ForsideBøgerStatsbanernes Ordning 187…Regeringens Nye Forslag

Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Forfatter: Vilh. Ohlsson

År: 1914

Serie: Særtryk af Jernbanebladet

Forlag: Busch & Petersen

Sted: Aarhus

Sider: 80

UDK: 625.1L

Med 9 planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
i Virkeligheden fungerede som administrativ Chef for hele Trafik- afdelingen med et Trafikkontor til Hjælp, medens den anden Kommit- terede (C. O. Rimestad) væsentlig bestred Regnskabsafdelingen og Tarif- kontoret. Et teknisk Kontor var Mellemled mellem Generaldirektøren (eller Generaldirektoratet, som Centralstyrelsen da hed) og Bane- og Maskinafdelingen. I den for Generaldirektoratet gældende Forretnings- orden, udfærdiget af Indenrigsministeriet, fremhæves Ønskeligheden af den mundtlige Forhandling. De ovennævnte Administrationskontorer „kunne affordre hverandre Erklæringer og søge Oplysninger hos hver- andre. Saadant maa dog, hvor det lader sig gøre, ske mundtlig, saa- ledes at Skriftveksling mellem Generaldirektoratets Kontorer indbyrdes indskrænkes til det mindst mulige. løvrigt finder som Regel ingen Brevveksling Sted mellem Generaldirektøren og de Kommitterede, mellem disse sidste indbyrdes eller mellem Generaldirektøren (de Kommitterede) og de enkelte Kontorer“. Medens baade Rothe og Holst, der gennem en lang Aarrækkes Arbejde var bleven fuldkommen fortrolige med alle Grene af Jernbane- virksomheden og, selv trafikkyndige, altid forstod at give den egentlige Driftsafdeling sin naturligt førende Stilling -— ved Jernbanen, „Vogn- mandsforretningen“, maa Baneafdelingen være „Vejen“, Maskinafdelingen „Hesten og Vognen“, men Trafikafdelingen „Kusken paa Bukken“ — var Forholdet et noget andet under Generaldirektør Tegner, den store Banebygger, der først og fremmest var Tekniker. Ligesom Niels Holst var han Militæringeniør, forinden han, efter at havde været ansat i nogle Aar ved Vejtjenesten, blev Jernbane- ingeniør. I 1862 blev han Afdelingsingeniør ved Kontrollen med jyske Baneanlæg, 1867 Chef for denne og 1869 Overingeniør for Statsbane- anlægene. I tyve Aar havde han denne Stilling, som han som nævnt ogsaa beholdt, efter at han i 1889 — 57 Aar gammel — blev General- direktør. Trods sin glimrende Begavelse, hurtige Opfattelse og ualmin- delige Evner som Leder kunde han umuligt magte en effektiv Ledelse af alle Statsbanedriftens fire Afdelinger — dertil var denne Forretning nu blevet for stor. De to Kommitterede var derfor en nødvendig Medhjælp, som han kunde overdrage et hvilketsomhelst Arbejde ved- rørende Ledelsen af de fire Afdelinger. Dette skete ogsaa i udstrakt Grad (især Kommitteret Rimestad synes at have været Tegners Med- arbejder paa mange Omraader), men som Tekniker stod Tegner selvfølgelig Trafikafdelingen og Regnskabsafdelingen fjernest, og heri laa den natur- 19