Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
UNDERSØGELSESMETODER; PL/kNKTON-METHODIK.
Arbejde været, fordi vi med Kofoids (97 a) Angivelser for Øje ved, at næppe en Gang det første af alle disse
mange Tal blot tilnærmelsesvis er nøjagtigt.
I mange Tilfælde har den i mine Øjne ganske overdrevne Tillid til Vertikalprøvernes Altformaaenhed
øvet en afgjort skadelig Indflydelse paa Planktonundersøgelserne og hæmmet vort Kendskab til Biologien
hos saa vigtige Planktongrupper som Copepoder og Dafnier. Til visse bestemte Opgaver f. Eks. Plankton-
organismernes Vertikaludbredning er selvfølgelig Vertikalprøver selv med de nuværende ufuldkomne Methoder
uundværlige, men man maa ikke være blind for, at talrige andre Opgaver særlig saadanne, som vedrører
Forplantningsforhold absolut løses lettere og bedre ved Hjælp af Horisontalprøver.
For de i mine Planktontabeller anvendte Hyppighedsangivelser har da følgende Betragtninger ligget til
Grund.
Jeg anser det for givet, at naar jeg fra en Søs pelagiske Region raader over mindst 4 og i de Heste Til-
fælde 6—7 Planktonprøver tagne i de forskellige Vandlag og med Net, hvis Maskevidde er afpasset efter de
vigtigste Planktonorganismers Størrelse, har jeg i disse Prøver den aldeles overvejende Del af de Plankton-
organismer, der i det givne Øjeblik optræder i Søens pelagiske Region, repræsenterede.
Det er endvidere ubestrideligt, at der i hver Prøve ved første Øjekast lod sig udskille enkelte Former —
meget ofte kun en eneste —, som dannede den aldeles overvejende Del af hele Planktonmassen; desuden
forekom der altid Individer, der var yderst sjældne og kun fandtes enkeltvis; jeg anser det for absolut givet,
at de første har dannet Hovedmassen af alt Søens Plankton, medens de sidste har spillet en ganske for-
svindende Rolle.
Endvidere frembød det heller ingen Vanskeligheder at udskille de almindelige Former og de, der vel
fandtes i en Del Eks., men som dog maatte anses for sjældne; derimod havde jeg ondt ved at finde de rette
Benævnelser for de Former, der hverken maatte betragtes som sjældne eller almindelige.
Som Hyppighedsangivelser er anvendt de navnlig i marine Planktonundersøgelser brugte Betegnelser
ccc (overvejende), cc (meget aim.), c (almindelig), -|- (hverken sjælden eller aim.), r (sjælden), rr (enkeltvis).
Hyppighedsgraden angaves for hvert enkelt Glas, der stammede fra samme Prøve, for sig; derpaa blev
Listerne over alle de 4—7 Glas sammenarbejdede, hvorved den i dette Arbejde angivne Hyppighedsscala for
hver enkelt Prøve fremkom.
Søger man ad grafisk Vej at anskueliggøre en Arts Hyppighed til de forskellige Tider i en Sø, vil de
Kurver, der kan udarbejdes efter den ovennævnte Hyppighedsscala, i det store og hele være korrekte. Det
viser sig nemlig, at Toppunkterne i de enkelte Arters Kurver i de allerfleste Tilfælde indtræffer samtidig i
alle de undersøgte Søer; paa det Tidspunkt, da en Arts Kurve viser et Toppunkt i en Sø, viser den meget
sjælden en Dal i en anden. Det fremgaar med andre Ord af Undersøgelsen, at de enkelte Arters Maks. og
Min. indtræffer nogenlunde samtidig i alle de undersøgte Søer; men endvidere viser det sig, at de Tids-
punkter, hvorpaa Arternes Maks. og Min. indtræfler her i Landet, netop er de samme, hvorpaa Maks. og
Min. falder i andre Lande, hvor de er bleven paaviste af Undersøgere, der har anvendt langt mere kompli-
cerede Methoder.
Det vil formentlig være indlysende, at Ensartetheden med Hensyn til Beliggenheden al Maks. og Min.
er den bedste Borgen for, at Hyppighedsangivelserne nogenlunde svarer til de virkelige Forhold.
Ved mere komplicerede Methoder kunde man paa Kurverne muligvis have angivet sekundære Maks. og
Min., saaledes som de otte findes afsatte paa Kurver, som er udarbejdede efter nøjagtige Talangivelser; jeg
tillægger dog Angivelsen af disse secundære Maks. og Min. en ret ringe Værdi, fordi vi i Øjeblikket kun
undtagelsesvis er i Stand til at paavise Aarsagerne til dem.
Kun i et Tilfælde slaar den her anvendte Methode øjensynlig ikke til; den tillader ikke blot tilnærmelses-
vis rigtige Hyppighedsangivelser for de Former, der hele Aaret igennem er omtrent lige hyppige, og hvis
Kurver derfor aldrig opviser markerede Maks. og Min. Bortset fra alle de Former, der hele Aaret kun
forekommer enkeltvis i Planktonet, er dette imidlertid kun Tilfældet med en eneste Slægt nemlig Diaptomus;