpasning til Omgivelserne, saaledes Hyaliniteten, den ringe Størrelse og det ringe Antal Æg i Rugehulen. Da det endvidere er konstateret, at Bagkropskløernes Tornbesætning og Tornene paa Bagkroppen er langt stærkere udviklede hos Cladocerernes Bund- og Bredformer end hos Planktonorganismerne, ligger det nær at formode, at Manglen eller svagere Udvikling af disse lorne, hvorved Bagkroppens Brug som Krybe- og Fasthæftningsapparat væsentlig formindskes, er i Overensstemmelse med Livet ude i de aabne Vandmasser, hvor Understøttelsesflader mangler. At ogsaa den vidtgaaende Variation af Legemets Konturer maa tydes som et Tilpasningsforhold til ydre Faktorer, har jeg andetsteds søgt at vise (00). Med Hensyn til den formentlige acykliske Forplantning hos Planktondaphnierne tror jeg, at ufuldkomne Methoder har hidført en fejlagtig Opfattelse; hertil skal jeg senere komme tilbage. Inden man endnu kendte noget til Planktondaphniernes Varieringsevne, maatte man nødvendigvis beskrive et meget stort Antal Arter (c. 40). Idet disse »Arter« væsentlig afveg fra hverandre i de ydre Konturliniers Forløb, opfattede man Forskellighederne i saa Henseende som brugelige Artsmærker og beskrev Arterne særlig paa Afvigelserne m. H. t. Hovedskjoldets Form og Spinas Plads og Længde. Lidt efter lidt gik det imidlertid op for selve de Forfattere, der havde været medvirkende ved Opstillingen af nye Arter, eller i alt Fald havde fæstet Lid til dem, at hvad man hidtil havde anset for gode Arts- mærker ingenlunde kunde fastholdes som saadanne, hvorfor de da ogsaa i senere Arbejder (Sars 90 p. 33, P. E. Müller 70 p. 7) atter inddrog en Del af disse. Da derpaa de regelmæssige Planktonundersøgelser af større Søer tog deres Begyndelse, paaviste man ved Undersøgelser hver 14. Dag, at Planktondaphnierne i de enkelte Søer er underkastede visse bestemte Form- forandringer, der Aar efter Aar forløber paa ganske samme Vis og til ganske samme Aarstid. Da man endvidere nogle Aar senere raadede over regelmæssigt indsamlet Materiale fra forskellige Søer (Pionersøerne, Stuhmersøerne, Vierwaldstadtersøen, Lake Mendota og Nurmijårvisøen), saa man ved Sammenligning af Materialet, at Formforandringerne dog ikke forløb ganske paa samme Maade i alle Søerne, men at der- imellem Materialet fra de enkelte Søer gjorde sig visse Forskelligheder gældende. Ud Ira disse Undersøgelser, foretagne i Aarene 1890—1900, og i hvilke særlig Zacharias, Birge, Seligo, Burckhardt, Stenroos o. a. deltog, fik man da en noget nærmere Redegørelse af det Fænomen, som allerede P. E. Müller og Sars havde anet, at Planktondaphnierne m. H. t. de ydre Konturforhold er under- kastede den videst mulige Lokal- og Temporalvariation. Da Artsmærkerne netop overvejende var hentede Ira disse Konturer, blev det indlysende, at vort Artsbegreb paa dette Omraade var ganske urigtigt; »Arterne« maatte reduceres til Saisonformer og Lokalracer. Tidspunktet var da inde for en omfattende Reduktion, der nu er foretaget af Richard, Burckhardt og Lilljeborg. Man kan som Basis for Reduktionen anlægge forskellige Synspunkter. Man kan lægge Hovedvægten paa Tilvejebringelsen af de ældre Forf.s Originaleksemplarer eller Materiale fra de af dem undersøgte Lokaliteter samtidig med, at man fra talrige nye Findesteder selv indsamler Materiale. Ad denne Vej naar man et nøje Kendskab til Lokalvariationen og kan paa Basis af det derved indvundne Racekendskab foretage en meget omfattende Reduktion. Det er væsentlig denne Vej, Richard har fulgt i sit fortjenstfulde Arbejde: Révision des Cladocéres (95—96). Da imidlertid Indsamlingsdatoerne aldeles ikke spiller nogen Rolle for Richard, kender denne saa at sige intet til Temporalvariationen; derfor baner Richards Arbejde vel Vejen for den endelige Opfattelse, men repræsenterer den ikke. En saadan tilvejebringes kun af den, der raader over et med regelmæssige Mellemrum indsamlet Materiale ira mange forskellige Lokaliteter; kun paa et saadant kan saavel Temporal- som Lokalvariation studeres. Et Materiale af denne Beskaffenhed er baade meget vanskeligt og meget bekosteligt at skaffe til Veje; saa- vel Burckhardt som Lilljeborg har foretaget deres Reduktion paa Materiale delvis af denne Beskaf- fenhed; i Overensstemmelse hermed gaar begges Reduktion betydelig videre end Richards. Førstnævnte har 21*