Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Frederikshavns Værksted, ligesom Lokomotivtjenesten var delt i to Omraader: Syd for Limfjorden og Vendsyssel (Jernbanebroen var ikke bygget endnu). Paa denne Organisation findes endvidere Kimen til den senere Sofartsafdeling, nemlig en Chef for Lillebæltsoverfarten, der som rimeligt er — er henlagt direkte under Driftsafdelingen. I 1880 købte Staten de sjællandske Baner, og i 1885 fuldbyrdedes Sammenslutningen af de jysk-fynske og sjællandske Baner. Den første Organisation for de danske Statsbaner af 5. Maj 1887 (se Plan III) er det største Cheferi, Statsbanerne i det hele har kendt. Baneomraadet er nu vokset til 1516 km, og det er altsaa ikke den lokale Ledelse, der er vokset uforholdsmæssigt. Skulde Normen 150 kra pr. Sektion vedvarende gælde, hvad der med den stærkt stigende Trafik kunde være god Mening i, burde Banesektionernes Antal have været 10 i Stedet for 3 + 4. Det er Distriktsledelsen, der synes saa kolossal med sine 2 Bane- chefer, 2 Maskinchefer, 1 Søfartschef (med 2 Skibsinspektører, stationeret henholdsvis ved Lillebæltsoverfarten og i København, og en Skibs- ingeniør), 2 Trafikchefer og i Regnskabsafdelingen ikke mindre end 9 Kontorer foruden Tarifkontoret. Ogsaa Direktionen er vokset med fire Afdelingschefer (teknisk Afdeling, Sekretariat [hidtil bestyret af en Kontorchef], trafikafdeling og Regnskabsafdeling); endvidere liar Generaldirektøren en Kommitteret i Aarhus, og Statsbaneanlægene glider delvis indenfor Rammerne. Ved Betragtningen af denne Organisation maa det dog erindres,, at der i 1886 foretoges en mægtig Køreplansudvidelse, der forøgede Togtætheden fra ca. 3400 til ca. 4200 Togkilometer pr. Banekilometer — en Stigning paa ca. 24 pCt., der gav forøget Arbejde i alle Afdelinger. Men først og fremmest bør det erindres, at denne Organisation var Sammensmeltningens. To store Jernbaneomraader, drevet hver paa sin Maade og i sin Aand, det ene som Statsbane og ud fra national- økonomiske Synspunkter, det andet som ren og skær horretning, skulde nu gøres til ét Hele. To forskelligartede Personaler, tjenstligt opdragne paa hver sin Vis, skulde føres til at arbejde paa samme Maade, ligesom dets Indordning under de samme organisatoriske og lønningsmæssige Rammer skulde ske. Ingen, der har gjort I jeneste i de Aar, vil glemme det dybe Modsætningsforhold mellem „Sjællæn- dere“ og „Jyder“ — det sporedes endnu op i Halvfemserne. Under 12