Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

kommen klar. Alligevel er Forholdet af Interesse og har spillet en Rolle, som senere skal blive omtalt. Den 1. September 1889 døde Niels Holst, og den daværende Over- ingeniør for Nyanlægene I. V. Tegner udnævntes til Generaldirektør med Bibeholdelse af sin Stilling som Overingeniør. Den omtalte Køreplansudvidelse havde imidlertid desværre bragt store økonomiske Skuffelser, og med det daarlige økonomiske Resultat rejste sig- en stærk Kritik af Statsbanernes Styrelse. Resultatet af Kritiken og Forhandlingerne blev Organisationen af 1892, vedtaget af Rigsdagen (sePlan IV) og i alt væ- sentligt identisk med den senere Lov af 26. Marts 1898. Som det vil ses af Plan IV, er Sammensmeltnin- gen af de to Jern- baneomraader her fuldbyrdet. Der er kun én Banechef for hele Omraadet, én Maskinchef, og i Regnskabsafde- lingen er det sjæl- landske og jyske Bogholderi slaaet 1. V. Tegner. sammen tilétKon- tor; paa samme Maade er Revi- sionskontorernes Antal nedbragt fra 4 til 3. En Sam- mendragning af de to Trafik-Distrik- ter Jylland—Fyn og Sjælland til ét er derimod paa Grund af Arbejds- mængden og de geografiske For- hold praktisk talt umulig. Storebælt vil altid være en naturlig Grænse, trafikmæssigt set. Banelængden er steget fra 1516 til 1573 km, og Banesektionernes .Antal er nu endelig forøget fra 7 til 10. Trafiksektionernes Antal er derimod stadig kun 8. I Centralstyrelsen er Afdelingscheferne forsvundne. Sekretariatet bestyres atter af en Kontorchef. Til sin Medhjælp har Generaldirektøren to Kommitterede, der „afgøre paa Generaldirektørens Vegne de dem af ham overdragne Sager“. „De Kommitterede kunne hver for sig underskrive paa General- direktørens Vegne“. løvrigt var deres Stilling og Arbejdsmaade noget ubestemt. Men Praksis blev, at den ene Kommitterede (T. J. Haarløv) 16