Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg
Forfatter: W. D. W. Lehmann
År: 1856
Forlag: Forlag af Den Hempelske Boghandel
Sted: Odense
Sider: 41
UDK: 621.394
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Kanter snart voxede op til en meget anseelig Pakke af meer
og mindre værdifnlde Papirer, af hvilke enkelte bleve enormt
honorerede. Det er Utroligt, hvor mange Betænkninger og
Erklæringer der ere blevne indhentede fra alle mulige sagkyndige
og ikke sagkyndige inden- og Udenlandske Mænd. Saaledes
indkom ogsaa endeel Tilbild om Udførelsen af hele det paa-
tænkte Anlæg, deriblandt et fra Albert Robinson, en engels?
Civilingenieur, der tidligere havde staaet i Forhold til den
danske Regjering ved at levere Dampskibet Zylland, og hvis
Tilbild fandtes meest antageligt blandt de mange foreliggende.
Ved altsaa at soge Nordamerikaneren Robinson, bekjendt
af vellykkede Telegrafanlæg, kom man — ad mange og lange
Omveie — til at forhandle med en Englænder, der tilfældigviis
havde samme Navn. Robinson er min gode Ven, jeg har
al Agtelse for hans Dygtighed som Civilingenieur — dog
er han væsentligm Skibsbygger — men jeg kan lige saa
lidet som han være tjent med, at han over al Til-
bsrlighed hæves paa min Bekostning, og det bor saaledes
Udtales, at Robinson dengang — Foraaret 1852 — lige
saa lidet som jeg havde anlagt nogen Telegraflinie. Hvad
specielt de Undersøiske Linier angaaer, bor det vel erindres,
at der dengang fim existerede een, nemlig Dover-Calais-
Linien, hvis Udlægning hverken Robinson eller jeg havde
overværet; Robinson havde ikke seet Synderligt til Telegrafer
Udenfor England, StildiUM havde han aldrig gjort deraf.
Dette udelukker ikke hans Kvalifikation til at paatage sig
Anlceget; en engelsk Civilingenieur paatager sig hvilket som
helft technisk Anlæg, da han i England altid kan antage Folk
nok, der have de Kundskaber og Færdigheder, han selv mangler,
saa at han ofte siet ikke er personlig tilstede ved Arbeider,
han har paataget sig. Hertil kommer for det her omhandlede
Tilfælde, at en Underjordisk Traad, som ben af mig fordrede,
endnu aldrig for var fabrikeret. Alt var saa aldeles nyt, at
der overhovedet flet ikke dengang kunde være Tale om „mange-