Studier Over De Danske Søers Plankton

170 ARTHROPODA. J ul sø. II. c. er mærkelig nok først set 01 10/7 Tp. 20 og da kun i ringe Mængde; den er meget aim. 1/8 Tp. 22; Maks. holder sig endnu 15/9 Tp. 12; Arten tager saa af og er i Resten af 01 saml hele 02 indtil 30/f( Tp. 16 i Prøverne kun funden i meget faa Eks.; 31/7 Tp. 15 er den atter talrig. En meget tydelig Seksualper. med talrige Hanner samt Hunner med Ephippier er paavist 01 13/10 og vedvarer endnu 20/n. Det viser sig altsaa, at Hyalodaphnia cucullata er en overordentlig almindelig Form i vore større Søer; allerede lidligere er P. E. Müller (68a. p. 120—21) kommen til samme Resultat. Angaaende Ariens Biologi vil jeg her indskrænke mig til følgende kortfattede Meddelelser. Det fremgaar af ovenstaaende, at H. c. i ganske faa Eks. overvintrer pelagisk i alle de undersøgte Søer; de faa Tilfælde, i hvilke den om Vinteren og i det tidlige Foraar nu og da mangler i enkelte Prøver, viser kun, at Arten paa denne Aarstid er meget sjælden, men næppe, at den totalt forsvinder; den tager langsomt til i Foraarstiden og naar sit Maks. i Slutn. af Juni Tp. 16—18; delle varer til c. 15/9 Tp. 12—14 og er i Aim. slørst ved højeste Tp.; der er i Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø, Viborgsø, Skanderborgsø og .Julsø paavist Seksualperiode; i Nov. tager H. c. kendelig af; jeg maa i øvrigt henvise til Arbejdets anden Del. Ceriodaphnia. De til Slægten Ceriodaphnia hørende talrige Arler danner, som allerede Zacharias (98 b. p. 119) har bemærket, en meget væsentlig Del af Damplanktonet. Kun lo Arter er hidtil trufne i vore større Søers pelagiske Region. C. pulchella G. O. Sars. Lilljeborg 00. Tab. 28, Fig. 6—18. Esromsø. C. p. optræder sporadisk i Prøverne 01 12/8 Tp. 21, 5/9 Tp. 16 og 30/9 Tp. 17, talrigt i Prøven 15/10 Tp. 12; i sidstnævnte er der taget Hunner med Ephippier, i alle de øvrige kun Hunner med Sommeræg; Hanner er ikke sete. Viborgsø. C. p. optræder sporadisk i Prøverne 01 10/7 Tp. 21, 7/8 Tp. 23 °& 15/o Tp. 12 saml i Prøven 02 14/6; der er kun set Hunner med faa Æg. P. E. Müller har (68a. p. 129) fra Esromsø beskrevet en ny Art, C. punctata, der, saa vidt vides, ikke senere er genfunden. Lilljeborg, der (00 p. 197) angiver, at han liar indsamlet Ceriodaphnier i Esromsø, har heller ikke kunnet paavise denne Art, men har kun truffet C. pulchella; selv har jeg aldrig set Former, som ikke lod sig henføre til denne. Lilljeborg formoder, at Müllers punctata hører ind under C. quadrangula var. hamata; dette er vel muligt, men jeg maa dog bemærke, al jeg i Esromsø aldrig har truffet Former med Torne paa Fornices. Q. pulchella er en ægle Dambeboer, der ved Undersøgelsen 98 i Mængde paavistes i alle Dammene; den angives af Zacharias (94 b. Tab. p. 100) Ira Pionersøerne, af Fuhrmann (00 p. 96) fra Neuenburgersee, men altid kun sporadisk; S tin g cl in mener (95 p. 216) at kunne paavise en svag Temporalvariation, idet Hunnerne i Aug. omtrent er kredsrunde, i Okt. derimod mere aflange. Arten er i Smaasøer og Damme i hvert Fald dicyklisk; om nogen særlig Periodicitet er der i større Søer næppe Tale. Den hører som saa mange andre Dam- og Littoralformer til de alpine Søers Plankton (Zschokke 00 p. 294). C. quadrangula O. F. M. Lilljeborg. Tab. 27, Fig. 16—25. Tab. 28, Fig. 1—5. Sars opstillede (90 p. 36) en ny Ceriodaphma-A.vt, C. hamata, afvigende fra den nærstaaende C. quadran- gula ved en ejendommelig hageformet Torn paa Fornices ovenover 2det Par Antenners Basis. Lilljeborg (00 p. 196) henfører Sars’ Art som var. hamata til C. quadrangula og angiver, at den snarest er hyppigere i større Søer end selve Hovedarten; C. quadrangula, der er en typisk Damform og meget aim. i vore mindre