Studier Over De Danske Søers Plankton

VORE SØEBS BUNDARTER OG DERES FYSISKE FORHOLD. 25 er man ganske gaaet uden om Bundundersøgelserne og har koncentreret hele Opmærksomheden paa det levende Plankton. Vi kender intetsomhelst til den kemiske Beskaffenhed af Vandet i vore Søer; det er at vente, at Kalk- holdigheden i Søvandet gennemgaaende vil vise sig at være meget stor; det fremgaar nemlig af den oven- nævnte Undersøgelse, at Kalkprocenten i vore Søgytjer i mange Tilfælde er ualmindelig høj (W.-L. 01 p. 93). Ogsaa om Vegetationsbælternes Bredde og Beskaffenhed ved vore Søer er vi kun ufuldstændigt underrettede; dog foreligger der Skildringer af Vegetationsbælterne i Skarritsø af Prof. Warming (97) og af Køl pin Ravn (96) over Silkeborg Langsøterrainet, særlig over Silkeborg Langsø; endvidere findes mange værdifulde Oplysninger i Prof. Warmings Økologi. Alle Skildringerne vedrører dog væsentlig kun den over Vandel synlige Vegetation og giver ingen Oplysninger om de uden for Potamogetoneernes Bælte liggende øvrige Bælter. En Del Iagttagelser over disse, særlig Characeebæltet, er angivne i mine Bundundersøgelser (01 p. 64). Der foreligger ingen Undersøgelser over vore Søers Farve og Søvandets Gennemsigtighed. I August 01 undersøgte jeg Gennemsigtigheden ved Hjælp af den Forelske Skive; det viste sig da, at Haldsø og Almindsø hører til vore klareste Søer, idet Skiven først forsvandt i en Dybde af 10 M. I Sorøsø og Viborgsø forsvandt den allerede i en Dybde af c. 1 M.; i Tjustrupsø ved 2 M.; i Mossø ved 4 M.; i Skanderborgsø og Julsø ved 3 M.; i Esromsø og Furesø først ved henholdsvis 5 og 6 M. Maalingerne foretoges altid kun i klart Solskin og i Tiden fra 9—12 Morgen. I Furesø var Skiven i Marts endnu synlig i 9 M.s Dybde; i Juli—September ofte kun i 5 og i December i 7 M. I Sorøsø var den i Marts—April synlig i en Dybde af 5 M., men hele den øvrige Del af Aaret væsentlig kun i en Dybde af c. 1 M. Vandets Gennemsigtighed afhænger i første Instans af Planktonmængden; den er altid størst, naar Planktonmængden er ringest (Marts—April), og mindst, naar denne er størst-, (de store Cganophycee-maks. i Julsø og Viborgsø og Ceraftum-maks. i Sorø- og Tjustrupsø begge i August). Desforuden afhænger Gennemsigtigheden af Vandmassernes Rigdom paa Detritus. Denne er i vore for- holdsvis smaa, lave Søer altid betydelig; den er mindst i de dybeste (Hald- og Almindsø) og størst om Sommeren; navnlig efter vedholdende Storme kan den være saa stor, at Planktonet ikke er brugbart til Undersøgelse. Selv en saa dyb Sø som Furesøen faar efter en Stormperiode blakket Vand. Efter den ualmindelig voldsomme Oikan 25. Decbr. 02 var Puresøens Vand hvidgraat; Afklaringen foregik yderst langsomt i Løbel al mindst 10 Dage. Ogsaa umiddelbart efter Isløsningen kan Mængden af Detritus være meget stor; dette skyldes i saa Fald Litloral-Isen, der har taget Littoralzonens Plantevækst og Detritus med sig og som efter af Vinden at være ført som Isskodser over Søen har spredt disse ud over hele dens Overflade. Mængden af Detritus kan imidlertid vistnok ogsaa skyldes endnu en anden Kilde, nemlig det atmosfæriske Støv; dette spiller dog næppe nogen stor Rolle hos os. 22/3 02 laa jeg midt ude paa Esromsø og foretog min Planktonundersøgelse omgiven af store Isskodser. Søen var blikstille og Overfladen dækket af en kulsort Hinde, hvis Oprindelse straks var mig uforklarlig. Nærmere beset viste den sig tykkest i Nærheden af Is- skodserne og lod sig ogsaa paavise dels i Randen, dels paa selve disse. Hinden kan næppe have været andet end det athmosfæriske Støv, som har dannet sig paa Isen i de 40 Dage, denne dækkede Søen, samt opløste Fugleekskrementer, som i stor Mængde fandtes paa Skodserne, og hvis Slim- og Fedtrigdom vistnok var den væsentligste Aarsag til, at Støvet laa som Hinde paa Vandet og var klæbrigt at føle paa. Hinden sværtede Planktonnettene; under Mikroskopet viste den sig at beslaa af lutter formløse smaa Brudstykker, vistnok overvejende dannet af Kulstøv, en Del Koniferpollen og enkelte Diatoméer; dens Tykkelse kunde ikke angives til over en Brøkdel af en Millim. De danske Søers Plankton. 4