Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CYANOPHYCEÆ.
55
For nærmere at følge Udviklingen blev en Del af disse overvintrende Kugler bragt i Kulturer, der hen-
stilledes dels i Sollys, dels i spredt Dagslys. I Løbet af nogle faa Dage spirede Sporerne; ved at trykke paa
Moderkuglen kunde man presse dem frem i stor Mængde, hver af de unge Kimplanter skød Resten af de
ovenfor siddende døde Cellers Vægge ud foran sig (Fig. 1). Samtidig fandtes talrige Moderkugler, paa hvis
Overflade smaa Knipper af unge Kimplanter laa aflejrede; faa Dage senere var vore Kulturer fulde af saa-
danne Knipper (Fig. 2). (Aphanizomenon-Stadiet').
Vi maa lade det henstaa uafgjort, om disse Knipper umiddelbart dannes af Kimplanter, eller om der
hos disse finder en Hormogoniedannelse Sted; vi hælder dog nærmest til den sidste Opfattelse, baade fordi
vi i liere Tilfælde har observeret en Egenbevægelse, og fordi vi har iagttaget Filamenter af mindre Længde
end Kimplanterne (Fig. 1).
Overgangen til det almindelig bekendte kugleformede Gloiotrichia-Staå'mm gaar nu for sig paa følgende
Maade: ’) De enkelte Filamenter i Knipperne vokser i Længde, 2) Filamentet krummer sig halvmaane-
formet (Fig. 3).
Efterhaanden som Filamentet krummer sig og bliver længere, udformes Cellerne paa forskellig Maade;
de yderste Celler bliver længere, smallere og niere fattige paa Indhold end Cellerne ind imod Midten; tilsidst
præsenterer de sig som de velbekendte fine haaragtige Spidser. Samtidig med disses Dannelse opstaar der
i Midten af hvert Filament to Heterocyster; Forbindelsen mellem disse er løs, og paa dette Sted knækker
Filamentet over; ved Farvning kan man paavise Begyndelsen til Skededannelsen (Fig. 4 og 5).
Slutningsstadiet er den unge Gloiotrichia-Kug\e med alle sine Heterocyster ind imod Centrum og sine
derfra i alle Retninger udstraalende Filamenter, tykkest mod Basis og endende i fine Haar ude i Kuglens
Omkreds; denne unge Kugle vokser yderligere ved falsk Forgrening.
I en Prøve fra 02 31/7 fandt E. L. en hel Række Delingsstadier. Allerede med blotte Øjne saa man let, at
nogle af Kuglerne var ellipsoidiske og ofte med to—Ire mørke Pletter inden for Ellipsoidens Omkreds. Be-
tragtet under Mikroskopet viste det sig, at en Deling finder Sted ved, at Filamenterne i et Bælte omkring
Ellipsoidens Midte ordnede sig, som om der var lo Kugler inden for den fælles Gelekappe; Ellipsoiden snøres
gerne over fra den ene Side, hvorved hele Kolonien ofte faar Udseende af en noget krummet Pølse.
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER.
Man vil af omstaaende Schema se, at der i vore større Søers pelagiske Region optræder 15 Arter af Cyano-
phyceer; for saa vidt der ikke senere* finder en Spaltning Sted af de af os accepterede Artsbegreber, vil
Artsantallet næppe Øges; en saadan Spaltning vil i øvrigt vistnok være berettiget, særlig inden for Begreberne
Chroococcus og Polycystis, maaske ogsaa for Oscillatoria’s og Anabæna flos aquæ’s Vedkommende (s. d.).
Artsantallet er vel ikke stort, men inden for de Tidsrum, hvori de enkelte Arter opnaar deres store Maks.,
griber de meget føleligt ind i vedkommende Søers Biologi. Saaledes influerer de paa Søvandets Farve;
Vandmassernes Overfyldning med organisk Materiale bevirker, at de udviklede Luftarter indvirker skadeligt
paa Søens Dyreliv og ofte foraarsager de særlige Søbundsaflejringer (Cyanophyceegytjer).
Kun Gomphosphæria lacustris, Merismopedium elegans og maaske Lyngbya contorta har udelukkende
floristisk Interesse.
Undersøgelsen over Planktoncynnophyceerne har tilvejebragt en Del Oplysninger vedrørende de store
Maks. og Betingelserne for deres Fremkomst; vi skal kort omtale disse.
1. Planktoncyanophyceernes Maks. ligger ved Temperaturer, der er meget forskellige hos de forskellige
Arter, men yderst konstant for den enkelte Art.