Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
VORE SØERS BUNDARTER OG DERES FYSISKE FORHOLD. 27 Temperaturundersøgelser. Samtidig med at Planktonprøverne toges, blev paa samme Sted tillige Lufttp. og Vandets Overlladetp. tagne. Paa de 4 sjællandske Søer udførtes Temperaturmaalingerne af mig selv, paa de jydske Søer af de respektive Fiskere. Thermometrene, der anvendtes, var Svingthermometre (Celsius) af meget tykt Glas og med en i dette indridset Gradestok; denne angav kun halve og hele Grader. Paa de 4 sjællandske Søer er Tp. tagne i Tiden fra 9—12 Morgen; ved denne Tid blev de i Almindelighed ogsaa tagne paa Hald-Viborgsøerne; paa de øvrige til mere ubestemt Tid. Da Lufttp. jo svinger meget stærkt i Løbet af Døgnet, kan de, naar de ikke tages samtidig, ikke anvendes til Sammenligning; det har derimod meget mindre at sige, at Vandtp. ikke er tagne samtidig, da disse for Søernes Vedkommende i Døgnets Løb svinger langt mindre, og mindre jo større Vandmassen er. Skønt Lufttp. for saa vidt har haft Betydning, som de har kunnet anvendes som en vis Kontrol over for Vandtp., er de af ovennævnte Grund ikke medtagne i Arbejdet. Det er indlysende, at Temperaturmaalinger, der udføres med saa primitive Instrumenter og tilmed delvis af Folk, hvem jeg først maatte lære Brugen af disse, ikke kan gøre Krav paa at anses for nøjagtige; lige- ledes følger det af sig selv, at man maa være meget forsigtig med at drage Slutninger af dem. Naar jeg ikke har bestræbt mig for, at Undersøgelsen skulde levere niere paalidelige Temperaturmaalinger, er det, fordi jeg er gaael ud fra, at den her publicerede Undersøgelse vil blive efterfulgt af fysisk-kemiske, der før eller senere vil give de manglende eksakte Resultater. Det var ligesaa umuligt for mig selv paa mine Ekskursioner at bære de niere komplicerede og ret tunge Instrumenter, som det vilde være risikabelt at sende dem over til og give dem i Hænderne paa Fiskerne. Jeg har ikke med disse Tp.maalinger tilsigtet andet end tilnærmelsesvis at angive den Luft- og Vandtp., ved hvilken vedkommende Planktonprøve blev taget; jeg anser det for højst sandsynligt, at Fejlen meget vel kan være c. 1°, men anser det for umuligt, at den, i alt Fald for de sjællandske Søers Vedkommende, kan være større; i de Tilfælde, hvor jeg, umiddelbart efter at Fiskerne har angivet mig Tp., selv har maalt denne, har jeg aldrig fundet Tp., der tydede paa, at Fejllæsningen havde beløbet sig til over 1°. Kun for Haldsøs og Viborgsøs Vedkommende fik jeg i Maj—Juni Maaned angivet meningsløst høje Tp. (højere end Lufttp.). Det viste sig da, at der var sket et Uheld med Thermometret, og at et andet var bleven benyttet. Medens en Methode, der arbejder med Fejl paa c. 1°, selvfølgelig er forkastelig for den, der har sat sig til speciel Opgave at undersøge vore Søers thermiske Forhold, er den næppe absolut forkastelig for Plankton- undersøgeren. For ham gælder det nærmest kun om at kunne udkaste det tilnærmelsesvis nøjagtige Billede af Tempe- raturforholdene i den Sø, han undersøger; den store Eksakthed kan han i de færreste Tilfælde drage nogen- somhelst Nytte af. Jeg søgte samtidig at skaffe Oplysninger om, hvor længe hver af de paagældende Søer var islagte. Dette lykkedes ikke tilstrækkelig nøjagtigt for Foraaret 01 s Vedkommende, hvorimod Islægnings- og Isløsnings- datoerne for Dec. Ü1 og Foraaret 02 kan betragtes som absolut nøjagtige. Der skal nu gives en kort Oversigt over Temperaturforholdene i hver enkelt Sø; i øvrigt henvises til de vedføjede Tabeller. Furesø. Søen lagde i 01 først til d. 8/r, men tøede atter op 21/x. Derpaa lagde den atter til 15/2, og den endelige Isløsning fandt da Sted 2/4. Opvarmningen ioregik ret langsomt; endnu 27/5 var Tp. kun 14; derpaa steg Tp. stærkt og naaede 15/8 sit Maks., Tp. 22. De meget kolde Dage sidst i August satte atter Tp. ned til 17, men derpaa holdt Tp. sig omtrent uforandret lige til midt i Oktober; det store Tp.fald skete først efter d. 15/10, hvor Tp. indtil 1G/n faldt fra c. 14 til 4°. Tp. holdt sig derpaa omkring 2 indtil 02 7/2, da Søen lagde til; den tøede atter op 18/3 efter at have været tillagt i 40 Dage. Opvarmningen foregik i 02 meget langsomt; endnu 5/c var Tp. kun 12, og den højeste Tp., der overhovedet blev maalt i 02, var 15, altsaa 7 Grader under den, der blev naaet 01. 4*