Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 189 rimeligvis ogsaa Bythotrephes longimanus. De øvrige forekommer saa godt som i hver eneste Sø. Den største Plankton-dannende Rolle spiller Diaphanosoma brachyurum, Hyalodaphnierne, Bosmina coregoni og Leptodora Kindtii; i en enkelt Sø kan dog ogsaa Diaphanosoma leuchtenbergianum, D. hyalina subsp. galeata og subsp. lacustris, Ceriodaphnia quadrangula var. hainata, Bosmina longirostris, Chydorus sphæricus og mulig Bythotrephes danne meget store Maks. Perennerende Planktonorganismer er kun Daphnia hyalina, Hyalodaphnierne og Bosmina coregoni. Hyalo- daphniernes Maks. ligger om Efteraaret og Sommeren, B. coregoni’s om Vinteren, D. hyalina’s til forskellig Tid, (s. d.). Periodiske Planktonorganismer er alle de øvrige; af disse er Diaphanosoma brachyurum og leuchten- bergianum, Bythotrephes og Leptodora og maaske C. quadrangula udprægede Sommerformer, der forsvinder totalt i Tiden Nov. til April—Maj; Chydorus sphæricus og Bosmina longirostris er som Planktonorganismer periodiske, men findes Aaret rundt som Littoralformer; de optræder kun til visse Tider af Aaret i Planktonet, Bosminerne kun i Vinterhalvaaret og i det tidlige Foraar, Chydorus hyppigere i Sommerhalvaaret. Seksualper. er paavist for alle Daphnierne undtagen D. hyalina var. lacustris og B. longirostris-, den ind- træffer altid om Efteraaret; kun undtagelsesvis er der paavist to Seksualper., D. hyalina subsp. galeata, en om Foraaret og en om Efteraaret; alle vore øvrige Planktondaphnier synes at være monocykliske. Seksualper. er for de enkelte Arters Vedkommende sjældent paavist i alle Søerne, Antallet af Hanner og af Hunner med Ephippier er tilsyneladende ofte kun ringe (Hyalodaphnierne, Daphnia og B. coregoni). Hanner og Hvileæg forekommer derimod meget aim. indenfor Seksualper. hos Diaphanosoma, Ceriodaphnia quadrangula og Leptodora-, naar Hannerne ikke er paaviste hos Bythotrephes, skyldes dette kun, at jeg har overset dem. De perennerende Daphnier findes vel hele Vinteren, men er i Antal stærkt formindskede og har alle i Marts—April Maaned et meget tydeligt Min. I Maj falder B. longirostris’, i sjældnere Tilfælde tillige B. core- goni s Maks.; i Sommerens Løb indtræffer Maks. for Diaphanosoma, Hyalodaphnierne, Ceriodaphnia, Bythotrephes og Leptodora-, idet samtidig Mængden af D. hyalina og B. coregoni tiltager, opstaar Eftersommerens kolossale Cladocermaks., under hvilke Cladocererne danner en saa overvejende Del af vore Søers Plankton og den absolut overvejende Del af Sommerens Zooplankton; kun Diaptomus-Arterne kan i saa Henseende til Tider gøre dem Rangen stridig. Hen paa Efteraaret forsvinder alle Sommerformerne, og Copepoderne faar nu mere og mere Overtaget; dog er stadig B. coregoni, Daphnia hyalina og undertiden Hyalodaphnierne talrigt repræsenterede. Om Vinteren er Copepoderne næsten eneherskende; af Daphnier, der forefindes i nævneværdig Mængde, kan kun anføres B. longirostris og B. coregoni. Der er næppe Tvivl om, at Diaphanosoma, Bythotrephes og Leptodora kun overvintrer som Hvileæg, og at Sommerens store Planktonsværme udelukkende fremgaar af Æg klækkede af disse. Hvileæggene synker til Bunds, men er dog hos Leptodora i alt Fald for en Tid pelagiske. Da vi her har med kraftige Svømmere at gøre, kan det formodes, at der i alt Fald i vore lave Søer ikke behøver at gaa Æg til Grunde, om de end bundfældedes paa disses dybeste Partier. For de perennerende Cladocerer synes Hvileæggene at spille en ganske underordnet Rolle; Sommerens Planktonsværme fremkommer som Følge af den kolossale Frugtbarhed hos de overvintrede Hunner, hvis parthenogenetiske Formering tager Fart i April—Maj; herom maa jeg dog henvise til det følgende Arbejde. Vor pelagiske Cladocerfauna slutter sig nær til Faunaen i det mellemeuropæiske Slettelands Søer; nordiske og alpine Former som: Holopedium, Limnosida, de store Bythotrephes, longispina-bohemica-Grvrppen af B. coregoni, mangler eller er sjældne hos os; mest karakteristisk for vore Søer er maaske den meget stærke Udvikling af coregonz-Gruppen af B. coregoni. Copepoda. Med Hensyn til den systematiske Inddeling af Copepoderne har jeg fulgt Claus; det nye af Giesbrecht foreslaaede Inddelingsprincip kan væsentlig kun bruges for de pelagiske Copepoder; S ars’s Inddelingsprincip (02 p. 2) er kun antydet, men er paa dette Tidspunkt (02) endnu ikke nærmere udarbejdet.