Studier Over De Danske Søers Plankton

KAP. IV. CYANOPHYCEÆ. Cyanophyceerne spiller en stor Rolle i vore Søers pelagiske Region, ikke saa meget fordi det Antal Arter, der optræder som Planktonorganismer, er synderlig stort, men fordi de enkelte Arter til Tider findes i kolossale Masser; i saa Fald foraarsager de det velkendte Vandblomstfænomen. Plankton formerne hører ikke til nogen særlig systematisk Afdeling; saa vel indenfor Coccogoneæ som Hormogoneæ findes spredt i de enkelte Familier enkelte Slægter, hvoraf sjældent mer end et meget begrænset Antal Arter optræder som Planktonorganismer; de øvrige er fasthæftede til Littoralzonens Sten eller Planter eller hører i alt Fald hjemme i denne Zone. Et meget hyppigt Fællestræk for Planktonets Cyanophyceer er Til- stedeværelsen af Luftvacuoler, der utvivlsomt maa opfattes som et Tilpasningsforhold til Livet i den pelagiske Region; Bygningsforhold, som maa betragtes ud fra samme Synspunkt, er de tynde Trichomer hos Lyngby a og Oscillatoiia, de stoie og meget hyaline Geledannelser hos Polycystis, Gloiotrichia, Anabæna flos aquæ o. a.; Traadenes Udløben i overordentlig tynde piskeformede Ender (Gloiotrichia). Om Overvintringen kan intet almengyldigt siges. Den langt overvejende Del, muligvis endog alle Planktoncyanophyceerne, er hjemmehørende i Smaasøer og Damme. Dette gælder især Coccogoneæ, af hvilke højst Coelosphærinm Kiitzingianum og maaske nogle Chroococcus-Arter træffes som typiske Planktonorganismer i vore større Søer I Havets pelagiske Region er Cyanophyceerne i Aim. Diatoméerne langt underlegne; Coccogoneæ optræder saa vidt vides aldeles ikke som Planktonorganismer i Havet, og af Hormogoneæ er det væsentlig kun Oscilla- toiieine, dei med Hc^edslægten Trichodesmium navnlig i varmere Have kan optræde dominerende. Fersk- vandets Planklonnostocaceer og Rivulariaceer kan med Floderne føres ud i Brakvand og optræder f. Eks. i Østersøen (Aphanizomenon, Gloiotrichia) til Tider i Mængde; i de store aabne Have forekommer de dog ikke; Planktonform i Brakvand er Nodularia spumigena Mertens. Der er vistnok ingen Tvivl om, at alle i Ferskvandets Plankton optrædende Cyanophyceer har deres nærmeste Slægtninge mellem Ferskvandets fastsiddende Bund- og Bredflora. I mange Tilfælde er intimt Slægtskab mellem Planktonformer og Bundformer umiskendeligt (Anabæna-Arter, Gloiotrichia echinulata og G. natans); i andre Tilfælde (Coelosphærinm Kiitzingianum) lader et saadant sig ikke uden videre paavise. Særlig udprægede Temporal- og Lokalvariationer har man hidtil ikke kunnet paavise hos Plankton- cyanophyceerne. De danske Søers Plankton. 5