Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 171 Søer og Damme, lindes kun sporadisk i de større Søers pelagiske Region; var. hamata derimod kan her spille en ret betydelig Rolle. Furesø. C. q. optræder i sin typiske Form enkeltvis i Prøverne 01 15/8 Tp. 22, 7/9 Tp. 16 og 2/10 Tp. 16; i sidste Prøve findes Hunner med Ephippier. Sorøsø. C. q. optræder ligeledes her om Foraaret og om Sommeren i sin Lypiske Form enkeltvis; 01 18/u Tp. 7 lindes Hunner med Ephippier. Tjustrupsø. C. q. er i sin typiske Form funden i ganske enkelte Eks. i Prøverne 01 1G/10 Tp. 13, 18/n Tp. 7 °S 2<7i2 Tp. 3; 18/n fandtes en Hun med Ephippie. Skan derborgsø. C. q. var. hamata er paavist i ganske enkelte Eks. i Prøverne 01 5/8 Tp. 21, 15/9 Tp. 12 og 18/io Tp- 12; Hunner med Ephippier saas ikke. Mos sø. C. q. var. hamata spiller en mærkelig stor Rolle i Mossøs Plankton. Enkelte Hunner findes 01 20/5 Tp. 12; den er meget talrig x/8 Tp. 22, noget aftaget 2% Tp. 14, men atter talrig 15/10 Tp. 10; den findes endnu, men i Aftagende 10/12 Tp. 5. I 02 blev den ikke paavist 10/5 Tp. 8 og var i de øvrige Prøver ret sjælden, hyppigst 30/7 Tp. 15. 01 2015 paavistes kun unge Hunner, men med 5—6 Æg; under Maks. 1/8 bar Hunnerne sjældent mer end 1—2 Æg. lo/10 fandtes talrige Ephippie-bærende Hunner, og Hanner i stor Mængde; Hunner med Ephippier saas endnu 10/12. C. q. danner 1/8 en meget væsentlig Del af Mossøs Plankton, mærkelig nok manglede den næsten ganske i Over- fladen, hvorimod den i stor Mængde stod paa 15 — 20 M. Vand. Julsø. C. q. var. hamata er i Julsø mindre fremtrædende end i Mossø; de første Eks. paavistes 01 1/8 Tp. 22; den er endnu sjælden 15/9 Tp. 12, noget hyppigere lo/10 Tp. 12 og 20/n Tp. 6; et enkelt Eks. er set 02 lo/x Tp. 1; i øvrigt var Arten, i alt Fald tilsyneladende, sjældnere, enkelte Eks. saas 5/5 Tp. 6 og 31 /7 Tp. 15. Ephippie-bærende Hunner samt Hanner paavistes 01 20/u. Det synes efter de her tilvejebragte Oplysninger utvivlsomt, at C. quadrangula i Varieteten hamata er en virkelig Planktonorganisme i større Søer; medens der i disse m. H. t. den typiske C. quadrangula næppe kan være Tale om nogen Periodicitet eller Seksualper., synes var. hamata at vise sig omkring April—Maj; Maks. falder i Juli—Aug. og en vel markeret Seksualper. i Okt—Nov.; i Tiden fra Jan. til Maj mangler den rimeligvis i Plankton. Theoretisk set er det ikke uden Interesse, at denne Planktonvarietet af C. quadrangula kun afviger fra den typiske Form ved den ejendommelige, ofte meget betydelige Torn paa Fornices, en Dannelse, som man, ligesom Hornet hos Scapholeberis mueronata var. longicornis, vistnok tør anse for en Planktonkarakter. Bosminidæ. Bosmina. Med Rette bemærker Stingel in (95 p. 223), at Slægten Bosmina har været en stadig Rædsel for alle de Forskere, der har givet sig af med Cladocerer; der er i Aarenes Løb opstillet et meget stort Antal Arter, c. 60, men de færreste af disse kan efter de foreliggende Afbildninger og Beskrivelser genkendes. Medens det for Slægten Daphnias Vedkommende in. H. t. den langt overvejende Del af de opstillede Arter vel var muligt at foretage Reduktionen og med ret stor Sikkerhed indrangere dem paa deres Plads i Nutidens Systemer, er dette ikke muligt for Bosminernes Vedkommende; thi de Karakterer, hvorpaa Nutidens Syste- matik hviler, enten kendtes ikke af ældre Undersøgere eller blev i hvert Fald ikke tilbørlig vurderede. Hvad man særlig savner hos de ældre Forf., er en paa gode Tegninger støttet nøjagtig Beskrivelse af Bag- kroppen og Bagkropkløernes Bygning; nærmest paa Grund af denne Mangel er Slægten Bosmina bleven en af Systematikkens gordiske Knuder, der næppe kan løses, men vel kan hugges over. Det vil for de fleste Cladocerforskere være en velkendt Sag, at man omtrent i hver eneste Sø, Sinaasø * og Dam støder paa en eller anden Bosmina-Form; alle de i en og samme Vandmasse levende Bosminer ligner som oftest hverandre, og det er sjældent, at man i en saadan finder mere end een Art; herfra undtages dog større Søer, i hvilke man i Aim. kan paavise dels en pelagisk, dels en mere littoral Type. 22*