Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 197 16/5 Tp. 7 lindes færre Hunner med Æg, 6—7; Hannerne er noget sjældnere; 7/6 Tp. 15 er Forholdet det samme; der er nu megen Yngel; denne er dominerende i Prøverne 28/6 Tp. 17 og 27/7 Tp. 16; men endnu 28/6 findes mærk- værdig mange Hanner; Hunner med Æg mangler næsten ganske, Ægantal 5—6. Forholdene er altsaa ganske som i Esromsø, kun synes Seksualper. at begynde tidligere og ophøre lidt tidligere. Mærkeligt er det store Antal Hanner 28/6. Tjustrupsø. D. gracil. er rimeligvis Søens hyppigst forekommende Crustacee. 00 19/12 Tp. 3 lindes talrige Hanner, ogsaa Hunner, men sidstnævnte uden Spermatoforer og næsten uden Æg; Yngel mangler næsten ganske. 01 5/5 Tp .7 er D. gracil. midt i en Seksualper.; Æggesækkene indeholder 10—16 Æg; næsten alle Hunner bærer Æg, ofte Spermatoforer; Hanner ses i Mængde; Prøverne 24/5 Tp. 13 giver nærmest samme Resultat, men Hunnerne bærer kun 5—8 Æg; der findes nu megen spæd Yngel; s/7 Tp. 17 er Ynglen halvvoksen; nogle Hunner bærer 4—6 Æg, men Hunner med Æg saa vel som Hanner er sjældne; Forholdene er de samme lige til 02 19/4 Tp. 4; der er Sommer- og Efteraarsprøver, i hvilke man maa undersøge en Masse Eks. for blot at finde en enkelt Hun med Æg, og disses Antal overstiger aldrig 6, ja er som oftest kun 3 — 4; fuldvoksne Hanner bliver først aim. hen paa Efteraaret. I Prøven 01 16/10 Tp. 13 findes mærkelig mange Hunner med 4—6 Æg, ligeledes en Del Hunner med Spermatoforer; Ynglen er i hele Tidsrummet svagt repræsenteret. 02 19/4 Tp. 4 bærer de allerfleste Hunner Æg i et Antal 14—16; Hanner er talrige. Forholdet er uforandret 1G/5 Tp. 8, kun er Antallet af Hanner noget aftaget, og Ynglen er bleven aim.; 7/6 Tp. 12 findes uhyre Mængder af Yngel og unge Dyr, men kun et ringe Antal Hanner og ægbærende Hunner med 4—6 Æg. Ha ldsø. D. gracil. synes at være Søens hyppigst forekommende Crustacee. 01 30/1 Tp. 1 findes overvejende Hunner uden Æg og mange Hanner; Ægantallet er 4—5. 29/3 Tp. 2 bærer de fleste Hunner Æg (c. 10), og Han- nerne er aim. 18/5 Tp. 10. Seksualper. vedvarer endnu, Ægantallet er 10—12. I Tiden fra 29/3 til 18/5 lindes talrige Hunner med Spermatoforer; der er kun lidt Yngel; 22/6 Tp. 13 findes overvejende Yngel og unge Dyr; de faa æg- bærende Hunner har kun meget faa Æg; adskillige kun eet; Hannerne er sjældne. Indtil 8/12 Tp. 4 er Ægproduktionen yderst ringe; Hunner med Æg er sjældne, Ægantallet er højst 4, ofte kun 2 eller 1. Spermatoforer paa Hunnerne ses næsten aldrig; Mængden af udvoksne Hanner tiltager stadig; spæd Yngel er sjælden. 8/ 12 Tp. 4 findes talrige fuldt udviklede Hanner, men faa Hunner med Æg (4—6); ingen nævneværdig Forandring 02 3/i Tp. 2, men 22/3 Tp. 2 bærer de allerfleste Hunner Æg (6—8), og Hanner optræder i Mængde; Forholdene uforandrede 3/5 Tp. 7, kun er Ægantallet 10 —13. Yngel er stadig meget sjælden, men begynder dog at vise sig. 30/5 Tp. 8 er der megen spæd Yngel; Hanner er sjældne, og Hunnerne bærer kun 4 — 6 Æg. I Prøverne 11/6 Tp. 12 til 2/8 Tp. 15 findes næsten kun halvvoksen Yngel eller næppe kønsmodne Dyr, men ingen spæd Yngel; derimod ganske enkelte Hunner med 2—4 Æg. Det fremgaar heraf, at D. gracil. i Haldsø forholder sig ganske som i de andre Søer. 1) . graciloides forekommer altsaa som Planktonorganisme i Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø og Haldsø; muligvis maa ogsaa en Del af Furesøens Diaptomider henregnes til denne Art. I alle disse Søer indtræffer i Marts—Maj en meget skarpt begrænset Seksualper.; Hanner findes i Mængde; Hunnerne bærer næsten alle Æg; der er saa godt som ingen Yngel. I Slutn. af Maj ophører Seksualper., og der viser sig da i alle Søerne uhyre Mængder af Nauplier og Metanauplier; sammen med Rotifererne og de begyndende Sommer- generationer af Daphnier danner de Forsommerens mærkelig rene Zooplankton, der i større eller mindre Grad karakteriserer vore Søer paa det Tidspunkt, da Diatoméerne er ved at forsvinde, og Cyanophyceer og Ceratier ikke er komne til Udvikling. Sommer og Efteraar dannes Copepodbestanden af unge Dyr; Hunner med Æg er yderst sjældne, fuldtfærdige Hanner ligeledes; Hunnerne bærer kun undtagelsesvis Spermatoforer, og Spermatoforerne hos Hannerne ligger ikke inde i Legemet, parate til at udskydes, saaledes som Tilfældet er senere hen; af Yngel er der næsten ingen. Forholdene er uforandrede lige til Dec.—Jan., da Hannerne synes at være fuldt udviklede; men Parringen og Formeringen bliver først aim. i Marts—April efter den endelige Isløsning; intetsteds er der paavist Seksualper. om Efteraaret. Ægmængden er ingensinde betydelig, dog størst i Slutningen af Seksualper. (12—14, undtagelsesvis 14—18); derpaa aftager den pludselig stærkt til 6—8 og er i Sommerens og Efteraarets Løb sjældent over 4, i Aug.— Sep. findes ikke sjældent kun 3 Æg, ofte kun et eneste; fra Dec.—Jan. begynder Ægantallet svagt at stige (5—6), og efter Isløsningen plejer det at være c. 7—9. Da ovennævnte Resumé støtter sig paa Iagttagelser fra 4 forskellige Lokaliteter, og da D. graciloides alle Steder