Studier Over De Danske Søers Plankton

19(5 ARTHROPODA. I de talrige Planktonarbejder fra Holsten og Nordtyskland er de Lo Arter vistnok altid sammenblandede; jeg har derfor her ikke taget Hensyn til de Oplysninger, som i disse Arbejder er givet om deres Biologi. 1). gracilis er fortræffelig undersøgt af Burckhardt (00 p. 153); D. graciloides' Forplantningsforhold etc. har derimod hidtil været ukendte. Ogsaa Kendskabet til disse Forhold hos de fleste øvrige Arter er meget ringe; dog har Burckhardt leveret betydningsfulde Meddelelser om 7). lacinulatus og Birge (97 p. 319) fortrinlige Bidrag til D. oregonensis Lilljb. Biologi. Der er af D. gracilis beskrevet 2 Varieteter, var. pardana Burckhardt (99 p. 646) (Lago di Como og Lago Maggiore) og var. intermedia Steuer (01 p. 139) (Triest). D. graciloides L i 11 j e b o r g. Schmeil 96. Tab. Ill, Fig. 1—6. Esromsø. D. gracil. er Søens hyppigst forekommende Crustacee. I Prøven 00 17/i2 Tp. 5 findes væsentlig unge Hunner uden Æg og uden Spermatoforer, en Del Hanner, næsten ingen Nauplier og meget faa senere, ikke køns- modne Stadier; 01 10/4 Tp. 3 er D. gracil. øjensynlig midt i en stærk Seksualper.; Hunnerne bærer næsten alle Æg (Ægantal 7—9), hyppig Bundter af Spermatoforer; Hanner findes i stor Mængde, men meget lidt Yngel. 6/5 Tp. 8 er Forholdene omtrent de samme, kun er Ægantallet noget større (10—12); Hannerne er maaske lidt sjældnere; en Vrimmel af Nauplier og Metanauplier jagttoges, men faa ældre Udviklingsstadier. -25/5 Tp. 13 er Antallet af køns- modne Dyr kendelig aftaget; Hunnerne bærer kun 4—5 Æg; derimod findes en overordentlig stor Mængde unge Dyr, der danner Hovedmassen af alt Crustacecplankton og vistnok overhovedet af alt Plankton; i de følgende Prøver 29/6 Tp. 15, 20/7 Tp. 7 og 12/8 Tp. 21 er Antallet af unge Dyr stadig meget stort; Hanner er sjældne, og af Hunner med Æg ses yderst faa (maaske c. 1 til 1000), disse bærer kun c. 4 Æg. 5/9 Tp. 16 og 3% Tp. 17 synes Antallet at tage af; flere Individer kan bestemmes som Hanner, men Hunner med Æg (c. 4) er stadig lige sjældne; de lo—tre følgende Prøver 15/10 Tp. 12, 10/n Tp. 7 og 17/i2 Tp. 1 giver væsentlig samme Resultat. Hannerne tiltager dog i Antal; Hunner med Æg er endnu 17/12 sjældne, men Ægantallet er da 5—6. 02 27/i TP- 1 findes adskillige Hunner med Æg (4—6) og talrige Hanner; 22/3 Tp. 2 bærer næsten alle Hunner Æg (7—9); Hanner er talrige; 17/4 Tp. 4 er Forholdet uforandret, kun er Ægantallet 12—14 og naar sit Maks. 13/5 Tp. 8 med 10—18. I hele denne Periode findes Hanner i stort Antal, og Hunnerne bærer ofte hele Klynger af Spermatoforer; tomme, drivende Spermatofor- bundter er aim. i Plankton. 23/5 Tp. 9 har de fleste Hunner endnu Æg, men kun i Antal af 7—8; Hanner er sjældne; fra 17/4 Tp. 4 bemærkes senere en stadig stigende Mængde Nauplier og Metanauplier, hvis Maks. falder c. 23/5 Tp. 9; 13/g Tp. 13 ses kun faa voksne Dyr, Ægantallet 5—6, men en uhyre Masse halvvoksne Individer; For- holdet er uforandret 10/7 Tp. 14 og 31/7 Tp. 15. Forplantningsforholdene for D. gracil.’s Vedkommende er i Esromsø ualmindelig klare og letfattelige. Fra Slutn. af Marts til Slutn. af Maj falder en stærkt udpræget Seksualper., efter hvilken en Masse Yngel viser sig, der danner Sommerens og Efteraarets store Planktonsværme af Copepoder; fra Juni og lige til Dec. finder man kun yderst faa Hunner med Æg; Hannerne tiltager stadig i Antal, men Forplantningsvirksomheden er næppe stor; jeg slutter dette dels af, at Spermatoforer er sjældne paa Hunnerne, dels af, at Mængden af Nauplier er ringe hele Sommeren; først fra Dec. begynder Parring igen at blive aim.; Spermatoforer paa Hunnerne er da hyppigere. Ægantallet stiger og falder fuldstændig regelmæssigt i Aarets Løb; det er 5—6 om Vinteren, stiger til 7—9 i Begyndelsen af Seksualper. (Marts) og er ved Slutningen af denne (Maj) 10—12; derpaa falder det til 7—8, og i Tiden fra Juni til Dec. træffes sjældent Hunner med over 4 Æg. Sorø sø. D. gracil. er vistnok Søens hyppigst forekommende Crustacee. Det fremgaar af Prøven 00 19/ia Tp. 5, at Arten nærmer sig en stor Seksualper.; Ægantallet er 5—6; der er talrige Hanner, de Heste Hunner synes dog ikke at bære Æg. 01 5/g Tp. 10 og 26/5 Tp. 13 mærkes en udpræget Seksualper. med talrige Hanner, næsten alle Hunner med Æg, ofte med Bundter af Spermatoforer og med stort Ægantal (5/5 8—14, 24/5 4—6); 21/5 findes en Masse Nauplier og Metanauplier. Igennem alle Prøverne fra 3/7 Tp. 21 indtil 3/x Tp. 2 optræder aldeles overvejende unge Dyr; Hannerne er ret aim. fra 17/10 Tp. 12 og tiltager stadig i Antal; Hunner med Æg er yderst sjældne og Ægantallet meget ringe; der findes ofte kun et eneste Æg og sjældent over 2—3. Hunner med Spermatoforer er sjældne. Spæd Yngel ses i hele Perioden kun i ringe Mængde. 02 3/i Tp. 2 findes mange Hanner, men kun de færreste Hunner bærer Æg (6—7). 30/1 Tp. 1 ses mange Hunner med Æg (6—8), ligeledes 24/3 Tp. 1, men Ægantallet er nu 7—9. 19/4 Tp. 4 optræder Masser af Hanner med Spermatoforer liggende inden i Legemet; næsten alle Hunner bærer Æg (10—12) og store Spermatoforbundter;