Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg

Forfatter: W. D. W. Lehmann

År: 1856

Forlag: Forlag af Den Hempelske Boghandel

Sted: Odense

Sider: 41

UDK: 621.394

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
15 Kanter snart voxede op til en meget anseelig Pakke af meer og mindre værdifnlde Papirer, af hvilke enkelte bleve enormt honorerede. Det er Utroligt, hvor mange Betænkninger og Erklæringer der ere blevne indhentede fra alle mulige sagkyndige og ikke sagkyndige inden- og Udenlandske Mænd. Saaledes indkom ogsaa endeel Tilbild om Udførelsen af hele det paa- tænkte Anlæg, deriblandt et fra Albert Robinson, en engels? Civilingenieur, der tidligere havde staaet i Forhold til den danske Regjering ved at levere Dampskibet Zylland, og hvis Tilbild fandtes meest antageligt blandt de mange foreliggende. Ved altsaa at soge Nordamerikaneren Robinson, bekjendt af vellykkede Telegrafanlæg, kom man — ad mange og lange Omveie — til at forhandle med en Englænder, der tilfældigviis havde samme Navn. Robinson er min gode Ven, jeg har al Agtelse for hans Dygtighed som Civilingenieur — dog er han væsentligm Skibsbygger — men jeg kan lige saa lidet som han være tjent med, at han over al Til- bsrlighed hæves paa min Bekostning, og det bor saaledes Udtales, at Robinson dengang — Foraaret 1852 — lige saa lidet som jeg havde anlagt nogen Telegraflinie. Hvad specielt de Undersøiske Linier angaaer, bor det vel erindres, at der dengang fim existerede een, nemlig Dover-Calais- Linien, hvis Udlægning hverken Robinson eller jeg havde overværet; Robinson havde ikke seet Synderligt til Telegrafer Udenfor England, StildiUM havde han aldrig gjort deraf. Dette udelukker ikke hans Kvalifikation til at paatage sig Anlceget; en engelsk Civilingenieur paatager sig hvilket som helft technisk Anlæg, da han i England altid kan antage Folk nok, der have de Kundskaber og Færdigheder, han selv mangler, saa at han ofte siet ikke er personlig tilstede ved Arbeider, han har paataget sig. Hertil kommer for det her omhandlede Tilfælde, at en Underjordisk Traad, som ben af mig fordrede, endnu aldrig for var fabrikeret. Alt var saa aldeles nyt, at der overhovedet flet ikke dengang kunde være Tale om „mange-