Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 183 (Ü0 p. 145 og 213). Ligeledes finder man ofte Angivelser, der gaar ud paa, at Arten staar i Sværme (Hartwig 97 p. 128; Fuhrmann 00 p. 122; Seligo 00 p. 68; Birge 97 p. 351); begge Meddelelser er formentlig lige urigtige. Angaaende den vertikale Fordeling angiver Bruno Hofer (99 p. 44), at L. K. mangler i 0—2 M., er sjælden i 2—5 M., og at Hovedmassen staar i Vandlaget 7—10 M.; den forsvinder fuldstændig ved 18—20 M. For Vierwaldstådtersøens Vedkommende finder Burckhardt (00 p. 214), at Arten om Dagen mangler eller kun er repræsenteret af unge Dyr i Vandlaget 0—15 M., og at Hovedmassen staar paa 20—30 M.; nederste Grænse ligger ved c. 40 M. For Pionersøernes Vedkommende angiver Apstein (96 p. 80), at Arten er hyppigst i dybere Vandlag; i den lavere Mendotasø kan Birge (97 p. 405) ikke paavise nogen vertikal Fordeling. I Pølge Burckhardt (00 p. 213—15) foretager Leptodora Vandringer i Døgnet, saaledes at Hovedmassen om Natten opholder sig i de øverste, 0—2 M. Vandlag, men om Dagen derimod mangler i disse og staar dybere; for vore nordligere, mindre gennemsigtige og cyanophyceerige Søer har saadanne Vandringer ikke ladet sig paavise. Med Hensyn til Forplantningen er alle Forf. enige om, at L. k. tager af i Antal i Sep., at Hannerne viser sig paa dette Tidspunkt, og at Arten derpaa yderligere tager af; enkelte Hanner kan dog endnu paavises i Nov.; efter Dec. forsvinder den ganske; i Tiden fra Slutn. af Dec. til Midten af Maj har man intetsteds, selv ikke i Gardasøen (Garb i ni 95 p. 4), iagttaget Leptodorer. Angaaende Hvileæggets Udseende og Opholdssted ved vi gennem P. E. Müllers (68 Zx) og Weismanns (74 og 76) Undersøgelser følgende: Hvileægget, saaledes som det findes udenfor Dyrets Legeme, er ualmindelig stort, 0,8—0,9 Millim. Ligesaa lidt hos Leptodora som hos nogen anden af de gymnomere Daphnier overvintrer Ægget i en særlig Ephippialdannelse, men medens Hvileægget hos alle andre Gymnomera er omgivet af en tynd, brunsort Kitinskal, der er haard og fast at føle paa, er Skallen paa Leptodora’s Hvileæg hyalin, meget tyk og gelatinøs; paa Sommerægget hos samme er den derimod yderst tynd; selve Blommemassen er af ringe Størrelse; naar derfor P. E. Müller (68 b. p. 302) angiver, at Hvileægget er mindre end Sommerægget, hvilket ellers ikke er Tilfældet hos Daphnierne, har han, der kun har iagttaget Æggene i Ovarierne, hvor Forskellen mellem Æghindernes Tykkelse ikke træder saa tydeligt frem, og ikke pelagisk udenfor Dyrets Legeme, fuldkommen Ret; rigtigere vilde det dog være at sige, at det ikke er Hvileægget, der i sin Helhed er mindre end Sommerægget, men at det kun er Blommemassen hos førstnævnte, der er saa meget mindre end hos sidstnævnte; paa Grund af, at Geleomhylningen svulmer op i Vand, bliver Hvileægget pelagisk kolossalt stort. Ægget træder i Følge Weismann (76 p. 58) ud i Rugehulen og holder sig i nogen Tid svævende i denne, hvorpaa Ægget fra Rugehulen træder ud i de omliggende Vandlag; hvad der yderligere bliver af Hvileæggene, ved man ikke; Weismann formoder (76 p. 59), at de enten skylles op paa Stranden eller synker dybere ned og Vinteren over holder sig svævende i Vandlag nærmere Bunden. Der kan endnu tilføjes, at adskillige Forf. omtaler, at L. Kindtii ofte midt om Sommeren næsten ganske kan forsvinde og enten i samme Aar ikke mere vise sig i Søen eller undertiden senere hen komme igen. Aarsagen til dette Fænomen er en Snylter— en Phycomycet —vistnok først paavist af P. E. Müller (68 a. p. 296), der trænger ind i Dyret, omspinder det med sine Traade og i Løbet af utrolig kort Tid dræber det. Jeg har ofte haft Lejlighed til at anstille ganske lignende Iagttagelser, men skal ikke omtale dem her, da der forhaabentlig fra anden Side nærmere vil blive gjort Rede for Phycomycetangrebene paa Plankton- organismerne. Leptodora er Rovdyr par excellence; den skal efter Birge (97 p. 351) knuse sit Bytte {Cyclops, Daphnia)-, i Tarmene findes i Aim. ikke Skeletdele, men kun Tarme og Ovarier af Ofrene. Man vil af denne Litteraturoversigt se, at vort Kendskab til Leptodora's Biologi endnu er højst mangel- fuld; man kender endnu ikke det første, af Hvileægget direkte udgaaede Larvestadium; der kan med Grund rejses Tvivl om, hvor vidt Sars’ Opfattelse af Nauplieøjets Forsvinden i Maj—Juni er rigtig; endvidere er Hvileæggets Skæbne fra det Øjeblik, det er udtraadt af Moderdyret, os absolut ukendt; den gængse Opfat- telse af Leptodora’s Hyppighed i Søerne er, som vi skal se, efter al Sandsynlighed urigtig. Endelig har vi