Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Udbytte"; og man af Hensyn hertil som antydet vil stille en Forretnings- mand i Spidsen for Statsbanedriften, saa bør han ogsaa have ubeskaaret Myndighed. Men en værre Uriaspost vil næppe findes i dette Land. De tidligere Generaldirektører arbejdede dog under det lempeligere Krav om en 2 pCt.s Forrentning, men det maa endnu være i frisk Minde, hvilke Orkaner af Kritik „Sparesystemet“, der dog kun havde til Formaal at opretholde 2 pCt.s Forrentningen, vakte. I Tilknytning til Statsbanedriftens Omlægning efter væsentlig forretningsmæssige Synspunkter foreslaar Udvalget, at Stationer af lavere Grad nedsættes til Holdepladser, at Assistenter paa Land- stationer erstattes af stationsmesterprøvede Portører, og endvidere at der til alt Arbejde, hvortil ikke udfordres nogen virkelig Specialuddannelse og -Erfaring, i videst muligt Omfang anvendes Ekstramandskab. Teoretisk set er den sidstnævnte Foranstaltning meget bestikkende. Men i Praksis vil Forholdet blive anderledes. Man tænke sig store Dele af Løngruppe B, der arbejder under faste, men yderst beskedne Løn- forhold, erstattet af løse, fagorganiserede Arbejdere. Mon det bliver billigere? Og mon den Stabilitet i Arbejdsforholdene, som Stats- banerne nu køber for billige, men faste Lønforhold, og som er en Nød- vendighed for en Virksomhed af denne Art, da kan bevares? Vi tror det ikke. — Gustav Philipsen, der var Medlem af Jernbanekommissionen af 1898, udtalte i Folketinget 1902 følgende: „Jeg tror, at vi Lægfolk, som har siddet i Jernbanekommissionen, er just ved at sidde i den i tre Aar komne til den Erkendelse, at Jernbanevæsenet er en saare vanskelig Ting at forstaa sig paa, som man meget vel kan bruge et helt Liv for at trænge ind i, og at vi højst gaa ud af den med det, som man med et latinsk Ord kalder kundskabsfyldt Uvidenhed, og som efter det samme Ord skal være Begyndelsen til al Visdom.“ Ingen har kunnet vente, at Betænkningen fra Statsbaneudvalget af 1911, der jo kun har siddet to Aar, skulde være mere sagligt uangribelig end Kommissionsbetænkningen af 1901. Adskillige Steder vover den sig ud i kritiske Paastande, som burde være vedlagt Be- viser. Og dens officielle Enighed føles ikke alle Steder helt ægte. Men den sætter under Debat en Række Spørgsmaal, som er en Debat værd. Og den er i sin Helhed et meget interessant Udtryk for, hvad en Kreds af Politikere og Forretningsmænd efter et kortere Studium af vor Statsbanedrift mener om denne. 49