Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 81 Planktonundersøgelserne har godtgjort, at, naar Diat. i Maj—Juni Maaned forsvinder af Planktonet, er det altid som Stjærner; naar de det næste Foraar i Marts atter viser sig, findes de derimod aldeles over- vejende kun som Kæder. Der er derfor en Mulighed for, at disse Planktonorganismer hvert Aar rekruteres fra fastsiddende Former, og at disse Diatoméer som Følge heraf har et regelmæssigt Skifte mellem et kædedannende fastsiddende og et stjærnedannet pelagisk Stadium. Øjensynlig ligger her en vid Mark aaben lor et nærmere Studium af, hvad der bevirker, at disse oprin- delige Bundlormer bliver Planktonorganismer, og hvilke de Forhold er, som foraarsager, at Koloniens Form i saa Fald undergaar saa betydelige Forandringer. Hvad her tiltrænges er dels en regelmæssig daglig Iagt- tagelse ude i Naturen, dels Eksperimenterer! i Laboratoriet (særlig med Lyskilder af forskellig Styrke); saa længe begge Dele mangler, fører en yderligere Behandling al Emnet væsentlig kun til frugtesløse Spekulationer. Bunddiatomeer i Planktonet. Undersøgelsen har vist, at der i alle Søerne optræder en Del Bunddiatomeer, der enkeltvis forekommer i et betydeligt Antal Prøver. De vigtigste Former er Campylodiscus hibernicus Ehr., Surirella elegans Ehr. og biseriata Bréb., Cymatopleura solea W. Sm. og elliptica (Bréb.) W. Sm. De tilhører alle Fam. Naviculoideæ og optræder særlig i Efteraars-, Vinter- og de tidlige Foraarsprøver. Kun en eneste af disse Former, Cymatopleura elliptica (Tab. II, Fig. 6), synes i visse Søer at kunne optræde som typisk Planktonorganisme. Den er perennerende i Furesøen og optraadte i Foraars- og Efteraarsprøverne 01 og 02 saa talrig, at den til Tider var en af Planktonets Hovedformer. I 98 havde den i April et meget stort Maks. og var næsten lige saa hyppig som Melosirerne. Den nævnes ogsaa af Chodat (97 a. p. 308) som typisk Planktondiatomee i Genfersøen. Ogsaa andre Forskere angiver nu og da, at Bunddiatomeer kan spille en ret betydelig Rolle i Planktonet. Holmboe (00 p. 10) har saaledes paavist Surirella splendida i talrige Planktonprøver, navnlig i Gudbrands- dalen, og regner den mellem de typiske Planktondiatomeer; Bachmann (01 p. 243) angiver, at han 1000 Meter fra Bred i godt Vejr ude paa Genfersøen fandt talrige Bunddiatomeer, væsentlig de samme Former, som er nævnet ovenfor. Den Tid paa Aaret, da Bund- og Bredformerne ganske særlig viser sig i Planktonet, er efter de stærke Efteraarsstorme i Nov.—Dec. Det brede Bælte, der i vore Søer næsten altid findes udenfor Scirpus-Phrag- mites-Skovene, og som væsentlig dannes af Potamogeton lucens og P. perfoliatus, befinder sig paa dette Tids- punkt i en hahiaadden Tilstand, det løsnes al Bølgeslaget og løres med Diatomcebelægninsjerne ind mod Bredden, hvor en hied Bræmme al opskyllet Vegetation opstaar. Noar Søen derpaa stiger, bortskylles denne Bræmme, og de henraadnende Dynger med Sommerens fastsiddende Materiale af Diatoméer, Rivulariaceer, Chlorophyceer etc. spredes da ud over Søen. Planktonprøver fra Dec. fra Tjustrup-, Esrom- og Skander- borgsø, som jeg med Sikkerhed ved er tagne midt ude paa Søen, har indeholdt saa store Mængder af disse Epifyt-Samfund, at man kunde tro, at Prøven var taget i Vegetationszonen inde ved Land. Bunddiatomeerne optræder særlig i saadanne større Søer, hvis Dybde er meget ringe; de spiller saaledes en stor Rolle i Ballatonsøens Plankton (Istvånffi 98 p. 22); jeg har særlig truffet dem i Mængde i Plankton- prøver fra den kun faa Meter dybe Sjælsø. De danske Søers Plankton. 11