Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 173 Vel optræder ogsaa i vore Søer saa vel B. longirostris som B. coregoni, men B. longirostris spiller i alle vore større Søers pelagiske Region kun en ganske underordnet Rolle, og af B. coregoni synes hele Gruppen longispina-bohemica ganske at mangle; vore Søers Planktonbosminer tilhører aldeles overvejende netop Coregonz-Gruppen eller de store Bosminer, der næsten ganske mangler i Schweizersøerne. Endvidere er de store Bosminer her i Landet udprægede Søformer, der, saa vidt vides, endnu ikke er tagne i Smaasøer; disses centrale Partier befolkes derimod af B. longirostris, ganske særlig af Formen cornuta, der vistnok hører til vore almindeligste Cladocerer. Det har fra første Færd været mig paafaldende, at det trods det store Materiale, jeg raadede over, aldrig har været mig muligt at paavise et eneste Eks. af B. longispina-bohemica-Gruppen. Naar jeg desuagtet tror, at det Resultat, Undersøgelsen har givet, noget nær træffer det rette, er det, fordi dette Resultat synes at være i Overensstemmelse med, hvad Undersøgelserne fra de tilgrænsende Lande har bragt frem, og for vort eget Lands Vedkommende ogsaa svarer til del, P. E. Müller i sin Tid naaede til. Der kan nemlig ingen Tvivl være om, at hans tre Arter, B.. longirostris (O. F. M.), B. cornuta (Jurine) og B. microps P. E. M., alle er Former af Nutidsbegrebet B. longirostris; ligesom jeg selv synes ogsaa P. E. Müller overvejende at have taget disse Former i mindre Vande. Heller ikke kan der være Tvivl om, at de lo Arter B. diaphana P. E. M. og B. Lilljeborgii Sars tilhører Com/onz-Gruppen; vi vil andetsteds komme til at beskæftige os nærmere med disse; baade P. E. Müller og jeg selv har fundet dem i Søer; mine Eks. stammer til Dels fra hans Findesteder. Fremdeles omtaler imidlertid P. E. Müller (68a. p. 149) to Arter, B. maritima og B. breoirostris, begge opstillede af ham. Disse tilhører i Virkeligheden efter al Rimelighed longispina-bohemica-Gruppen; den først- nævnte er dog hidtil kun tagen marin og vedkommer os ikke her; den anden er kun funden paa en eneste Lokalitet, en lille Skovsø i Nordsjælland (68 a. p. 150).x) Inden vi nærmere omtaler denne Form, vil det være formaalstj enligt at gøre Rede for Li 11 je borg s Opfattelse af de svenske Søers Bosminer, saaledes som den er fremstillet i hans Monografi (00 p. 222). Lilljeborg omtaler 9 Arter, der atter falder i et større eller mindre Antal Varieteter. Af disse 9 Arter tilhører de to, B. crassicornis og B. globosa, begge opstillede af Lilljeborg, en ny Gruppe af Bosminer karakteriserede ved overordentlig korte og tykke 1ste Par Antenner; de var med Undtagelse af et enkelt Sted i Nordtyskland ikke tidligere fundne udenfor S verrige, men fandtes i 01 i Silkeborgsøerne i faa Eks.; de vil andetsteds blive nærmere omtalte. Af de øvrige 7 Arter hører B. longirostris O. F. M. og B. longicornis E. Schoedler utvivlsomt ind under Burckhardts Begreb B. longirostris O. F. M.; dette er hos Lilljeborg kun sondret ud i to Arter. Ligesaa utvivlsomt hører B. mixta Lilljb. nov. nomen og B. coregoni Baird til coregonz-Gruppen af B. coregoni og B. longispina Leydig, samt B. insignis Lilljeb. til longispina- bohemica-Gxwppen af samme Art. Tilbage bliver kun een Art, B. obtusirostris G. O. Sars; denne Art synes ganske at mangle i Schweiz saa vel som i hele Nord- og Mellemtyskland; den hører derimod til den skandinaviske Halvøs almindeligste Arter, er vidt udbredt over Finland og forekommer endvidere paa Kolahalvøen, paa Island, i Grønland og paa Behring-Øen (Lilljeborg 00 p. 256). Vi har her med en nordisk til Dels arktisk Form at gøre, over- ordentlig alm. over hele sit Udbredningsomraade og indenfor den arktiske Region maaske den eneste dér optrædende Bosmin; den er underkastet en overordentlig stærk Variation og angives med ikke mindre end 7 Synonymer, hvoraf de 6 er opstillede af nordiske Forskere. Til denne Art bør i Følge Lilljeborg ogsaa P. E. Müllers ovenfor anførte lo Arter, B. brevispina og maritima, henføres; sidstnævnte er (cfr. Lillje- borg 00 p. 245) kun en med Floderne i den botniske Bugt udført B. obtusirostris, der her har akklimatiseret *) P. E. Müller har selv senere (70 p. 8) henfort B. breviroslris P. E. M. til B. longispina Leydig. Han har dog mærkelig nok her glemt det af ham selv givne Artsnavn og kalder med Henvisning til den Side, hvor B. breviroslris er beskreven, Arten for B. lacustris.