Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag
Forfatter: Vilh. Ohlsson
År: 1914
Serie: Særtryk af Jernbanebladet
Forlag: Busch & Petersen
Sted: Aarhus
Sider: 80
UDK: 625.1L
Med 9 planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i Virkeligheden fungerede som administrativ Chef for hele Trafik-
afdelingen med et Trafikkontor til Hjælp, medens den anden Kommit-
terede (C. O. Rimestad) væsentlig bestred Regnskabsafdelingen og Tarif-
kontoret. Et teknisk Kontor var Mellemled mellem Generaldirektøren
(eller Generaldirektoratet, som Centralstyrelsen da hed) og Bane- og
Maskinafdelingen. I den for Generaldirektoratet gældende Forretnings-
orden, udfærdiget af Indenrigsministeriet, fremhæves Ønskeligheden af
den mundtlige Forhandling. De ovennævnte Administrationskontorer
„kunne affordre hverandre Erklæringer og søge Oplysninger hos hver-
andre. Saadant maa dog, hvor det lader sig gøre, ske mundtlig, saa-
ledes at Skriftveksling mellem Generaldirektoratets Kontorer indbyrdes
indskrænkes til det mindst mulige. løvrigt finder som Regel ingen
Brevveksling Sted mellem Generaldirektøren og de Kommitterede,
mellem disse sidste indbyrdes eller mellem Generaldirektøren (de
Kommitterede) og de enkelte Kontorer“.
Medens baade Rothe og Holst, der gennem en lang Aarrækkes
Arbejde var bleven fuldkommen fortrolige med alle Grene af Jernbane-
virksomheden og, selv trafikkyndige, altid forstod at give den egentlige
Driftsafdeling sin naturligt førende Stilling -— ved Jernbanen, „Vogn-
mandsforretningen“, maa Baneafdelingen være „Vejen“, Maskinafdelingen
„Hesten og Vognen“, men Trafikafdelingen „Kusken paa Bukken“ —
var Forholdet et noget andet under Generaldirektør Tegner, den store
Banebygger, der først og fremmest var Tekniker.
Ligesom Niels Holst var han Militæringeniør, forinden han, efter
at havde været ansat i nogle Aar ved Vejtjenesten, blev Jernbane-
ingeniør. I 1862 blev han Afdelingsingeniør ved Kontrollen med jyske
Baneanlæg, 1867 Chef for denne og 1869 Overingeniør for Statsbane-
anlægene. I tyve Aar havde han denne Stilling, som han som nævnt
ogsaa beholdt, efter at han i 1889 — 57 Aar gammel — blev General-
direktør. Trods sin glimrende Begavelse, hurtige Opfattelse og ualmin-
delige Evner som Leder kunde han umuligt magte en effektiv Ledelse
af alle Statsbanedriftens fire Afdelinger — dertil var denne Forretning
nu blevet for stor. De to Kommitterede var derfor en nødvendig
Medhjælp, som han kunde overdrage et hvilketsomhelst Arbejde ved-
rørende Ledelsen af de fire Afdelinger. Dette skete ogsaa i udstrakt
Grad (især Kommitteret Rimestad synes at have været Tegners Med-
arbejder paa mange Omraader), men som Tekniker stod Tegner selvfølgelig
Trafikafdelingen og Regnskabsafdelingen fjernest, og heri laa den natur-
19