Studier Over De Danske Søers Plankton

182 ARTHROPODA. M os sø. L. K. er først paavist 01 Vs Tp. 22, men er sikkert klækket længe før; den er paa dette Tidspunkt talrig; -°/g Tp. 14 findes kun enkelte Eks. og ingen i de senere Prøver; rimeligvis er Nettet ikke ført langt nok ned. I 02 paavistes de første Eks. 3/6 Tp. 12; den var talrig i de to følgende Prøver 28/6 Tp. 16 og 30/7 Tp. 15. Julsø. L. K. viser sig første Gang i Prøven 01 20/5 Tp. 13, men kun i ganske faa Eks.; den er ret hyppig 10/7 Tp. 20 og har sit Maks. ]/8 Tp. 22 og 15/9 Tp. 12; 15/10 Tp. 12 er Arten kendelig aftaget, og 20/n Tp. 6 er kun enkelte Eks. paaviste. I 02 saas de første Eks. 2/ß TP- 13 i (len var ret aim. 30/G Tp. 16 og talrig 31/7 Tp. 15. Hanner samt Hunner og Hvileæg paavistes 01 15/9, 15/1O og ^/n. Inden jeg gaar over til at samle Resultaterne af ovenstaaende Oplysninger vedrørende Leptodora Kindtii, vilde det formentlig være rigtigst her at gøre Rede for, hvad man kender til denne mærkelige Daphnides Biologi. I Tiden fra 1860—74 gav Lilljeborg (61), P. E. Müller (68 a og b), Sars (73) ogWeismann (74 og 76—79) en Række meget værdifulde Oplysninger vedrørende Dyrets Bygning, Forplantningsforhold og Biologi; her som saa ofte har de sidste Decenniers Planktonundersøgelser kun i ringe Grad bidraget til at uddybe det Kendskab, ældre Forskere tilvejebragte; kun hos Apstein (96) og Birge (97) findes, som vi senere skal se, et Par vigtige Bidrag. Fra den nyeste Tid foreligger M. Samlers desværre endnu ikke afsluttede Under- søgelser over Udviklingshistorien (00 p. 169) samt den lille interessante Meddelelse om Rugehulens Form og Stilling under Udviklingen (95 p. 334). Man er for Øjeblikket tilbøjelig til at tro, at Leptodora er en Form, om hvis Biologi og Anatomi man gennemgaaende ved god Besked; saaledes fremhæver Sandman (99 p. 3 og 4), at ældre Forskere har offentliggjort saa delaillerede Studier vedrørende Arten, »«// något i egentlig mening nytl om densamma mimera torde vara svårt alt anföra*. Jeg kan, og det al følgende Grunde, aldeles ikke være enig med Sandman og andre heri. Gennem Sars’ Undersøgelser ved vi, at der i Søer, hvori Leptodora findes, i Maj Maaned optræder et mærkeligt Larvestadium karakteriseret ved mægtige 2det Par Antenner, meget stor Mandibelpalpe og Nauplie- øje; dette Larvestadium, som efter hele sin Bygning umuligt kan være det første udviklede Stadium, har Sars fulgt og vist, at det omdannes til L. Kindtii-, mange Aar tidligere (73 p. 8) havde Sars fundet en Larve, som han den Gang ikke kunde bestemme, men som han nu, og sikkert med fuld Ret, anser for et endnu tidligere Larvestadium af samme; men rimeligvis er heller ikke dette Stadium, efter hvad Sars selv formoder, den første, umiddelbart af Ægget klækkede Larve; denne er i Virkeligheden stadig ukendt. Sars slutter, og utvivlsomt med Rette, at hans Larvestadier er fremgaaede af Hvileæggene, men Klækningen har han ikke set, og selve Hvileæggene var ham ganske ukendte. Endvidere viste Sars, at Nauplieøjet kun forefindes paa Eks. fra Forsommeren, hvorimod man aldrig finder det paa Eks. tagne senere paa Aaret (p. 2—3); heri har Sars fuldkommen Ret; han angiver, at »tidlig om Vaaren« (p. 3) landtes alle Eks. med Øjeplet; »Nogle Dage senere« (p. 3) fandt han. at alle Søens Lepto- dorer nu manglede Øjeplet, og sluttede saa af et enkelt Fund (en gammel Hun med Øjeplet, i hvis Matrix der fandtes Unger uden Øjeplet), at denne kun optræder hos det Kuld, der er klækket af selve Hvileægget, medens det mangler hos alle andre Kuld; denne Slutning synes mig noget hazarderet; det er ingenlunde utænkeligt, at denne Øjeplet simpelthen gaar tabt under et Hudskifte; ud fra alt, hvad vi kender til andre monocykliske Daphniers Udviklingsforhold, er det ikke rimeligt, at det af Hvileægget klækkede Kuld skulde dø ud paa et saa tidligt Tidspunkt; det lever rimeligvis meget længere. Gennem den nyere Tids Planktonundersøgelser viser det sig, at L. Kindtii er et overordentlig vidt udbredt Dyr, der særlig holder til i større Søers pelagiske Region; den er af alle Daphnier og maaske af alle Fersk- vandets Organismer den mest udprægede Planktonform. Vi ved endvidere gennem disse Undersøgelser, at Arten har sin Blomstringstid ved Vandets højeste Tp., men medens ældre Forf., f. Eks. P. E. Müller (68«. p. 231), fremhæver, at Arten ofte findes »i overordentlig Masse«, er de fleste Planklonundersøgere komne til det Resultat, at Arten i Aim. ikke optræder i særlig stort Individantal, Birge (97 p. 404), Burckhardt