Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 175 sig, at vi m. H. t. Bosminernes geografiske Udbredning i Europa kun kan tale om to Udbredningsomraader: et nordligt-arktisk-alpint og et mellemeuropæisk Slettelands Omraade; de kolde, klare, arktiske og alpine Søer med deres ringe Temperatursvingninger er karakteriserede ved B. coregoni i Gruppen longispina-bohemica, de varme Slettelands-Søer med deres stærke Temperatursvingninger og deres paa Detritus og Plankton meget righoldige Vand ved B. coregoni i Gruppen coregoni; B. longirostris synes at trives i begge Søgrupper. I anden Del skal jeg paavise, at de arktisk-alpine Coregonz-Former er underkastede en meget betydelig Lokal- variation, men forholdsvis ringe Temporalvariation, hvorimod de lave Slettelandssøers Coregwu-Former er underkastede en Temporalvariation, om hvis Udstrækning man i Øjeblikket næppe har nogen Anelse, men hvis Lokalvariation til Gengæld er noget mindre; jeg vil endvidere da faa Lejlighed til at paapege, hvad der i øvrigt allerede berøres i dette Arbejde, at B. longirostris i Slettelandssøerne overvejende er Dam- og Bredformer, og at den i alt Fald kun ved lave Tp. er Planktonorganisme i større Søer; i de alpine og arktiske Søer er den derimod, saa vidt Planktonundersøgelser foreligger, konstant Planktonorganisme. Vi berører her Spørgsmaal af vidtrækkende almen-zoologisk Betydning, som kun vil kunne løses med Hensyntagen til mange forskellige Undersøgelsesomraader; særlig maa disse Dyrs Forplantningsforhold nær- mere udredes og Temporalvariationen behandles udførlig, samtidig med al denne sidste gøres til Genstand for billedlig Fremstilling; navnlig dette sidste ligger udenfor delte Arbejdes Rammer og opsættes til det senere, hvor der ogsaa vil blive Lejlighed til nærmere at komme ind paa Steuers (01) Bidrag til Bosminernes Udbredelse og den Opfattelse, han har dannet sig m. H. t. samme. B. coregoni Baird. For B. coregoni s Vedkommende er Temporalvariationen saa betydelig og forløber saa forskelligt i de forskellige Søer, al det er meget vanskeligt at give gode Habilusbilleder af denne Form, ligesom det er ret umuligt i Littr. at linde Afbildninger, der passer paa de hos os forekommende Former. Jeg indskrænker mig foreløbig til at henvise til P. E. Müllers (68 a.) Tegning af Sorøsøs B. coregoni (Tab. II, Fig. 1) under Navn af B. Lilljeborgii og Furesøens (Tab. II, Fig. 3) under Navn af B. diaphana. Furesø. B. c. er endnu 00 20/12 Tp. 4 en alm. Form, der næst Diaptomus er den hyppigst forekommende Crustacee; allerede 01 27i Tp. 1 er den dog ret sjælden og er yderligere aftaget 8/4 Tp. 1; den er stærkt tillaget 23/i Tp- ö og er vedblivende en af Planktonets Hovedformer indtil 02 31/i Tp. 1, men naar dog aldrig i Sommertiden Hyalodaphnierne i Hyppighed; talrigst er den vistnok sent paa Efteraaret. B. c. findes ligeledes i alle Prøverne 02, men er dog sjældnere end i 01 og kun talrig i den sidste Prøve 3/8 Tp. 15. Seksualper. er paavist i Dec.; paa dette Tidspunkt er der baade i 00 20/12 og 01 17/12 paavist Hunner med Ephippier, men mærkelig nok ikke Hanner. Sorøsø. B. c. er endnu 00 19/12 Tp. 5 ret ahn.; den er yderst sjælden 01. 5/5 Tp. 10; fra 2G/5 Tp. 13 stiger Antallet langsomt; endnu 9/8 Tp. 23 er den ikke nogen hyppig Form; det store Maks. naas først 17/10 Tp. 12, 18/n Tp. 7, og vedvarer endnu 02 3/x Tp. 2; den er stadig talrig 30/1 Tp. 1, men efter sidste Isløsning 24/3 Tp. 1 yderst sjælden. Antallet stiger nu stærkt, og i Sommerprøverne 7/G Tp. 15 til 27/7 Tp. 16 er den mærkelig talrig. Seksualper. er paavist i Nov.; paa dette Tidspunkt findes en Del Hunner med Ephippier, ligeledes adskillige Hanner. Tjustrupsø. B. c. er ret aim. 00 19/i2 Tp. 3, men meget sjælden i alle Foraarsprøver og ikke synderlig aim. i Sommerprøverne 01; Maks. falder først 16/io Tp. 13 og 18/11 Tp. 7, derpaa tager Arten stærkt af og er i hele 0*2 lige til 30/6 Tp. 15 kun til Stede i ringe Mængde; den er talrig 27/7 Tp. 15. Seksualper. er paavist 01 16/10 og 18/n? (^cr er set adskillige Hunner med Ephippier samt Hanner. Vibo rgsøern e. B. c. spiller her kun en underordnet Rolle; den er vel paavist i alle Prøverne, men er af alle Crustaceer den, der forekommer i det mindste Individantal; der spores et svagt Maks. 01 10/11 Tp. 8 og 8/12 Tp. 2. Seksualper. er ikke paavist. Haldsø. B. c. er kun funden i et enkelt Eks. 01. iOh Tp. 1 og er endnu efter Isløsningen a9/3 Tp. 2 meget sjæklen; derimod er den mærkelig talrig i Prøverne 18/5 Tp. 10 og indtil 22/G Tp. 13, hvorpaa Arten tager stærkt af og lige til 10/n Tp. 10 kun findes i enkelte Eks.; 8/12 Tp. 4 har den et stort Maks., der endnu vedvarer 02 3/x Tp. 2; Arten er derpaa ret sjælden, men holder sig dog med en Del Eks. indtil 11/6; i de følgende Prøver forekommer den kun enkeltvis. Seksualper. er mærkelig nok ikke paavist.