Studier Over De Danske Søers Plankton

172 ARTHROPODA. Sammenligner man Bosminer af samme Art fra forskellige Vandmasser med hverandre, finder man end- videre, at de navnlig i Legemets Konturer, 1ste Par Antenners Længde og Krumning,- Øjets Størrelse, Krystallinsernes Antal og i Kitinstrukturen frembyder talrige Forskelligheder; Lokalvariationen er enorm; paa Basis af de ovennævnte ydersi varierende Bygningsforhold blev det meget store Antal Arter opstillet. Indsamler man endvidere Bosminerne med regelmæssige Mellemrum paa mange forskellige Lokaliteter, viser det sig, at de i Løbet af AareL paa nogle Lokaliteter i høj Grad skifter Udseende, medens de paa andre omtrent ser ens ud i alie Aarets Maaneder. Paa visse Lokaliteter er de altsaa underkastede en meget tydelig Temporalvariation, paa andre mangler en saadan. Temporalvariationen kommer ikke alene frem i et for- skelligt Forhold mellem Højde og Længde, men ogsaa i Øjeis Størrelse, i Antennernes Længde og Krumning, i Skalstrukturen o. ni. a. Medens man nu til Dags er klar over, al der saa godt soin paa hver enkelt Lokalitet udvikler sig en særlig Bosmzna-Race, der dog ingenlunde fortjener at opfattes som en egen Art, har man til Dato en yderst mangelfuld Opfattelse af Temporalvariationen. Heraf følger atter, at vi endnu ikke er i Stand til at foretage den endelige Reduktion af Bos/mna-Arterne med samme Sikkerhed som for Daphniernes Vedkommende, og at Forf., der i øvrigt har et aabent Øje for en saadan Reduktions Nødvendighed, stadig staar løvende overfor samme. Der foreligger i Litteraturen i Virkeligheden kun eet Forsøg paa en saadan Reduktion; dette er foretaget af Burckhardt (99 p. 510), men Reduktionen er dog allerede paabegyndl hos Stenroos (98 p. 182) og Stingelin (95 p. 222). Richard: Béuision des Cladocérer (95—96) er endnu ikke naaet til Bosminerne; i sin Monografi over Cladocererne har Li 11 je borg (00 p. 222) desværre ikke turdet indlade sig paa nogen synderlig Reduktion. Burckhardts Forsøg er overordentlig fortjenstfuldt, men det er kun udført paa Schweizerbosminerne og uden nærmere Undersøgelse af Bosminerne udenfor Schweiz; direkte al overføre hans Resultater paa vore ferske Vandes Bosminer lader sig ikke gøre. Man har i Følge Burckhardt i Schweiz paavist mindst 40 forskellige Bosmin-Racer eller »Arter«, der lader sig henføre til to Grupper (1), de saakaldte store og middelstore Bosminer, og (2) de smaa Bosminer; sidst- nævnte indbefattes alle under Artsnavnet B. longirostris O.F.M., førstnævnte under Artsnavnet B. coregoni Baird. Fælles for B. longirostris-Formerne er (p. 615), al Halekløerne paa lo Steder viser et tydeligt Knæk. I det alleryderste Parti er disse glatte; proksimalt er de udstyrede med lange, fine, skraatstillede Børster, distalt med c. 10 lodret staaende Tænder; Rostrum er forlænget og maaler mindst x/5 af Legemslængden, Pandebørsten er fjærnet betydeligt fra Spidsen af Rostrum, og Legemslængden er ikke over 550 g. Hos B. coregoni er Halekløerne jævnt buede uden Knæk, de proksimale Børster er meget svagt udviklede, der er kun 6—8 noget skraatstillede Tænder, og uden for disse findes igen en Række yderst fine Haar (»Strichelung«, Burckhardt). Rostrum er kort, aldrig 1/5 af Legemslængden, Pandebørsten staar meget nær Rostrums Spids. Størrelsen er over 550 g. Burckhardt gik oprindelig (p. 511) ud fra, at B. coregonz-Gruppen indeholdt to Underafdelinger, B. lon- gispina-bohemica og B. coregoni s. sir., førstnævnte omfattende de saakaldte middelstore Bosminer, sidstnævnte de store Bosminer. Sidstnævnte Gruppes mest aberrante Former lader sig ogsaa med Lethed sondre fra førstnævnte ved deres store Højde, den totale Mangel paa Mucro, det meget lille Øje og 1ste Par Antenners elegante Krumning; men Burckhardt viser paa Basis af et meget stort og udmærket tilrettelagt Materiale, at der mellem disse to Grupper forekommer alle tænkelige Overgange (p. 627), saa at Resultatet bliver, at en yderligere Sondring al B. coregoni i to Arter alligevel ikke er tilraadelig. Det fremgaar nu af Burckhardts Arbejde, at Schweizersøernes pelagiske Region dels befolkes af B. longirostris, dels af B. coregoni, men kun af de Former, der hører til Gruppen B. longispina-bohemica, hvorimod alle de saakaldte store Bosminer næsten ganske mangler i Schweizersøerne. Den langt overvejende Del af Plankton-Bosminerne tilhører i Schweiz Gruppen B. longispina-bohemica. Undersøgelserne over vore egne Søers Planktonbosminer har givet el fra Burckhardts Studier ganske afvigende Resultat.