Studier Over De Danske Søers Plankton

ARTHROPODA. 203 Caligus. Caligus lacustris Stp. & Ltk. Hannerne af denne mærkelige Form er ingenlunde sjældne i Furesøens Plankton; de forekommer ligeledes kun i Sommertiden; C. I. er. saa vidt vides, kun kendt fra Furesøen; jeg henviser i øvrigt til W.-L. (02 p. 277). Copepoda Branchiura. Argulus. Argulus foliaceus L. 3. foliaceus nævnes mærkelig nok aldrig blandt Planktonorganismerne; den er ligesom Mysis, Caligus og Corethra undgaael Planktonundersøgernes Opmærksomhed, fordi de overvejende har arbejdet med Vertikal- prøver og kun med fintmaskede Net. Argulus er en konstant Beboer af vore større Søers pelagiske Region; den synes særlig at være et Dyb- vandsdyr og forekommer ofte i Horisontalprøver tagne med vidmaskede Net i et Antal af 10—12 Eks. Jeg har fundet Eks. i alle de undersøgte Søer, dog hidtil kun i Sommerhalvaaret. Et af de mærkeligste Træk i Artens Biologi er, at den ikke bærer sine Æg, men afsætter dem paa Blade, Sten, Pæle etc.; de findes hele Forsommeren og Sommeren overordentlig hyppigt navnlig paa Flydebladenes Underside. Man har hidtil, men sikkert med Urette, forestillet sig Argulus som en ret stationær Parasit, der vel har Svømmeevne, men som dog største Delen af sit Liv sidder fasthæftet til Værten; i hele Sommerhalvaaret regnet fra April til Nov. indeholdt Prøverne meget ofte Hanner, Hunner eller Yngel. Dyret kan efter min Opfattelse nærmest betragtes som en delvis fritlevende Blodsuger, der siaar sig ned paa Fiskene for at suge deres Blod, men som, naar Sulten er stillet, atter forlader disse. M. H. t. delte Dyrs Biologi er vi meget ufuldstændigt og til Dels vistnok fejl underrettede. ARANEA. Hydrachnidæ. I større Søers pelagiske Region er hidtil kun paavist to Hydrachnider: Alax crassipes O. F. M. og Curvipes rotundus Kramer; førstnævnte blev i Følge Piersig (97—00 p. 56) første Gang af As per paavist som Plank- tonorganisme i Schweizersøerne og al Pavesi i norditalienske Søer; senere er den af Zacharias (93 p. 32) og af Apstein (96 p. 182) funden i holstenske Søer. Curvipes rotundus omtales, saa vidt vides, som Planktonorganisme kun af Zacharias. Her i Landet findes Alax crassipes O. F. M. som konstant Beboer saa vel af vore Smaasøers centrale Partier som endog ude i vore største Søers pelagiske Region. Den viser sig i April, synes at have sit Maks. i Juni—Juli og forsvinder igen i Okt.; Middelarven, som muligvis lør henføres til denne Art, har jeg ligeledes taget hele Sommeren; medens Larverne er Overfladedyr, tages de voksne Dyr næsten udelukkende paa 20—30 M. Horisontalprøver herfra indeholder ofte c. 25 Eks.; Arten er i størst Mængde funden i Furesø og Esro ni sø. Jeg bestemte i sin Tid Arten som Alax crassipes; efter senere at have lært Piersigs Monografi at kende og set hans Afbildning af Alax /iguralis C. L. Koch (Tab. IV) er jeg begyndt al nære Tvivl om, hvor vidt en Del af mine Eks. ikke snarere har hørt til denne Art. Apstein angiver for Pionersøernes Vedkommende samme Periodicitet som jeg, men formoder (p. 182), Æggene synker til Bunds og overvinirer der. Som bekendt aflægger Ataæ-Arterne deres Æg i Muslingernes Kappehule; for A. crassipes’ Vedkommende er Piersig af den Mening, at Æglægningen ikke foregaar i Muslinger, men derimod paa Spongiller. 26*