Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
ARTHROPODA.
sig lil Livet i Brakvand, spredt sig ud over Østersøen og indtil den sydlige Del af Kattegattet; her og i Sundet
udvikler sig en særlig Race, der ligger til Grund for P. E. Müllers Beskrivelse af B. maritima1).
Det fremgaar nu af Lilljeborgs Angivelser, at de i Sverrig hyppigst forekommende Bosminer, foruden
B. obtnsirostris, er B. longirostris samt Coregw?z-Gruppen af B. coregoni. Longispina-bohemica-Grcippen, der i
Sverrig er repræsenteret af 2 Arter, B. longispina og B. insignis, er sjælden; sidstnævnte er kun funden paa
faa Lokaliteter.
Bortset fra B. obtnsirostris er altsaa Lilljeborg m. H. t. Sverrig kommen til samme Resultat som P. E. Müller
og jeg selv f°r Danmarks Vedkommende; om de norske Bosminer lader der sig endnu intet sige med Sik-
kerhed; utvivlsomt spiller dog B. obtnsirostris her en meget stor Rolle (G. O. Sars 90 p. 40).
Af de talrige Cladocerundersøgelser over hele Nord- og Mellemtyskland saml af Planktonundersøgelserne
fremgaar det tydeligt nok, at Bosminerne i disse Landstrækninger overvejende forholder sig som i Danmark;
Hovedformerne er B. longirostris og Com/o/Jz-Gruppen af B. coregoni; longispina-bohemica-Gruppen angives som
meget sjælden.
Vi kan da for Bosminernes Vedkommende skelne imellem 3 Gebeter, et nordligt, Lil Dels arktisk
Omraade væsentligt karakteriseret ved B. obtnsirostris i dennes mangfoldige Racer; longirostris-bohemica-
Gruppen af B. coregoni er sjælden; B. coreøonz-Gruppen er derimod ret hyppig, men synes dog at blive
sjældnere, jo højere man kommer mod Nord, hvor B. obtnsirostris rimeligvis lil sidst bliver eneraadende:
Omraadet indbefatter den skandinaviske Halvø, Nordrusland samt Polarlandene.
Det mellemeuropæiske Omraade karakteriseres ved at mangle B. obtnsirostris ; i hvert Fald er den
meget sjælden; det samme gælder om longirostris-bohemica-Gruppen; derimod opnaar indenfor delte Omraade
B. coregoni-Gruppen en meget stor Udbredelse og findes her i et stort Antal forskellige Racer; Alperne angiver
rimeligvis dette Omraades Sydrand.
Det sydligste Omraade er karakteriseret ved longispina-bohemica-Gruppen, der her naar sin stærkeste
Udvikling. Coregonz-Gruppen mangler næsten ganske, og B. obtnsirostris er aldrig paavist.
B. longirostris synes særlig gennem Formen cornuta at være spredt ud over hele dette uhyre Omraade.
Der paatrænger sig nu uvilkaarlig det Spørgsniaal: Hvad er B. obtnsirostris? i hvilket Forhold staar denne
Art lil B. longirostris og B. coregoni. I Følge Lilljeborgs Angivelser stemmer B. obtnsirostris saa vel m. H. t.
Antennebørstens Plads som til Halekløernes Krumning og Tornbesætning paa det Højeste overens med
B. coregoni; L. skriver saaledes: Aculei unguium caudalium feminæ tantummodo imam seriern, nempe basalem
formant. Ungues caudales feminæ non prope basin sinuali. Seta capitis inferioris parva sensitiva utrinque prope
lineam sejunctionis antennarum Umi paris posita (p. 237). Idet nu hverken Lilljeborg eller, saa vidt det er
mig bekendt, nogen anden Forsker nogetsteds har paapeget særlige Karakterer, der lod sig anvende lil at
afgrænse B. obtnsirostris fra B. coregoni, skønner jeg ikke rettere, end at man for Øjeblikket maa henføre
førstnævnte under B. coregoni og særlig under longispina-bohemica-Gruppen. De Karakterer, som man hidtil
har anvendt til at udsondre B. obtnsirostris, er Antennernes Længde og Mucrones, Bygningsforhold, som vi
eller Burckhardts Undersøgelser ved er underkastede den videst mulige Variation. Inden denne Reduktion
kan foretages, bør dog del store arktiske og nordiske Materiale af B. obtnsirostris nøje undersøges og sammen-
holdes med schweizisk Materiale af B. longispina-bohemica-Gruppen; selv er jeg ude af Stand til at foretage
dette, fordi obtnsirostris, i alt Fald her i Landet, er meget sjælden; medens jeg kender den fra Grønland
(94 p. 119 og 120), har jeg næppe set den i danske Søer; jeg troede i sin Tid (94 p. 122), at jeg i Damme
omkring Frederiksborg havde haft denne Art for mig, men har, efter at have lært Burckhardts og Lillje-
borgs Angivelser at kende, herom faaet mine Tvivl.
Viser det sig, at B. obtnsirostris ikke kan holdes ude fra longispina-bohemica-Gruppen af B. coregoni, og
al obtnsirostris kun er de nordiske Forskeres Navn for den Form, der findes i Schweizersøerne, da vil det vise
*) Om dens Optræden indenfor Skagen se S. .Jensen (03 p. 311).