Studier Over De Danske Søers Plankton

202 ARTHROPODA. mellem Diatomeeoljen—Copepodoljen og Copepodernes røde Farve, der fremkommer sammen med en stigende Aflejring af Olje i disses Legemer (cfr. C huns Paavisning af, at den i Stormfuglenes Mave opsamlede Olje stammer fra de røde Oljedraaber i Euphausidernes Legeme, 00 p. 223). Undersøgere af alpine Søers Crustacee-Fauna har ofte gjort opmærksom paa, at de Crustaceer, som lindes saa vel i alpine Søer som i Slettelandssøer, ofte er røde i de kolde alpine Søer, men farveløse i de dybere liggende og varmere Søer; Iagttagelserne er særlig anstillede paa I), laciniatus og Bosmina bohemica og skyldes Zschokke (00 p. 170 o. a.), G. O. Sars (01 p. 92), men dog særlig Brehm (02 p. 37), der tillige angiver en Del samstemmende Iagttagelser hos andre Forf. (Zacharias, Richard, Frie og Våvra). I de alpine Søer er Dyrene hele Aaret røde af Farve. I den senere Tid har et betydeligt Antal Planktonundersøgere kunnet paavise, al adskillige af Slettelands- søernes Crustaceer oin Vinteren antog rød Farve, og at de mistede denne om Sommeren. Saaledes meddeler Amberg, at Copepoderne i Katzensee om Vinteren har rød Olje, om Sommeren derimod gullig (00 p. 56). Burckhardt angiver (00 p. 277), at Vierwaldstådtersøens Copepoder overvejende er røde om Vinteren, men farveløse eller blaa om Sommeren; hvad angaar Copepoderne i Achensee er Brehm (02 p. 38) kommen til ganske samme Resultat. Da det altsaa af samstemmende Undersøgelser synes al fremgaa, at Crustaceerne og særlig visse Copepod- Arter i højtliggende alpine Søer er rødfarvede hele Aaret, i Slettelandssøerne derimod kun om Vinteren, synes det, som om de røde Farvestoffer, i Aim. betegnet som Carotin, særlig optræder ved lavere Temperaturer og muligvis spiller en Rolle for Organismen, saa længe disse Tp. hersker. Brehm formoder, at disse Farvestoffer har Betydning ved at omsætte Lys til Varme, og støtter sin Formodning dels til Zschokkes og Blanchards Iagttagelser af (se Brehm 02 p. 39), at D. bacillifer og D. denticornis i Høj Grad er positivt heliotropiske Dyr, der i alpine Søer i Solskin trækker i Sværme langs Bredderne og her paa de stærkest belyste Steder frem- træder som røde Pletter synlige selv i større Afstand, dels til den Kendsgerning, at overvintrende Sporer af talrige ellers grønne Alger (Eudorina, Pandorina, Sphæroplea o. a.) her er røde; jeg kan ganske slutte mig til Brehms Antagelse, men tilløjer kun, at der efter min Formodning er en genetisk Forbindelse mellem den røde Farve og de rigelige Oljemasser, saml at disse atter rimeligvis er identiske med Dialomeeoljer. Eucopepoda siphonostomata. De snyltende Copepoder spiller her i Landet som overalt kun en meget underordnet Rolle som Plankton- organismer; det maa vel formodes, al alle Ferskvandsformerne som Nauplier findes i den pelagiske Region al de Søer, paa hvis Fisk de paa ældre Stadier snylter; ligeledes maa man sammesteds vente at kunne finde Hannerne al de Slægter, hos hvilke alene Hunnerne efter Kønsmodenheden er stationære Parasitter, medens Hannerne er fritsvømmende Organismer. Hvad Nauplier af siphonostome Copepoder angaar, har jeg intet set til disse; formentlig lader de sig ogsaa kun med Vanskelighed skelne fra andre Nauplier; derimod huser vore Søers pelagiske Region Han- nerne af to siphonostome Copepoder: Ergasilus og Caligus. Ergasilus. Ergasiliis-Hanne.r er paaviste i Planktonprøver fra Furesø, Esromsø, Tjustrupsø, Haldsø, Skanderborgsø og Mossø; Tidspunktet for deres Forekomst er omkring 15. Maj—15. Juli; udenfor denne Tid har jeg aldrig set dem; de hører vel til Planktonets sjældne Former, men har dog i Horisontalprøver fra Tjustrupsø kunnet indsamles i et Antal af c. 50. De kendes ved første Øjekast og selv med blotte Øjne paa deres dybe, ultramarinblaa Farve.