Studier Over De Danske Søers Plankton

VORE SØENS BUNDARTER OG DERES FYSISKE FORHOLD. 31 Tilfrysningsperioden i oi—02. Antal Dage Antal Dage Ialt Tillagt i 2 Perioder. Sorøsø 14/ 16 31; 20/ 49 65 Viborgsø 13/ 27/ 112 112 15 29/i-20/3 51 66 Skanderborgsø 16/ 27/ 112 112 12 31/-22/3 51 63 Julsø 13/ 29/ 112 112 17 28/i-20/3 52 69 Tillagt i 1 Periode. Furesø 7/ 18/ /2 /3 40 40 Esromsø 11 18/ /2 /S 40 40 Tjustrupsø 72-17/3 39 39 Haldsø 30/1-4/2;16/2-16/8 35 35 Den anden, der indbefatter Furesø, Esromsø, Tjustrupsø og Haldsø, har kun en Tilfrysningsperiode i Febr.—Marts, og den er kun paa 35—40 Dage. Opvarmningen i Foraarstiden kan ikke nærmere studeres, men hen paa Forsommeren faar vi et nyt Bevis for, hvor nøje Søernes Tp. følger Luftens, idet den ubetydelige Sommervarme, der indtraf i Slutn. af Juni, var stor nok til at hæve Vandtp. til 16—18°; allerede i Slutn. af Juli var denne dog igen gaaet ned til 14—1(5°, og den er sikkert ikke senere paa Aaret bleven højere. Man vil af ovenstaaende se, at vore Søer, bortset fra Islægningstidspunktet og Antallet af de Dage, hvori de er islagte, med Hensyn til deres Tp.forhold synes at stemme mærkelig overens. Kun en Sø, Haldsø, frembyder særlige Forhold. I denne Sø foregaar Opvarmningen langsommere end i de andre. 18/5 har Søen kun Tp. 10, medens de øvrige Søer i samme Uge opviser Tp. 12 — 14, den højest maalte Tp. er 18° (7/8)T medens alle de øvrige Søer har 21—23°. Afkølingen foregaar langsommere; Tp. er 1O/1X 10, medens de andre Søer i Tiden fra 10/u—20/n er nede paa 6—8, i Aim. 7°. Vi ser derfor, at Haldsø af alle de under- søgte Søer er den, der langsomst følger Svingningerne i Lufttp. Det er endvidere den, der, efter at Døgnets Middeltp. er gaaet under 0, behøver det største Antal Dage for at lægge til og den, der af alle er tillagt i det korteste Antal Dage, nemlig 35. En Temperatur af Søbunden optagen med Skraber 7/8 01 fra 35 M. viste den for vort Land enestaaende lave Tp. af 7° (Overfladetp. 18). Søbundtp., der i Tiden fra 78—12/8 maaltes- i alle Søerne, var i Furesø og Tjustrupsø 12°, i de andre 14—16° og størst i Viborgsø, 16°. , Ved sine Tp.forhold, Vandets Gennemsigtighed, sine stejle Kyster o. a. F. er Haldsø den af alle de under- søgte Søer, der har mest til fælles med alpine Søer; Almindsø, der 2/8 ligeledes kun viste 18°, har maaske dette i lige saa høj Grad, men denne kender jeg ikke nærmere. Hvori søger vi nu Forklaringen til, at vore Søer i Henseende til Islægningens Varighed forholder sig saa forskelligt, og at Haldsø afviger saa stærkt fra de andre Søer? At Aarsagerne med Hensyn til Forskellighederne i Henseende til Islægningens Varighed ikke kan søges i de meteorologiske Forhold, fremgaar alene deraf, at endog Søer, der kun ligger fjærnede 7 Kilom. fra hverandre og i samme Højde o. H. (Viborgsø—Haldsø, Sorøsø—Tjustrupsø) i saa Henseende forholder sig forskelligt. Aarsagerne hertil maa søges i Søerne selv og først og fremmest i deres Dybdeforhold og i deres Form. Det viser sig nemlig, at den Søgruppe, der har to Tilfrysningsperioder paa ialt c. 65 Dage, indbefatter de lo laveste Søer, Sorøsø og Viborgsø samt de noget dybere Skanderborgsø og Julsø; for ingen af disse over- skrider Dybet dog c. 20 M. Den anden Søgruppe med kun en Tilfrysningsperiode paa c. 39 Dage indbefatter overvejende alle Søer med Dybder paa 30—40 M. og desforuden Tjustrupsø, hvis Dybde ikke overskrider 20 M.