Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

peger paa den rige Udvikling af vor Jernbanetrafik fra det Øjeblik, da den særlige jyske og den særlige sjællandske Jernbanestyrelse i 1885 samledes til én Styrelse. Men „trods dette klare og tydèlige Fingerpeg skal hver Landsdel nu have sin lille Jernbanestyrelse, som om Landet ikke var lille nok og tilstrækkelig splittet fra Naturens Haand til at behøve al den Styrke, som Enhed og Sammenslutning kan give“. Distriktsinddelingen vil ikke betyde en billigere og mindre vidtløftig Organisation. Tværtimod. „Thi den værste Vidtløftighed er den, som fremkaldes gennem mange Viljer, og hvad Bekostningen angaar, tør end ikke de varmeste Tilhængere af Distriktsinddelingen nægte, at den bliver ret dyr i sit Anlæg og meget kostbar i sin Drift“. — Som det vil ses, er der stor Meningsforskel mellem Flertallet og Mindretallet, men begge ere inde paa, at de tre Led, hvoraf Jern- banestyrelsen gennem alle tidligere Ordninger hidtil har bestaaet, maa kunne indskrænkes til to. Men medens Flertallet søger at smelte Linie- ledelsen og den lokale Ledelse sammen til et nyt Led, Distrikts(Kreds)- ledelsen, skærer Mindretallet det midterste af de tre Led, Linieforvalt- ningen, helt bort og vil bygge Ordningen paa Centralledelsen og Lokal- ledelsen. Paa et andet meget væsentligt Punkt er der opnaaet Enighed i Kommissionen: Begrebet „den enevældige Generaldirektør“ bør af- skaffes og erstattes med en „Generaldirektion“. Der er betydelig Uenig- hed om, i hvor høj Grad der bør „lægges Baand“ paa General- direktoren; men at det store Personales Velfærd i hvert Fald ikke bør ligge i en enkelt Mands Haand — derom er, som nævnt, hele Kom- missionen enig. — Betænkningen afgaves Juni 1901. Den 24. Juli s. A. forelaa den officielle Udnævnelse af det første Venstreministerium med Hørup som Trafikminister. Syg, som han var, og ganske fremmed for sit ny Om- raade maatte Hørup nødvendigvis foreløbig lade Kommissionsbetænk- ningen i Bero. Han døde 15. Februar Aaret efter. Ved den store Sørgefest over Hørup i Lørups Ridehus mødte ogsaa Generaldirektør Tegner. Statelig, præget af en sjælden Person- ligheds smidige Kraft, samlede lians hvidhaarede, fornemme Skikkelse med det røde russiske Storkorsbaand over Gallauniformens Guld og Stjerner alles Blikke. I denne Sal, hvor hele det officielle Danmark havde givet Møde, var han den mægtigste — en Konge i en Stat i Staten, en enevældig Regent over 10,000 Sjæle, en Embedsfyrste, for hvem de skiftende Ministre i Virkeligheden kun var Skygger paa Ruden. 29